Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

UC SYD Forskning

Forskningsprogrammet for barndomspædagogik, bevægelse og sundhedsfremme

Atmosfæreforskning

Atmosfærer er sært uhåndgribelige, selvom vi ikke er i tvivl om, at de findes. Men hvor befinder en atmosfære sig egentlig? På UC SYD forsker vi i atmosfærer i mange forskellige kontekster som hospitaler, daginstitutioner, museer og udendørs kulturmiljøer - hele tiden med mennesket i fokus.
01

Hvad er en atmosfære? 

Atmosfære kan være svært at definere. En atmosfære kan være noget så forskelligt som munter, alvorlig, eller trykkende stemninger mellem mennesker - eller en magtens atmosfære. Der kan være atmosfærer i byrum, i rum og områder inden døre, og i landskaber, og de kan beskrives ret konkret. 

Men atmosfærer er også sært uhåndgribelige, selvom vi ikke er i tvivl om, at de findes. Hvor befinder en atmosfære sig egentlig? Er den en egenskab ved ting udenfor os eller hører den hjemme hos os, der erfarer og begriber stemningen, eller er den noget midt i mellem? 

Vi kan ikke udpege atmosfærer, men beskrive dem ud fra, hvordan de konkret skaber stemningen et sted, men også hvordan de ses, høres, og føles. Når vi undersøger atmosfærer er det derfor både det konkrete ’rum’ og vores sanseoplevelser og sanse-erfaringer, der er i centrum. 

På UC SYD forsker vi i atmosfærer i mange forskellige kontekster med mennesket i fokus – eksempelvis på hospitaler, i daginstitutioner, på museer og i udendørs kulturmiljøer. 

02

UC SYDs eksperter

Har du brug for en ekspert indenfor atmosfæreforskning, så kontakt os gerne.

Birgitte Folmann

Lektor

Birgitte Folmann (BFOL)

Forsker i menneskers praksis, sanser og erfaring med atmosfære i rum. 

I flere år har hun lavet følgeforskning på design- og innovationsprojekter, der udvikler nye standarder for rum på hospitaler. Her har hun fokus på patienter, pårørende og personalets sanseoplevelser og deres forhold til ny teknologi. 

Adjunkt

Michael Sonne Engkær Kristensen (MSKR)

Lektor

Jonas Rasmussen Kirkegaard (JRKI)

03

Til dig, der arbejder med atmosfære i hverdagen

Når omgivelserne rører dig, skaber dine følelsesmæssige sansninger, ifølge professor i arkitektur R. Ulrich (1983), den initiale respons, som så bagefter former den kognitive opfattelse – eksempelvis når du træder ind i et rum. 

Grundstemningen i rummet har dermed stor betydning, fordi du præ-refleksivt sanser rummet og til en vis grad arbejder på det ubevidste plan for at samstemme dig med rummet. Grundstemningen eller atmosfæren i rummet eller situationen kan siges at have en særlig cirkulær omslutningseffekt – den påvirker dig, uanset hvad du tænker om den. 

Rummets indretning har stor betydning for patientens velbefindende

Indretning af kliniske rum Når du f.eks. bliver indlagt på et hospital, forsøger du kognitivt at begribe det, der skal foregå, men hospitalets rum signalerer og indeholder også meget andet - f.eks. rumligheder, overflader, stofligheder, lyde, lugte, lys og farver – elementer, der opleves gennem din kropslige tilstedeværelse og som påvirker dig på afgørende måder. 

Det viser Birgitte Folmanns forskning fra innovationsprojekterne på Hospitalsenhed Vest i Region Midtjylland, der udforsker om sundhedsvæsnet med fordel kan indrette kliniske rum anderledes end i dag. Projekterne viste, at rummets indretning har stor betydning for patienten og den pårørendes autonomi og velbefindende. 

Patienten er i interaktion med æstetikken

Traditionelt set har sundhedsvæsenet haft meget fokus på sikkerhed og de relationelle aspekter af behandling og helbredelse, men det har ikke haft fokus på atmosfærens betydning.

