Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Kenneth sætter sunde rammer som klinisk diætist

Hør om Kenneths job på Sygehus Sønderjylland.

For Kenneth blev uddannelsen i ernæring og sundhed springbrættet til en karriere som klinisk diætist på Sygehus Sønderjylland. 

Jeg har altid interesseret mig for sundhed. At ernæring kan have så stor indflydelse på mennesker, på vores sygdomme og vores velfærd finder jeg super interessant.

Kenneth Mærsk

Diætist og uddannet i ernæring og sundhed

I sit arbejde som klinisk diætist vejleder Kenneth  patienter, der er diagnosticeret med diabetes eller som har stofskiftesygdomme. Og for Kenneth er der ingen tvivl: Det bedste ved hans job er at se den forskel han er med til at skabe hos patienterne.

Kenneth diætist ernæring og sundhed

Det bliver meget synligt for mig, den store forskel jeg kan være med til at skabe, når jeg har mine individuelle forløb med patienterne. Med kosten kan man rykke mange ting, og patienterne kan virkelig se eller mærke effekten af deres egen indsats. Kosten kan f.eks. være med til at forebygge komplikationer udledt af kronisk sygdom.

Kenneth Mærsk

Diætist og uddannet i ernæring og sundhed

Uddannelsen i ernæring og sundhed har givet Kenneth de kompetencer og den viden, han har brug for, for at kunne løfte det ansvar det kræver at arbejde med menneskers sundhed. 

En af de vigtigste kompetencer jeg har fået med mig er evnen til at arbejde tværprofessionelt med sygeplejersker og læger på afdelingen. For at patienten opnår det bedst mulige resultat, bliver personalet nødt til at snakke sammen, da vi hver især er afhængige af hinandens faglige viden og kompetencer. Derudover er kommunikation også en vigtig kompetence, da ingen patienter er ens. Man er nødt til at finde metoder at kommunikere på, som tager udgangspunkt i den enkelte patient. Det har uddannelsen helt klart været med til at give mig.

Kenneth Mærsk

Diætist og uddannet i ernæring og sundhed

Ernæring og sundhed

På uddannelsen i ernæring og sundhed får du en stor faglig viden, der klæder dig på til at kunne vejlede og formidle om sundhed, mad og måltider. Du lærer at igangsætte livsstilsændringer og styrke det sunde hverdagsliv. Du lærer at sætte gode spisevaner på menuen for den enkelte og store grupper, i hjemmet og på arbejdspladsen.