Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Jonna Nøttrup (JLNO)

Jonna Nøttrup

Jonna Nøttrup

Lektor - Efter- og videreuddannelsen

Jonna Nøttrup har haft socialt arbejde, inklusion og unge i udsatte positioner som omdrejningspunkt for sit arbejde gennem de seneste 10 år.

Telefon: 7266 5437
E-mail: jlno@ucsyd.dk
By: Esbjerg

Jonna Nøttrups opgaveportefølje omfatter kompetenceudvikling og forskning i relation til særligt området med unge og voksne i udsatte positioner, herunder udvikling, undervisning og sparring til medarbejdere i FGU – regi. Jonna har socialt arbejde, inklusion og unge i udsatte positioner som omdrejningspunkt for sit arbejde gennem de seneste 10 år.

Jonna har et særligt fokus på inkluderende læringsmiljøer og er optaget af at læring og forandring sker i fællesskaber. Derfor anlægger hun også en kontekstuel og relationel synsvinkel på de udfordringer lærere og pædagoger såvel som unge og voksne borgere må opleve. Jonna arbejder med aktionslæring og sparring i teams som metode til at fremme en praksisnær læring og udvikling af praksis.

Jonna har en uddannelsesbaggrund som kandidat i socialt arbejde og er også uddannet ergoterapeut.

Specialist og konsulentkompetencer

Jonnas kompetencer favner et bredt spektrum af temaer inden for området med unge og voksne i udsatte positioner, fx inklusion, læringsmiljøer, almen-, social- og specialpædagogik. Som konsulent arbejder Jonna ud fra en grundlæggende forståelse af, at forandring og udvikling foregår i fællesskaber, og dermed er praksisnære problemstillinger afsættet for at skabe nye erfaringer. Derfor er praksisnær undervisning, aktionslæring, teamsparring og deltagende observation væsentlige metoder, som Jonna anvender i sit arbejde for at kvalificere praksis og udvikle en lærende kultur.

I kompetenceløft som i udviklingsprojekter anvender Jonna aktionslæring som metode til at fremme praksisnær læring og til at målrette projekterne til såvel aktuel kontekst som deltagere.

videoen på Danmarks læringsportal EMU kan du høre Jonnas refleksioner med inkluderende fællesskaber og undervisningen af unge med psykisk sårbarhed. 

Erhvervserfaring

Som lektor har Jonna mange års erfaring fra undervisnings- og udviklingsarbejder både på Pædagoguddannelsen og i videreuddannelsen, især indenfor sociale og pædagogiske temaer. 

Jonna har inden hun kom til UC SYD, arbejdet med unge og voksne i socialpsykiatrien.

Netværk

  • FGU-Forskningscirkel – forskning i og med praksis
  • Vidensnetværk for UC SYDs interne FGU-indsats
  • Erasmus - europæisk netværk for inklusion og eksklusion

Forskning og udvikling

Jonna forsker i inklusion, der relaterer sig til unge i udsatte positioner. Det vil sige unge med psykisk sårbarhed, produktionsskoleelever, unge med særlige behov m.v. 

Hun arbejder med udviklingsprojekter og kompetenceløft i skoler, institutioner relateret til unge i udsatte positioner, og unge og voksne med særlige behov. 

I kompetenceløft som i udviklingsprojekter anvender Jonna aktionslæring som metode til at fremme praksisnær læring og til at målrette projekterne til såvel aktuel kontekst som deltagere.

Igangværende forskning

Narrativer og kulturfortællinger i FGU (Forberedende Grunduddannelse)

Gennem dette kvalitative forskningsprojekt undersøges, hvordan FGU-skolens fremtrædende kulturfortællinger kan spille en rolle i relation til elevernes muligheder for at udvikle deres personlige narrativ. Med viden om skolens kulturfortællinger og disses betydning for elever og lærere åbnes der op for, at kulturfortælling kan anvendes aktivt i udviklingen af samspillet mellem FGU-skolen og elevernes narrativ.

Attraktive ungdomsmiljøer i FGU-skoler

Den nye Forberedende Grunduddannelse skal tilbyde de unge et 'stærkt ungdomsmiljø'. Dette kvalitative forskningsprojekt vil undersøge, hvad FGU-elever oplever som et 'stærkt ungdomsmiljø', og hvilken betydning dette tillægges. Forskningsprojektet genererer viden om, hvordan man kan tilrettelægge ungdoms- og uddannelsesmiljøer på en sådan måde, at eleverne ønsker at medvirke og indgå aktivt.