Som Birgitte Folmanns forskning viser, så mangler sundhedsvæsenet dermed noget meget essentielt: Det er ikke kun et spørgsmål om, at patienten kommer for at blive behandlet og skal gennemgå et konkret forløb, men også at patienten er i interaktion med sine omgivelser på et affektivt og æstetisk plan, som også påvirker forløbet. 
 

04

Det siger forskningen om atmosfære

Med viden om atmosfære og sansernes betydning for oplevelsen og forløbet, kan sundhedsvæsnet med fordel flytte fokus mod omgivelsernes betydning. Det kan skabe rum for en forståelse af, at det at være syg, skulle dø eller have et barn også er eksistentielle forehavender. 

Menneskets eksistentielle kropslige væren

Det betyder vi forskningsmæssigt kan stille skarpt på menneskets eksistentielle kropslige væren i forhold til det der skal ske, f.eks. artikuleret gennem sanseoplevelser. Sådan bliver undersøgelsen af det, der foregår på hospitalet koblet til en mere humanistisk vidensforståelse - frem for udelukkende til et naturvidenskabeligt positivistisk videnskabsbegreb, der primært søger at evidensbasere indsatsen ud fra måling af kausaliteter og nytteeffekt.
 
Når vi forsker i omgivelsernes betydning og atmosfære, fokuserer vi på den æstetisk-sociale dimension, der har stor betydning for mennesker som, patienter, pårørende og personale. 

Atmosfære handler om tilstedeværelse i rum 

Sanseoplevelser er subjektive, men styret af socialisering. Fra andre kontekster ved vi, at det at stimulere sanse-erfaringerne generelt får individet til at kunne reflektere mere end hvis sanserne ikke er udfordrede.  Atmosfære handler om tilstedeværelse i rum, dels din egen tilstedeværelse og dels tilstedeværelsen af omgivelserne (objekter, mennesker, natur osv.). 

Atmosfære er på den ene side bundet til fænomener i verden (ting, mennesker, rum, tid, situationer), men er på den anden side ikke det samme som fænomenerne. Atmosfærer overskrider det fænomen de stammer fra, strækker sig ud i rummet og er med til at skabe stemninger, der påvirker vores følelser. 

Selvom atmosfærer er knyttet til rum, kan de ikke nødvendigvis afgrænses. Som filosoffen Böhme (1993) angiver, er de omsluttende og afhængig af de tilstedeværende mennesker, der er medskabere af atmosfæren.

Ændret belysning øger koncentrationen hos folkeskolelever

Atmosfæren i et rum er det første, der møder dig, når du kommer ind i rummet og kan på trods af dens flygtighed og mangel på afgrænsning bruges aktivt (Bille, Bjerregaard og Sørensen 2013). 

Et simpelt greb kan øge koncentrationsevnen hos folkeskoleelever. Ved at skifte det klassiske institutionslys ud med mere hjemlig belysning, er støjniveauet faldet markant på en skole i Aarhus, viser nyere atmosfæreforskning (van Mil 2018). 

Lyd og læring i børnehavers garderobe-rum

I UC SYDs forskningsprojekt "Garderobens lydunivers" om lydmiljøer i en daginstitution, udforsker vi lyd og læring i børnehavers garderobe-område.

I børnehaven udgør et rum som garderoben et meningsfuldt læringsrum, hvor pædagogisk praksis udfoldes og læring finder sted. I projektet arbejder vi ud fra den hypotese, at lydmiljøet i en daginstitution konstitueres af meget andet end støj, og at man aktivt kan arbejde med lydmiljøet for at ændre adfærd og social praksis.

Forskning i den emotionelle påvirkning og kropslige relation

På UC SYD forsker vi i atmosfære ved teoretisk at udforske atmosfærers struktur eller diskutere om det er muligt at iscenesætte atmosfære. I forhold til at analysere betydningen af atmosfærer på et bestemt sted gælder det om at finde en sproglig form, der kan rumme atmosfære-feltets særkende. 

