Gå til hovedindhold

Kønsbevidst skole kan fremme lysten til litteratur

Et nyt bachelorprojekt har undersøgt det sociale køns betydning for elevers måde at læse skønlitteratur på. Og forfatteren mener, skolen kan hjælpe eleverne bedre med en mere kønsbevidst tilgang

Publiceret:

Læser drenge på en anden måde end piger? Og hvis ja, kan vi så bruge den indsigt til noget i skolen?

Didde Knudsen fulgte den samme 5. klasse i danskfaget gennem to år. Og observationerne brugte hun til at skrive sit bachelorprojekt på læreruddannelsen om sociale skolekøn og læsning.

Didde Knudsen er lærerstuderende på UC SYD

Sociale skolekøn er en teoretisk inddeling af eleverne i seks kategorier. De stillekønnede er dem, vi traditionelt har kaldt de stille piger. De vildkønnede er de vilde drenge. Desuden er der for eksempel legekønnede og netværkskønnede.

-Vi arbejdede med en tekst om en mor, der skulle finde pasning til sit barn, og eleverne skulle digte videre på historien. En af de vildkønnede, der populært sagt hænger i gardinerne, forestillede sig, at barnet kom i zoologisk have og til sidst blev ædt af en løve. En anden, at det kom i dagpleje, hvor det blev kidnappet af en fransk agent! Nogle af de stillekønnede forestillede sig derimod, at hun blev hjemmegående, altså en mere følelsesmæssig omsorgsrolle, siger Didde Knudsen.

Mere kønsbevidsthed, tak

Hun fik i store træk sin tese bekræftet i projektet, altså at sociale skolekøn kan sige noget om, hvordan eleverne forholder sig til skønlitterære tekster i den klasse, hun fulgte. Og den erkendelse mener hun kan bruges, hvis skolen skal blive bedre til at udligne den forskel i læseevnen, som er veldokumenteret i undersøgelser sim PISA og PIRLS.

-Vi kan blive mere kønsbevidste i vores undervisning. For eksempel kan man tilrettelægge aktiviteter for nogle elever, så de får bedre mulighed for at bruge kroppen. I det hele taget har vi ikke meget fokus på køn på læreruddannelsen i sammenligning med pædagoguddannelsen. Men som lærere skal vi være med til at bryde de normer og forventninger, vi har til drenge og piger. Man skal ikke kunne gemme sig bag sit sociale skolekøn. Man skal have udvidet sin horisont, siger Didde Knudsen.

En bog om jernbaner

Hun peger bl.a. på, at der er en tendens til at stikke drengene mere fakta-orienteret læsestof, fordi man ikke tror, de kan eller vil læse skønlitteratur.

-Så giver man dem måske en bog om jernbaner, fordi vi forventer, det er det, de vil have. Men hvis ikke vi udfordrer de stereotype roller, får vi ikke gjort op med normerne. Men jeg tror, det skal ske på skoleniveau, ved at man for eksempel sætter fokus på det i en periode. Det er svært for den enkelte lærer at lave om på.

Didde Knudsen har selv tænkt sig at bruge sin nye viden i det job på Rejsby Europæiske Efterskole, hun netop er tiltrådt som nyuddannet lærer. Her giver det tætte samvær med eleverne 24 timer i døgnet hende en god mulighed for at spotte deres sociale skolekøn.

Didde Knudsen er lærerstuderende på UC SYD

Universitetsskolen

Under arbejdet med sit projekt, som er omtalt på folkeskolen.dk efter indstilling fra hendes vejleder og censor, har Didde været tilknyttet UC SYD’s projekt Universitetsskolen – et samarbejde mellem skoleforskere, skoler, lektorer på læreruddannelsen og studerende. Og det har givet ekstra brændstof til projektet.

-Mit engagement i Universitetsskolen betød, at jeg kunne få flere vejledningstimer og vejledning fra en ph.d. Og så betød det, at jeg har vidst siden mit andet studieår, hvad jeg skulle skrive bachelorprojekt om. Så emnet køn har optaget mig løbende, også i andre fag end dansk, og jeg har læst undersøgelser om det undervejs, fortæller Didde Knudsen.

Men foreløbig har hun lagt forskning og uddannelse på hylden for sit eget vedkommende. Nu gælder det uddannelsen af eleverne i Rejsby. Og navnlig at udfordre deres måder at læs litteratur og gå i skole på.

-Hvis ikke vi taler om køn, kommer vi til at avle videre på de gamle normer. Det handler om, at vi skal skabe en ny måde at være i og på skolen på.

Fakta