Udfordrede unge, der har svært ved at finde fodfæste. En kæmper med autisme. En anden kæmper med karaktererne. Og en tredje kæmper med de sociale færdigheder. 

Fælles for de tre er, at de endnu ikke har fundet fodfæste inden for enten uddannelses- eller arbejdslivet. Dét skal én som 58-årige Jørgen Olsen fra Haderslev hjælpe dem med. Han er lærer på den forberedende grunduddannelse i Sønderborg, som er en del af FGU Sønderjylland.

Men det kan være svært at tackle unge mennesker, som kæmper hver sin kamp. Dét synes Jørgen. Eller rettere sagt: det syntes han. For på et modul i almen voksenpædagogisk grunduddannelse (AVG) på UC SYD har han fået kompetencerne til bedre at kunne løfte opgaven.

-Og det mest givende ved jobbet er jo, når det lykkes med de unge mennesker. At de får lysten tilbage og kommer videre, tilføjer han.

Håndværker med pædagogiske evner

Udfordringen for Jørgen og mange af hans PGU-kolleger – lærere på produktionsgrunduddannelsen – på FGU ligger inden for pædagogikken. Blandt andet derfor har Børne- og Undervisningsministeriet afsat penge i perioden 2019 til 2022, så lærere og ledere på FGU-institutionerne kan få et kompetenceløft. 

-Jeg er uddannet grafiker, og mange af os PGU-lærere er jo bare almindelige håndværkere og har ingen pædagogisk uddannelse. Jeg har manglet nogle teorier og værktøjer at læne mig op ad, så derfor har jeg kun kunnet tage udgangspunkt i, hvad jeg selv har følt og tænkt. Det har været lidt i blinde, forklarer Jørgen.

Det er Danske Professionshøjskoler, som står for at videreuddanne FGU-lærerne og -lederne, og for Jørgen har det været UC SYD, som har givet ham de nødvendige redskaber. Undervisningen har bestået af lektioner, mens der mellem hver lektion har været opgaver, som har taget udgangspunkt i egen praksis.

-De undervisere, som jeg har haft på UC SYD, har været meget dedikerede og inde i stoffet. De kender vores unge målgruppe, så de ved, hvad der virker, og de har givet mig mange gode idéer til at komme videre med mit job. Derfor føler mig mere professionel og tryg i dét, jeg laver nu, tilføjer han.

Undervisning på tværs af fagene

På modulet i almen voksenpædagogisk grunduddannelse lærer FGU-lærerne, hvordan de kan arbejde sammen om undervisningen. Så eleverne oplever et samspil mellem deres håndværksmæssige færdigheder og de almene fag, som tager udgangspunkt i PGU-fagene. På den måde kommer for eksempel matematik til at give bedre mening, når det bruges i én konkret opgave.

-Lige nu er vi på værkstedet ved at lave tryk på t-shirt og kopper med en ny printer, som vi har fået. Her arbejder eleverne med udvikling af tryk på computeren, men målet er også at lave gode produkter, som vi kan sælge. Så trykkets dimensioner og prisen på produktet skal beregnes – og det kan de gøre i matematik, siger Jørgen og fortsætter: 

-Det giver eleverne en oplevelse af, at matematikken bliver nærværende, og at det faktisk kan bruges i mange forskellige sammenhænge, og at det er vigtigt at kunne de fire regnearter.

Undervisning målrettet den enkelte

Mens undervisningen gerne skal gå på tværs af det almenfaglige og det håndværksmæssige, skal undervisningen samtidig tilpasses den enkelte elev, som kommer med hver sin problemfyldte bagage. Også dét har modulet i almen voksenpædagogisk grunduddannelse lært Jørgen.

-Men hvor Anne og Peter stadig kan få succes ved at nå deres egne personlige mål. Også selvom det måske for den ene blot handler om at komme til tiden. Dén måde at anskue det på har gjort mig til en mere tålmodig lærer, og jeg undgår nu at blive frustreret, tilføjer Jørgen.

Lærer at give god feedback

Uddannelsen har også lært Jørgen at motivere de unge gennem positiv feedback. Nu er han bevidst om at se det gode i dét, eleverne udretter – i stedet for at pege det dårlige ud. For dén sang har de hørt så mange gange før, mener Jørgen.

Positiviteten smitter. Noget andet, som også har en smittende effekt, er Jørgens inddragelse af eleverne. For jo mere han involverer dem i undervisningen, jo mere oplever han også, at de har lyst til at deltage.

-Jeg bruger det, der hedder cooperative learning, hvor det er deltagernes aktive samarbejde, der er kernen i læringen. For eksempel skal de hver fredag skrive to læringer ned, som de har gjort sig i løbet af ugen. Og så går de rundt mellem hinanden og deler, hvad de hver især har lært, siger Jørgen og tilføjer så:

-De unge mennesker vil jo gerne lære, bare ikke på den traditionelle måde. Så når jeg kommer med øvelser inden for cooperative learning, oplever jeg, at de tager rigtig godt imod og gerne vil lære. Det gør det sjovere at undervise, og det får mig til at tænke, at jeg godt kunne have brugt de redskaber, som jeg har fået nu, noget før.