Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Case: Lærer i Esbjerg

Casens titel: Du får en smiley

Casens titel

Du får en smiley.

Resume af casen

Rune underviser 3.a i matematik, selvom han ikke er uddannet til at undervise i matematik. Han har fundet at hans pædagogiske tilgang om konkurrencebaseret undervisning har en god effekt på elevernes læring, men nogle af hans kollegaer er ikke enige i at det er en god metode. 

Beskrivelse af casen

Baggrund

Rune er matematiklærer i 3. klasse. Egentlig er han ikke uddannet til at undervise i matematik, men den skole, han underviser på, har som en nødløsning bedt Rune om at overtage i 3.a, fordi den oprindelige matematiklærer er blevet langtidssygemeldt. Rune var i starten ikke begejstret, men langsomt har han erfaret, at nogle af hans pædagogiske tilgange, som har en del behavioristiske (straf og belønning) afsæt, har en god effekt på mange af eleverne. De kan simpelthen godt lide, når der er indført små konkurrencer som en del af undervisningen.

Situationen

”OK. Er I klar? Rune står klar med et stopur, og eleverne er delt op i grupper med 4 elever i hver. Når jeg siger NU, starter I, og den gruppe, der først har løst alle 10 opgaver korrekt, får lov til at gå 10 minutter tidligere til pause”

Der breder sig en spændt mumlen og Rune har hele klassens fulde opmærksomhed. Klassen har prøvet denne form for konkurrence mange gange tidligere, og de kender reglerne. Rune holder øje med dem, og hvis de ikke samarbejder i gruppen, så alle er med, kan Rune finde på at give gruppen tillægstid. Så det gælder om at arbejde hurtigt, sørge for at alle i gruppen er med på råd, og først skrive det korrekte resultat ned, når alle er enige.

”1-2-3 og NU!”

Alle 25 elever i klassen er fuldt koncentrerede og der arbejdes på livet løs. Rune har fortalt eleverne i går, at det ville være en stor fordel, hvis alle har øvet gangetabeller til i dag, og Rune kan med tilfredshed notere sig, at hans formaninger har virket. Mange af eleverne kan simpelthen flere af gangetabellerne end de kunne bare for to dage siden, og der ganges, lægges sammen og trækkes fra, så det er en lyst. Motivationen er top.

Diskussionen

På denne vis går flere af Runes matematiktimer i 3 klasse, og eleverne elsker at have matematik. I forbindelse med et teammøde i indskolingen bliver Rune af sine kolleger opfordret til at fortælle om sine metoder. En del af kollegerne har ikke kunnet undgå at notere sig, hvor populær en lærer Rune er, og et par de mere garvede matematiklærere er især interesserede.

Preben, som har været ansat på skolen gennem næsten 20 år, synes det er problematisk, at Rune anvender så meget konkurrence i undervisningen.

”Jeg tror ikke på at gulerodsmetoder kan bringe din undervisning igennem i længden. Problemet, som jeg ser det, er at du langsomt, men sikkert, bliver nødt til at lokke mere og mere for at få dem til at gøre det samme. Og faktisk skulle de jo gerne ville beskæftige sig med matematik, uden det er nødvendigt at lokke dem til det.”

Rune: ”Jeg har faktisk den modsatte oplevelse. Det er som om, at de fleste af eleverne faktisk har brudt koden til matematikken, fordi de allerede synes det er sjovt og spændende. Jeg er helt bevidst om at jeg lokker dem, men det er jo blot den ydre motivation, vi bruger gennem hele skolesystemet. Herregud, når de bliver ældre, så lokker vi jo bare med karakterer. Der er da ikke den stor forskel, og det er vel sådan verden er skruet sammen. Vi lever, på godt og ondt i et konkurrencesamfund. Det behøver vi ikke at skjule for børnene”

Preben: ”Nej, men vi behøver heller ikke at fremhæve det. Jeg er synes det er problematisk, hvis lærergerningen langsomt bliver til en popularitetskonkurrence, hvor den største entertainer også er den, der bliver mest populær blandt eleverne. Dannelse består også af, at der er nogle ting, man skal, og alt skal fx ikke leges ind i børn. Nogle gange skal børn gøre ting, fordi de voksne siger, at det er nødvendigt for dem, og ikke fordi, at de kan vinde en præmie. I yderste konsekvens, så resulterer den slags jo i, at vi får dannet nogle generationer, som hele tiden agerer med afsæt i et ”whats in it for me?”. Så har vi virkelig fejlet som skole.”

På denne vis fortsætter diskussionen til mødet, og der opnås ikke enighed mellem de to. Der er simpelthen tale om to pædagogiske retninger, der kolliderer, og mødets konklusion bliver, at der heldigvis stadig er noget, der hedder metodefrihed i den danske folkeskole.

Arbejdsopgaver til casen:

  • Hvor befinder du dig i forhold til de to pædagogiske yderpoler, når det handler om motiverende tilgange?
  • Diskuter fordele og ulemper ved Runes metoder
  • Overvej hvilke typer af elever, som vil profitere mest af henholdsvis Runes og Prebens pædagogiske tilgange?

Anbefalet litteratur: 

Illeris, K., 2015: Læring, Samfundslitteratur

Casen som pdf:

Hent casen som pdf.

Kildehenvisning: 

Bøjgaard Schleicher, A. og Bøjgaard Schleicher, S. (2028): Du får en smiley. I: Den store casebog om børn, unge og voksne i skole og institutioner. Hans Reitzels Forlag.