Jonna Nøttrup (JLNO)

Forskningsprojektet tager afsæt i en kvalitativ undersøgelse af, hvordan en STU-skole arbejder pædagogisk med de unges ønsker og drømme, samt hvordan dette arbejde understøtter de unges myndigblivelse. Det har er undersøgt gennem deltagende observation og feltsamtaler i en STU-skoles daglige praksis.

Den nye Forberedende Grunduddannelse skal tilbyde de unge et 'stærkt ungdomsmiljø'. Dette kvalitative forskningsprojekt vil undersøge, hvad FGU-elever oplever som et 'stærkt ungdomsmiljø', og hvilken betyd-ning dette tillægges. Forskningsprojektet genererer viden om, hvordan man kan tilrettelægge ungdoms- og uddannelsesmiljøer på en sådan måde, at eleverne ønsker at medvirke og indgå aktivt.

Projektet vil - ud fra et dannelsesorienteret og almenpædagogisk perspektiv - undersøge og beskrive socialøkonomiske virksomheder som eksempler på dannelsesfællesskaber. Vores primære interesse er de unge medarbejderes medvirken i lokalsamfundet, hvilken betydning denne medvirken har for de unges dannelse, og endelig hvordan dette spiller sammen med lokalsamfundets dannelse.

SPISEY-projektet er et Erasmus- og KA 3-projekt i samarbejde med partnere i Spanien, Finland, Frankrig og England.

I Danmark samarbejder vi med en FGU-institution samt en ungdomsskole. Formålet for skolerne er at blive en mere inkluderende skole, hvor der er plads til alle, og hvor alle tager et aktivt ansvar for den inkluderende praksis, hvor det samtidig sikres, at alle unge kommer videre til en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Sammen skal disse partnere bringe europæisk viden sammen til at gøre Inklusionskompasset operationaliserbart ved hjælp af konkrete guidelines, tjeklister, forslag til implementeringsaktiviteter, interventioner samt træningsaktiviteter til både ledere og lærere.

Forskningsprojektet tager afsæt i den Særligt tilrettelagte Uddannelse (STU), hvor unge med særlige behov er udfordrede, når de skal deltage i sociale fællesskaber. Casestudiet tager afsæt i to STU-institutioners praksis med at stilladsere unges deltagelse i sociale fællesskaber. Med afsæt i teori om stilladsering og praksisfællesskaber argumenterer vi for, at der er et uforløst potentiale i at rammesætte de unges pauser og fritid på institutionelt niveau. Ud fra et almenpædagogisk perspektiv er pauser og fritid også rammer for samvær, og analysen viser, at de unges deltagelsesbaner ind i sociale praksisfællesskaber med fordel kan gøres til genstand for systematiske pædagogiske refleksioner og handlinger.

Forskningsprojektet viser, at langsomhed kan være legitim og have en positiv indflydelse på dannelse og læring for unge, når praksis er udformet med en pædagogisk mening. Langsomheden bliver legitim, når skolens praksis forstås som et pædagogisk arrangement med tilstrækkelige opfordringsstrukturer. Det vil sige strukturer, der understøttet af lærernes gentagende opfordringer, tilbyder de unge mulighed for deltagelse og mulighed for at øve det, at overkomme vanskeligheder, og at indgå i forpligtende og lærende processer med andre.

Forskningsprojektet handler om unge som er beskrevet ved psykisk sårbarhed. Projektet viser at de unges egen forståelse af hvad der hjælper dem til at træde ud af ensomhed og ikke-deltagelse er almengørelse af deres udfordringer og muligheden for deltagelse i et fællesskab. Men det de unge i nærværende studie tilbydes er paradoksalt nok psykosocial støtte på baggrund af en patologisk forståelse af psykisk sårbarhed, hvor fokus ligger på individets emotionelle og adfærdsmæssige fremtrædelsesformer og symptomer. De unge risikerer dermed at blive fastholdt i et skæbnefællesskab, hvor de er fælles om oplevelsen af ikke at slå til.