Vores forskning i sanse-erfaring og oplevelser, som vi gengiver via sproglige repræsentationer og analytiske modeller, sigter ikke mod en given sandhed. Vores mål er i stedet at relatere til den emotionelle påvirkning og kropslige relation som mennesker beskriver, for på den måde at fremkalde forståelsen. 

Vi tager udgangspunkt i, at mennesket har en sansende tilgang til det, som det oplever. Flere af vores forskningsprojekter har derfor en fænomenologisk livsverdens tilgang for at indfange oplevelse og sanse-erfaring (Merleau-Ponty 2002). 
 

My perception is not a sum of visual, tactile and audible givens: I perceive in a total way with my whole being: I grasp a unique structure of the thing, a unique way of being, which speaks to all my senses at once.

Merleau-Ponty

2012

Sådan forsker UC SYD i atmosfære

Metodisk anvender vi primært kvalitative metoder, med multiple åbne interviewformater, genkaldelses-metoder (re-enactment og stimulated re-call) ved fysisk tilstedeværelse i felten og ved at anvende fotos fra den konkrete situation. 

Vi anvender også datalogning, interventionsundersøgelser og observations-studier.  Med nysgerrighed, refleksion og empati går vi til undersøgelserne, inddrager designmetoder og særligt lyd-antropologiske perspektiver på verden.

05

Relateret viden

Gesturing atmospheres. Albertsen, Niels (2012). I Jean-Paul Tibaud & Daniel Siret (red.).
Ambiances in Action. Proceedings of the 2nd International Congress of Ambience.
Danadien Centre for Architecture, Montreal.  

Staging Atmospheres: Materiality, culture, and the texture of the in-between. Emotion, Space and Society. Bille, M., Bjerregaard, P., & Sørensen, T. F. (2015). , 15, 31-38.

Atmosphere as the fundamental concept of a new aesthetics. Böhme, G. (1993). I: Thesis Eleven 36, s.113–126. 

Synesthesia in a phenomenology of perception. Cloud-Cuckoo- Land. Böhme, G. (2002). I: International Journal of Architectural theory 18:31. s. 21–33. 

Uncovering tacit caring knowledge. Carlsson, G., Drew, N., Dahlberg, K., Lutzen, K., (2002). Nursing Philosophy 3, 144–151.

Reflective lifeworld research. Dahlberg, K., Dahlberg, H., og Nyström, M., (2008). 2. ed. ed. Studentlitteratur, Lund.

Researching lived experience: human science for an action sensitive pedagogy, SUNY series in the philosophy of education. Van Manen, M., 1990. State University of New York Press, Albany, N.Y.

Noise measurements during focus-based classroom activities as an indication of student's learning with ambient and focused artificial light distribution. Van Mil, I. W. 2018. May 2018. Conference proceeding: Euronoise 2018. 

Phenomenology of Perception. Merleau-Ponty, M. (2002). London: Routledge

Light Atmosphere in Hospital Wards. Stidsen, L. M. 2014. Department of Civil Engineering, The Faculty of Engineering and Science, Aalborg University, Aalborg, Denmark. e-ISBN: 9788793237001.

Aesthetic and affective response to natural environment. Ulrich, R.S. (1983) I: I. Altman & J. Wohlwill (Eds.), Human Behavior and Environment, vol. 6: Behavior and Natural Environment, s. 85-125. New York: Plenum Press.

06

Kontakt

Har du brug for mere viden indenfor atmosfæreforskning, så kontakt os gerne.

Birgitte Folmann

Lektor

Birgitte Folmann (BFOL)

Forsker i menneskers praksis, sanser og erfaring med atmosfære i rum. 

I flere år har hun lavet følgeforskning på design- og innovationsprojekter, der udvikler nye standarder for rum på hospitaler. Her har hun fokus på patienter, pårørende og personalets sanseoplevelser og deres forhold til ny teknologi.