Unges medvirken i samspillet mellem socialøkonomisk virksomhed og lokalsamfund

Projektet vil - ud fra et dannelsesorienteret og almenpædagogisk perspektiv - undersøge og beskrive socialøkonomiske virksomheder som eksempler på dannelsesfællesskaber. Vores primære interesse er de unge medarbejderes medvirken i lokalsamfundet, hvilken betydning denne medvirken har for de unges dannelse, og endelig hvordan dette spiller sammen med lokalsamfundets dannelse.

Supporting Practices for Inclusive Schooling & Education for the Youth (SPISEY)

SPISEY-projektet er et Erasmus- og KA 3-projekt i samarbejde med partnere i Spanien, Finland, Frankrig og England.

I Danmark samarbejder vi med en FGU-institution samt en ungdomsskole. Formålet for skolerne er at blive en mere inkluderende skole, hvor der er plads til alle, og hvor alle tager et aktivt ansvar for den inkluderende praksis, hvor det samtidig sikres, at alle unge kommer videre til en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Sammen skal disse partnere bringe europæisk viden sammen til at gøre Inklusionskompasset operationaliserbart ved hjælp af konkrete guidelines, tjeklister, forslag til implementeringsaktiviteter, interventioner samt træningsaktiviteter til både ledere og lærere.

Fællesskaber i STU skal stilladseres (afsluttet forskningsprojekt 2020)

Forskningsprojektet tager afsæt i den Særligt tilrettelagte Uddannelse (STU), hvor unge med særlige behov er udfordrede, når de skal deltage i sociale fællesskaber. Casestudiet tager afsæt i to STU-institutioners praksis med at stilladsere unges deltagelse i sociale fællesskaber. Med afsæt i teori om stilladsering og praksisfællesskaber argumenterer vi for, at der er et uforløst potentiale i at rammesætte de unges pauser og fritid på institutionelt niveau. Ud fra et almenpædagogisk perspektiv er pauser og fritid også rammer for samvær, og analysen viser, at de unges deltagelsesbaner ind i sociale praksisfællesskaber med fordel kan gøres til genstand for systematiske pædagogiske refleksioner og handlinger.

Legitim langsomhed - Produktionsskolernes pædagogiske praksis: (afsluttet forskningsprojekt 2019)

Forskningsprojektet viser, at langsomhed kan være legitim og have en positiv indflydelse på dannelse og læring for unge, når praksis er udformet med en pædagogisk mening. Langsomheden bliver legitim, når skolens praksis forstås som et pædagogisk arrangement med tilstrækkelige opfordringsstrukturer. Det vil sige strukturer, der understøttet af lærernes gentagende opfordringer, tilbyder de unge mulighed for deltagelse og mulighed for at øve det, at overkomme vanskeligheder, og at indgå i forpligtende og lærende processer med andre.

Forandring sker i fællesskaber - (afsluttet forskningsprojekt 2016)

Forskningsprojektet handler om unge som er beskrevet ved psykisk sårbarhed. Projektet viser at de unges egen forståelse af hvad der hjælper dem til at træde ud af ensomhed og ikke-deltagelse er almengørelse af deres udfordringer og muligheden for deltagelse i et fællesskab. Men det de unge i nærværende studie tilbydes er paradoksalt nok psykosocial støtte på baggrund af en patologisk forståelse af psykisk sårbarhed, hvor fokus ligger på individets emotionelle og adfærdsmæssige fremtrædelsesformer og symptomer. De unge risikerer dermed at blive fastholdt i et skæbnefællesskab, hvor de er fælles om oplevelsen af ikke at slå til.

Udgivelser

Inkluderende fællesskaber og undervisning af unge med psykisk sårbarhed. Nøttrup, J. Januar 2020. EMU/FGU

Fællesskaber i STU skal stilladseres. Tyroll Bech, A.M., Nøttrup, J. & Pedersen Jones, S.: Specialpædagogik – tidsskrift for specialpædagogik og inklusion. Nr. 2 2020, årg. 40. 30-45. 

Fra støttepædagog til ekspert med pædagogisk takt. Nøttrup, J., & Nielsen, O. I: Forskning I Pædagogers Profession Og Uddannelse, årg. 4, nr. 2 (2020).

Legitim Langsomhed i Produktionsskolens Pædagogiske Praksis. Tidsskrift for Socialpædagogik, 22(2), 71-81. 

Forandring sker i fællesskaber – en undersøgelse af et kommunalt tilbud til unge med psykisk sårbarhed. Tidsskrift for Socialpædagogik. 19. årgang nr. 2, 2016