Nanna Venøbo havde lidt ekstra at fejre, da hun i januar efter tre et halvt års studier blev færdig med sin uddannelse på UC SYD. Så vidt vides, er hun den første døve, som har gennemført uddannelsen i ernæring og sundhed.

Nu brænder hun for at gøre en forskel som kostvejleder på tegnsprog. For det gør en kæmpe forskel for den døve, om de skal bruge en tolk eller kan kommunikere direkte på deres eget sprog – tegnsprog, forklarer Nanna Venøbo.

- Døve skal have en kostvejleder, som de kan kommunikere frit med, fastslår hun og pointerer, at tegnsprog er et helt andet sprog end det talte sprog.

Smed høreapperaterne
Nanna Venøbos mor fik røde hunde under sin graviditet, og derfor blev Nanna født næsten døv. Hun er opvokset i en hørende familie. Som barn gik hun med høreapparat og gik til talepædagog. Hun kunne kun høre høje lyde og havde svært ved at skelne mellem, om lyde var larm, eller noget hun skulle høre efter. Desuden kunne hun ikke vurdere, hvor højt hun selv talte og skulle lære at tale ved at mærke i struben, hvordan lydene føltes. Derfor valgte hun som 10-12-årig at tage høreapparaterne af og stoppe ved talepædagogen.

- Jeg havde jo et sprog, og jeg kunne kommunikere med mange personer, fordi de kunne tegnsprog. Det var ikke et stort tab at tage høreapparater af, erklærer hun.

Brug af tolk er ikke optimalt
Igennem hele sin barndom har hun gået på en skole for døve. Først da hun begyndte på HF fik hun sin dagligdag blandt hørende. Her blev det tydeligt for hende, hvor stor en forskel det gør at bruge tolk.

- Jeg har jo været vant til at færdes i et hørende miljø, fordi min familie kan høre. Men jeg skulle vænne mig til at bruge tolk, fordi man skal kommunikere gennem en tredjeperson. Det bliver altid lidt en anden udgave i forhold til, at kommunikere frit fra leveren på mit eget sprog. Der vil altid være en forsinkelse på, hvad der bliver sagt. Jeg kan ikke bryde ind i en samtale på samme måde, forklarer hun.

Også på uddannelsen i ernæring og sundhed har Nanna Venøbo haft tolke til at oversætte både, hvad undervisere og medstuderende sagde, og hvad hun selv ville byde ind med i undervisningen. Det har krævet meget – også at blive en del af studiemiljøet. 

- Tolkene skulle også have pauser. Jeg kunne kommunikere med mine medstuderende på mobilen. Men jeg har også haft brug for at koble af i pauserne. Jeg bliver hurtigt træt, fordi jeg skal aflæse tolkene. Det kræver et ekstra arbejde at forstå dem, for tolkenes sprog er også forskelligt. Det er hårdt for mig at bruge tolk, siger hun.

Klar til at springe ud som selvstændig
Nu glæder hun sig til at fjerne den barriere for døve, som ønsker vejledning til kost og sundhedsfremme.

Ud over en-til-en-vejledning kunne hun også tænke sig at holde foredrag – både for forsamlinger og online.

Hun har taget et iværksætterkursus, SUNDiværk, under uddannelsen. Både fordi hun brænder for at blive selvstændig, men også fordi hun kender alt for godt til arbejdsløshedsstatistikkerne for døve.