Gå til hovedindhold

Bodil Bjørnshave Noe (BBNO)

Bodil Bjørnshavce Noe fra UC SYD

Bodil Bjørnshave Noe

Lektor - Sygeplejerskeuddannelsen

Ekspert i rehabilitering

Bodil Bjørnshave Noe forsker i borgernes rehabiliteringsoplevelser, og afprøver interventioner, der kan understøtte helbred og funktionsevne. Hun undersøger, hvordan det gode, sammenhængende rehabiliteringsforløb kan tilrettelægges og evalueres.

Telefon: 7266 2847
E-mail: BBNO@ucsyd.dk

Hun interesserer sig for sammenhænge mellem helbred og evne/mulighed for at deltage i hverdagsliv, hvor omgivelser og personlige faktorer spiller ind.

Bodil Bjørnshave Noes forskning udspringer af hendes praksisbaggrund som sygeplejerske. Forskningen er tværfaglig og rettet mod, hvad sygdom gør ved den enkeltes daglige liv, relationer og funktioner. Hun anvender kvantitativ såvel som kvalitativ forskningsmetodik og ser koblingen mellem sundhedsfaglig og socialfaglige professioner som vigtig i forhold til udvikling af feltet i fællesskab.

Nye måder at organisere det gode rehabiliteringsforløb på

I sit adjunktur på Sektion for Sygepleje Aarhus Universitet (AU) i stillingsfællesskab med Hospitalsenhed Midt i Viborg, og siden som seniorforsker ved Hospitalsenheden Vest i Herning har Bodil Noe erfaring med  opbygning af en forskningsenhed.

Bodil har gennemført forskning i samspil med terapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere med henblik på systematisk undersøgelse af borgernes oplevelser af deres rehabiliteringsforløb.

Målet var at afprøve og evaluere nye måder at organisere rehabilitering på tværs af sektorer.  Bodil Bjørnshave Noe er ekstern lektor på Sektion for Sygepleje Aarhus Universitet, hvor hun underviser og vejleder master- og kandidatstuderende.

Vil du vide mere?

Se Bodil Bjørnshave Noes forsker profil

Læs mere om Forskningsprogrammet for sundhed og socialfagligpraksis og videnstemaet rehabilitering.

Jeg er drevet af lysten til at forstå og til at bidrage til, at vores sundheds- og socialsystem bliver bedre til at bøje regler og principper, så de mennesker, det handler om reelt møder et system, der inddrager og samarbejder og som vil bøje sig, når det er skønnet relevant og nødvendigt. Derfor vil jeg lytte til menneskers historier for at finde løsninger på de udfordringer, de møder på deres vej efter sygdom og med sygdom

Bodil Bjørnshave Noe

Det arbejder Bodil Bjørnshave Noe med

Rehabilitering af rygmarvsskadede

I sin post doc, undersøgte Bodil, hvem og hvor mange, der har behov for rehabilitering efter rygmarvsskade. Med kvantitative epidemiologiske metoder fandt hun ud af hvor mange, der forventes at pådrage sig en rygmarvsskade, og hvor galt, det kan forventes at gå. Resultaterne er publiceret i peer reviewed artikler om hhv. incidens og overlevelse efter rygmarvsskade.

Bodil har også udført et interviewstudie med rygmarvsskadede, om det at komme hjem og komme videre efter hospitalsrehabilitering.

Undersøgelsens fund peger på, at de rygmarvsskadede, som kan have omfattende begrænsninger i deres funktionsniveau, oplever, at deres vigtige opfølgning herunder træning forsinkes og truer deres håb og fremskridt. De oplever en række barrierer i deres omgivelser, der vanskeliggør deres fortsatte rehabilitering efter udskrivning fra hospital. Du kan læse om resultaterne fra Interviewstudierne, som er udført en måned efter udskrivning og et år efter udskrivning.

Endvidere erfarer de rygmarvsskadede, at kommunikationen mellem dem og de sundheds- og socialfaglige fagpersoner er vanskelig. Derfor undersøger Bodil i samarbejde med kolleger fra Sektion for Sygepleje AU om ICF (International Classification of Functioning), som er en international anerkendt model og ramme for rehabilitering, der kan anvendes som en metode i dialogen mellem borgere med rehabiliteringsbehov og de professionelle.

Fund fra interviewundersøgelse med rygmarvsskadede er formidlet i flere peer reviewed publikationer. Du kan også læse om resultaterne i RYK,   som er en interesseorganisation for mennesker med rygmarvsskade, deres pårørende og andre interesserede.

Rehabilitering af kronisk lungesyge

Ud fra praksisorienteret forskning har Bodil undersøgt, om effekten af rehabilitering af kronisk lungesyge mennesker, som en lang række klinisk kontrollerede studier dokumenterer, kan genfindes i daglig praksis. Du kan læse tre peer reviewed artikler om resultaterne

Bodil fandt, at der ikke opnås samme resultater i praksis, som i ”laboratoriet”. Det viser, at et er evidens; et andet er implementering af evidens i daglig klinisk praksis. Derfor er der grundlag for udvikling i tæt samarbejde med forskellige professioner, hospitaler og kommune.

Rehabilitering og palliation

Rehabiliteringsindsatser bliver i stigende grad implementeret på tværs af sektorer med involvering af flere professioner. Rehabilitering og palliation kan med fordel går hånd i hånd, det tyder en del forskning på. Der er imidlertid også undersøgelse, der tyder på, at den palliative indsats kommer for sent i gang blandt borgere med svær KOL.

Bodil Bjørnshave Noe undersøger derfor dels de fagprofessionelles syn herpå ligesom hun interviewer borgere med svær KOL og deres pårørende for at få deres syn på og oplevelser med palliation og rehabilitering.

Udgivelser

Rehabilitation of Danish veterans with spinal cord injuries during international missions. Holm, N. J., Noe, B. B., Hoffmann, D. D. & Biering-Sørensen, F. jan. 2015 I : Danish Medical Journal. 62, 1, s. A4983 5 s 

Comparison of two different levels of physical training in patients with moderate to severe COPD Lung. 2005. DOI.

The psychosocial effect of web-based information in fast track surgery. Jørgensen, L. B., Mikkelsen, L. R., Noe, B. B., Vesterby, M., Uhd, M. & Fridlund, B. 2017 I : Health Informatics Journal. 23, 4, s. 304-318.

En skala er ikke tilstrækkelig til at vurdere smerter. Nielsen, M. B. & Noe, B. B. 2017 I : Fag og Forskning. 3, s. 68-74 7 s.