Børn har svært ved at lade fantasien være deres rettesnor. De har svært ved at turde flytte sig uden en marionetfører.

Det oplever Ellen Schultz, som til dagligt bl.a. underviser i billedkunst, håndværk og design på Bredsten-Gadbjerg Skole og som kulturformidler i Xeneriet, Vejles kommunale kulturskole for børn og unge. Ved siden af undervisningen er hun ved at gøre sin Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge færdig.

Som lærer har hun senest brugt fortællingen om vildmarkspigen Ronja Røverdatter som rammen for et undervisningsforløb. Pigen Ronja med det vilde hår. Og med den vilde vilje. For selv om hun er på egen hånd i naturen, lærer hun ikke at være bange.

En egenskab, som Ellen som underviser sjældent møder. I stedet oplever hun børn, som vil vide, om det er godt nok. Børn, som er usikre. Og børn, som ikke tør. Men det er ikke børnenes skyld. Selvfølgelig.

For Ellen er det vigtigt, at børnene bliver hevet ud af den gældende rigtighedskultur. At de selv lærer at være nysgerrige og turde eksperimentere med tingene og sig selv. Og det er der netop plads til i kunstens og kulturens forunderlige verden, hvor ting kan skabes og opleves meget forskelligt. 

Læreren skal løsne grebet

Men det kræver, at underviserne tør løsne grebet i marionetsnoren. Og i stedet for fokus på resultat skal fokus være på oplevelser og processer.

-Som undervisere sætter vi ofte en masse faste rammer op for undervisningen. Måske, fordi vi som voksne er bange for kaos, at vi ikke selv tør ”lege” og eksperimentere. Og så er vi bange for, at eleverne ikke lever op til fagmålene. Men skal vi være med til at danne børnene, må vi også lade dem afprøve sig selv, skabe rum for oplevelser og personligt udtryk.

Ellen indrømmer, at hun også nogle gange selv har sat fastere rammer op, end hun egentlig brød sig om. Men ligesom Ronja Røverdatter får modet til at bevæge sig ud på ukendt grund, har Ellen fået modet og redskaberne til at arbejde mere frit med formidlingen af kunst og kultur.

-Diplomuddannelsen i Formidling af kunst og kultur for børn og unge har gjort, at jeg er blevet endnu mere bevidst om, hvor vigtigt det er, at børn deltager i æstetiske processer i de skabende aktiviteter.

-Jeg har fået afprøvet en masse projekter i min undervisning og på kulturskolen, hvor jeg har sat de lærte teorier i spil og været med til at skabe sjove og lærerige oplevelser for børn.

Skaber oplevelser med børnene

Helt konkret er en bunke glemt tøj blevet til kunstinstallationer, som senere er blevet til menneskelige væsener, der har en historie at fortælle. Det glemte tøj opdagede Ellen ret tilfældigt, da hun en dag var på vej til undervisning. Hun tog det med sig på vejen og bad sine 4. klasse-elever om at forsøge sig frem og skabe nogle ”mennesker”.

-Jeg tænkte, at vi skulle have noget sjovt ud af tøjet. Og den opgave greb børnene. Det endte med, at vi udstoppede tøjet med aviser. Og allerede et par timer senere kunne vi stille tøjet tilbage som en installation. 

Men eksperimentet stoppede ikke der. I kulturskolen kastede de sig over konceptet med ny nysgerrighed. Her blev det til ”De glemte børn”, hvor flere skoleklasser lavede menneskelige væsener med glemt tøj. Eleverne lavede hoveder, arme og ben ud af strømpebukser, og de lavede digte, som forklarede, hvor og hvorfor børnene var blevet glemt. Og det endte med at blive udstillet på den årlige kulturfestival, Spotlight. 

Med ”De glemte børn” håber Ellen at have givet børnene lysten til selv at dykke ned i kunstens og kulturens forunderlige verden. Hun har givet børnene muligheder – i stedet for en færdig køreplan. 

Børnene vokser i frie rammer

Ellen har oplevet, hvordan børnenes modnes med opgaven. Ligesom Ronja Røverdatter. Selvom det kan føles risikabelt at vriste sig løs og være på egen hånd, ender de med at finde deres egen mening.

Det har de også gjort nu. I læringen om Ronja Røverdatter. For udover at lave bål, suppe og forårshyl, som vildmarkspigen også gør det i Astrid Lindgrens bog, har børnene også opfundet deres egen skovleg. Og netop den frie leg har inspireret Ellen så meget, at hun nu skriver afgangsprojekt om det i sin Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge. 

-Jeg undersøger lege, der opstår i kølvandet på noget. Hvor rammen for eksempel er Ronja Røverdatter, og hvor børnene pludselig har gang i en leg, som f.eks. at være to røvergrupper. Jeg er nysgerrig på at finde ud af, hvordan børn leger frit, og hvordan vi voksne agerer i det. Om vi kan finde ud af at lade det være frit. Uden at afbryde. 

Allerede nu kender Ellen dog svaret på, hvad den frie leg og den frie tilgang til formidling af kunst og kultur gør ved hende selv – og ved børnene.

-Det er helt befriende for mig som underviser og for børnene at få lov til at være nysgerrige og eksperimenterende sammen om noget, hvor der ikke er én sandhed. Ligesom jeg, synes børnene, at det er sjovt og giver dem oplevelser, som er svære at forklare. 

-For dét, vi oplever, når vi leger, er så individuel en følelse af stemning og frihed, som ikke er til at måle i nogen test.