Da Lene Bønning Rose skulle ud i den første ti ugers praktik på uddannelsen til Sundhedsadministrativ Koordinator, gik hun mod strømmen, og fik en praktikplads på Privathospitalet Aleris i Esbjerg, hvor de fleste andre ønskede en praktik på et offentligt sygehus. Det valg har hverken hun eller praktikstedet fortrudt.

Heidi Vestergård, der har været Lene Bønning Roses praktikvejleder på hospitalet mener, at det er et oplagt sted at komme i praktik.

-Vi har alle muligheder her, fordi vi er et ret lille sted. I det offentlige sundhedsvæsen kommer man til at sidde i en afdeling med ét speciale og én type patienter. Her har vi mange forskellige specialer og behandlinger. Vi er alle en slags koordinatorer, der skal kunne varetage alle funktioner. På den måde passer den nye uddannelse rigtig godt ind. Så vi synes også, at vi har meget at byde ind med som praktiksted.

Med hele vejen gennem patientens forløb

Lene Bønning Rose har fået fingrene i stort set alle de typer af opgaver, der er relevante for hende på hospitalet. Og er der noget hun ikke er blevet tilbudt, har hun selv spurgt. Og fået lov. Lene Bønning Rose har set operationer, siddet i skranken alene, haft visitationsopgaver, skrevet journaler, og hjulpet patienter med forberedelser til operation, og taget sig af dem, når de er færdige.

-Den vildeste oplevelse, hvis jeg skal pege på sådan én, er nok det at have fulgt en patient, der skulle have en knæoperation. Det var jo ikke bare et patientforløb og en journal, det er et menneske. Jeg har jo talt med vedkommende, både før og efter operationen. Jeg var med i forberedelserne, jeg fulgte vedkommende igen på opvågningen, jeg var med til at sørge for alt fra saftevand til krykker bagefter.

Det gav generelt nogle "NÅH" oplevelser for Lene Bønning Rose, når hun var med i de forskellige patientforløb. Særligt en patient, der skulle have lavet en gastric sleeve-operation (en fedmeoperation, hvor man fjerne ca. 85 % af mavesækken, red.) satte gang i koblingen mellem teori og praksis.

-Nu kan jeg meget bedre forstå, hvordan det vi har lært om sygdom og sundhedsfremme og forebyggelse hænger sammen, siger hun. Og netop praksiskoblingen er blevet understøttet af, at Lene Bønning Rose har fået lov til at få fingrene i stort set alle opgaver.

-Det er "rigtigt" arbejde, Lene har lavet her hos os", understreger Heidi Vestergård. Rigtige patienter, rigtige cpr-numre. Ikke noget vi har konstrueret til praktikken.

Man skal være lidt en blæksprutte

Heidi Vestergård er glad for, at Lene Bønning Rose selv har opsøgt opgaverne.

-Man skal, med et lidt slidt ord, være omstillingsparat for at være her. Til gengæld får man set og lært meget, hvis man altså selv tør række ud. Og det turde Lene. Vores andre sekretærer har været ved mig og spørge, om de godt måtte inddrage Lene i den og den opgave, fordi de jo kunne se, hvor godt hun tacklede det.

Heidi Vestergård tilføjer:

-Vi har været helt trygge ved at give Lene opgaverne, for hun har kørt selvstændigt og meget kompetent med dem. For eksempel har Lene siddet alene i receptionen, og det er bestemt ikke alle, der ville kunne det. Hvis vi havde nogle betænkeligheder i forhold til Lene og opgaver, er de i hvert fald blevet manet i jorden.

Der skal slibes lidt kanter

Det er første gang privathospitalet Aleris har en praktikant, og det er første gang praktikanterne hedder sundhedsadministrativ koordinator-studerende og ikke lægesekretærelev. Så der har også været kanter at slibe af på begge sider af bordet.

-Vi har jo bare travlt her, siger Heidi Vestergård, så det har været lidt en udfordring for os, at Lene slet ikke har nogen sundhedsfaglig baggrund. Det har der været noget læring i for os. Journalerne skal jo skrives, og Lene havde ingen viden med sig fra skolen om det praktiske i det.

-Men det er også godt, indskyder Heidi Vestergård. Lene kan jo stille nogle helt andre spørgsmål, end vi er vant til at få, og det at blive spurgt om, hvorfor man gør noget på en bestemt måde, er også en mulighed for os, for at tænke nyt og gå nye veje. På den måde lærer vi begge noget af hinanden.

Til gengæld er Lene Bønning Rose selv blevet meget klogere på sygdomme og behandlinger, fordi hun har skrevet journaler for alle de typer af patienter, som Aleris har.

Og så har det været spændende at arbejde "bag murene".

-Det har været meget lærerigt at være med i denne her "lukkede" verden, og enormt spændende at se, hvordan faggrupperne arbejder sammen og får det hele til at glide. Hold op, hvor er de bare dygtige, og super professionelle ved Aleris i Esbjerg, slutter Lene Bønning Rose.