Publiceret:
Kobling af teori og praksis diskuteres og indarbejder i undervisningen til bioanalytiker på UC SYD. De studerende forventes at deltage aktivt i undervisningen.
Fakta
Navn: Cilia Sindt
Hvilken uddannelse underviser du på: Bioanalytikeruddannelsen
Hvor længe har du undervist på uddannelsen: Siden oktober 2017
Hvilken uddannelse har du selv: Bioanalytiker, datamatiker, sundhedsfaglig diplomuddannelse og master i medical laboratory science
Hvad er det bedste ved at være underviser på din uddannelse?
- Mine kollegaer og de studerende. Det er den allerbedste følelse, når vi, som kollegaer i fællesskab, kan fejre de studerende, der har udviklet sig gennem studiet og ender med at blive bioanalytikere.
Hvordan ser en typisk undervisningsdag ud?
- Det er delt i tre typiske dage: Der er undervisning på hold, hvor der arbejdes med teorien. Teoriarbejdet er typisk beregninger, forståelse af kemi, biokemi, immunologi, mikrobiologi, patologi og lignende naturfaglige områder.
Derudover er der øvelser og forsøg i laboratoriet, hvor der arbejdes med den forudgående teori. Den sidste typiske undervisningsdag er en, hvor de studerende arbejder i deres studiegrupper.
Hvilke forventninger har du som underviser til de studerende?
- Jeg forventer, at man møder forberedt op. Man behøves ikke forstå alt på forhånd, men man skal bruge tid på at sætte sig ind i det, som undervisningen handler om, eller have blik for det, man ikke forstår.
Jeg forventer også, at man deltager aktivt i undervisningen, og det vil sige. at man indgår i dialog om det, vi arbejder med. Denne dialog er ikke kun med underviseren, men særligt med medstuderende, som, jeg forventer, man samarbejder med.
Hvordan er samspillet mellem dig som underviser og de studerende?
- Generelt er det sådan, at jeg nok er mere styrende på første semester, og så prøver jeg, at de studerende gennem uddannelsen i højere og højere grad prøver mere af selv i teoriundervisningen.
Der er dog en ting, jeg gør mig umage for at pointere, så vi kan have et samspil: Man bliver ikke skældt ud eller latterliggjort, hvis man svarer forkert. Det har mange unge mennesker prøvet i deres skoletid.
Det er ødelæggende for samspillet, når de har det sådan, så jeg pointerer altid, at de kan have tillid til at byde ind med noget, det kunne jo også være, at deres ”forkerte svar” giver anledning til, at vi får talt om det, der er svært at begribe.
En professionsuddannelse er både teori og praksis. Hvor meget og hvordan arbejder I med koblingen mellem de to?
- Vi har jo praktik på fem semestre og også i forbindelse med bachelorprojektet. Den teori, vi underviser i på UC SYD, er udvalgt i forhold til de fem specialer, hvor man kan komme i praktik. De øvelser og simulationer, vi udfører, er med udstyr, der også benyttes i praktikken, eller med apparatur, der er mindre automatiseret, så de studerende har mulighed for at forstå den teori og de analyseprincipper, der benyttes i automatiseret analyseudstyr.
Bachelorprojektet tager også udgangspunkt i praksis. Det er oftest en problemstilling, en ændring af en procedure eller noget helt nyt, man ønsker at implementere på det hospitalslaboratorium, de studerende er tilknyttet i forbindelse med bachelorprojektet.
Bachelorprojektet skal vise, at de studerende kan arbejde praktisk, metodisk og benytte teori, samt videnskabelige publikationer til at underbygge deres forsøg og observationer i laboratorierne. Både praktikkens undervisere og undervisere fra UC SYD er eksaminatorer på bachelorprojektet, det gælder også andre eksaminer, hvor der både indgår praktik og teori.
Det betyder, at vi hele tiden har dialog om, hvad der rører sig i praktikken, men også om, hvad der er af tiltag på uddannelsen på UC SYD; for eksempel fokus på bæredygtighed. Så arbejdet med kobling af teori og praksis er både noget vi diskuterer en del, men også indarbejder i undervisningen.
Hvad er din oplevelse af de studerendes muligheder efter endt uddannelse?
- En del af vores studerende lander faktisk deres første job i den sidste del af uddannelsen. Jobmulighederne afhænger af faglig interesse, ambitioner, og af hvordan den studerende har begået sig under praktikopholdene. Man behøves ikke de højeste karakterer for at få et godt job; det handler meget mere om at være pålidelig, kunne samarbejde, være kvalitetsbevidst og kende sine egne begrænsninger og styrker.
De fleste nyuddannede går ikke direkte ud og får et ledelsesjob, men jeg kan se at flere af vores tidligere studerende har fået job som afdelingsledere i regionen, og i den forbindelse forventes det, at de tager en eller anden form for formel ledelsesuddannelse.
Der er også en tradition for, at man har undervisere på hospitalslaboratorierne. Bioanalytikerunderviserstillingerne kræver ofte to års erfaring, og at man skal mindst gennemføre klinisk vejledermodul, men mange steder forventes det, at man tager en masteruddannelse eller en fuld sundhedsfaglig diplomuddannelse. De hospitaler, som er tilknyttet UC SYD, har ansat flere undervisere på laboratorierne, som er uddannet fra UC SYD.
Hvornår har du som underviser været allermest stolt?
- Vi har en mentorordning, hvor alle studerende får tildelt en mentor.
Mentoren er en underviser, og den studerende beholder den samme mentor gennem hele uddannelsen. Jeg havde på et tidspunkt en studerende, som slet ikke troede på sig selv. Den studerende var sikker på, at det slet ikke ville gå i den første praktik. Jeg så ellers en studerende, der var motiveret, engageret, havde godt styr på teori og det praktiske arbejde, og også et ungt menneske, der klarede det godt i samarbejde med andre. Vi havde mange samtaler, og til sidst måtte jeg skrive ”Cilia tror på, at jeg godt kan. Jeg er god nok!” på en lap papir. Efter praktikopholdet på fjerde semester kom den studerende hen til mig og gav mig en krøllet laset lap og sagde stolt: ”Jeg skal ikke bruge den mere”. Jeg var så stolt af den studerende.
