Læreren sidder foran sine elever. Han mumler noget, mens hans kigger ned i bordet. Hvis han havde kigget op, havde han set det. Han havde set de slukkede blikke.  

For de af jer, som har set Thomas Vinterbergs filmperle ”Druk”, lyder beskrivelsen måske bekendt. Om hovedkarakteren Martin, spillet af Mads Mikkelsen, som er kørt surt i livet som lærer. Og livet helt generelt. Sammen med tre kolleger forsøger han at vække sig selv til live med alkohol. 

En daglig nøje afmålt promille. 

Og dén promille kan mærkes både på Martin og på eleverne, som pludselig oplever en lærer, der tør sætte sig selv i spil. Som med kostumer og skuespil lader undervisningen være en leg.

At være udfordret på lysten til at være lærer

Pia Kiemer Bonnesen har selv oplevet, hvad det vil sige at være udfordret på glæden ved lærergerningen. Efter næsten 20 år som lærer har hun søgt efter ny inspiration. Og det betyder også, at hun har været åben for at finde andre måder at arbejde med børn på.

På diplomuddannelsen i Formidling af kunst og kultur for børn og unge er Pia blevet mødt af andre lærere og pædagoger. Som ikke nødvendigvis underviser i billedkunst, eller som har forhåbninger om at arbejde i en kulturinstitution. Og hurtigt er det gået op for hende, at uddannelsen kan bruges direkte ind i hendes undervisning i folkeskolen.

-Jeg startede på uddannelsen med dét formål at opkvalificere mig og få inspiration til at skabe gode oplevelser sammen med børn. Det har overrasket mig, i hvor høj grad jeg kan bruge min nye viden direkte ind i min undervisning som lærer i indskolingen. Måske også fordi titlen på uddannelsen lidt kan sløre dens fulde potentiale. Jeg har i hvert fald oplevet, at det giver rigtig god mening ind i mit arbejde med børnene.

Legende lærer – på ny

Uddannelsen har givet Pia mulighed for at dykke ned i et emne, som hun brænder særligt for: leg. For til forskel fra Mads Mikkelsen i filmen ”Druk” har hun aldrig været bange for at gøre læring til en leg. Faktisk har det altid faldet hende meget naturligt.

-Jeg har altid haft den her legende tilgang, og jeg tør tosse rundt foran børnene. Men fordi alt i dag er bygget op på mål, som jeg som lærer skal nå med eleverne, kommer legen hurtigt til at stå i baggrunden, forklarer Pia og fortsætter:

Selvom Pia har en naturlig tilgang til leg og læring, har diplomuddannelsen i Formidling af kunst og kultur for børn og unge givet hende flere legende greb at gøre brug af. Derfor har hun kastet sig selv og klassen ud i flere æstetiske læreprocesser, hvor det overordnede fokus har været at tage noget velkendt og give det nyt liv. Ved at sanse, føle og opleve og bagefter give det et billedligt udtryk.

Blandt andet er indsamlede genbrugsting blevet brugt til at lave læringsspil, hvor børnene har kunnet fordybe sig i de fag, som interesserer dem mest. Gamle æsker, der før har indeholdt alt fra cornflakes til cocopops, har nogle af børnene forvandlet til et spillebræt, og strandskaller til spillebrikker. Alt sammen til et quizspil, der kan gøre dem klogere på dyr.

-Jeg har også lavet et projekt med gamle bøger, hvor eleverne skulle agere opfindere og finde ud af, hvad de kunne bruge bøgerne til ved hjælp af boremaskiner, snitteknive og skruer. Det kom der både en zoologisk have ud af, en traktor, papirklip og pop-up-bøger. Nogle skar huller i bøgerne og lavede små haver ved at putte jord og blomster ned i dem, fortæller Pia og fortsætter: 

Børnene blomstrer

Det er ikke kun kreativt, at de æstetiske læreprocesser har fået børnene til at blomstre. Pia har også oplevet, hvordan deres tro på sig selv er vokset gennem forløbene.

-Jeg er rigtig stor fan af, hvordan de her forløb kan få børnene til at smide den mentale rygsæk, de har med i skole hver dag. Som er fyldt op med deres usikkerhed om ikke at være god nok til dansk, matematik eller noget tredje. Projekterne giver dem mulighed for at byde ind på lige fod med ham, som er rigtig god til at læse, eller hende, som er rigtig god til matematik.

For Pia har det også handlet om at få eleverne til at drage fordel af hinandens styrker. Her har hun kunnet inddrage sin nye viden om feedbackkultur, som hun har fået på uddannelsen. Konkret er det kommet til udtryk i feedbacksessioner, hvor grupperne har præsenteret de andre elever for deres læringsspil, og hvad de har haft brug for hjælp til.

-Ved hver feedbacksession har eleverne rakt hænderne op og tilbudt deres hjælp eller er kommet med gode råd til, hvordan gruppen kunne komme videre. Det betyder, at børnene har fået øjnene op for hinandens styrker og svagheder. Det har hjulpet dem med at se, hvad de kan bruge deres klassekammerater til. Og fordi de ved, hvem hinanden er, og hvor de kan hente støtte, er det fedt og trygt at komme hver dag, forklarer hun.

Men ét er, hvad Pia har oplevet. Noget andet er børnenes mening om den legende undervisning. Derfor har hun undervejs i forløbene bedt dem om at reflektere over ”det bedste” og ”det værste” ved projektet og skrive det ned i en logbog. Til Pias positive overraskelse har den værste kritik gået på enten oprydningen, eller at projektet snart sluttede.

Skaber større skoleglæde

Pia er glad for, at hun med uddannelsen har fået modet til at bryde med den vante undervisning. Heldigvis kan elevernes forældre også se fidusen ved undervisning, som ikke kun jagter mål, men som også har et formål.

-Jeg oplever forældre, som tillægger de bløde værdier enormt stor værdi. I dag er skole jo både uddannelse og dannelse, så det giver god mening for dem, når jeg siger, at vi skal lege læringen ind, og at der ikke altid er et konkret mål med projekterne. De er heldigvis gode til at bakke op og bekræfter mig i, at deres børn kommer glade hjem, fordi de har haft en rigtig god dag i skolen.

Derfor forsøger Pia også at hive legen ind i den almindelige undervisning. Ved blandt andet at tage soveposer med i skole, når der alligevel skal læses, og døbe det ”Store læsedag”. Eller ved at forvandle online-undervisningen til en nyhedsudsendelse, hvor hun og alle eleverne klæder sig ud som værter og skriver en selvvalgt nyhed, som de læser højt for hinanden.

Pia mærker, hvordan de små oplevelser er med til at skabe et særligt fællesskab i klassen. Og hun mærker tydeligt, hvad dét fællesskab har gjort ved hendes lyst til at være lærer.