Hvorfor skal vi lære tysk? Fordi vi med det andet sprog får ”hele verden foræret én gang til”. Alle vores erfaringer – personlige som fælles erfaringer – bliver genintroduceret, men nu med et andet sprog. Nu på tysk. De sange vi synger, de følelser vi giver udtryk for, de stemninger vi fornemmer, de forklaringer og analyser vi formulerer – kommer én gang til, men nu på tysk.

Ordene er sagt af prorektor på UC SYD Alexander Von Oettingen. Godt nok er manden født i Tyskland og har af naturlige årsager en særlig tæt tilknytning til både landet og sproget. Men begejstringen for det tyske sprog er han ikke alene om. 

Derfor bliver hans ord i dag læst højt for 70 tysklærere fra de tre grænsekommuner Aabenraa, Tønder og Sønderborg. Tysklærerne er samlet i Udviklingshuset i Nordborg. Passende rammer til en dag, som handler om netop dét – udvikling.

Tidlig tysk tager fart

Dagens program sætter fokus på udviklingen af tyskundervisningen i folkeskolen. Hvordan det tyske sprog skal fylde mere. Og få en større betydning for eleverne.

-Mange af mine elever har sagt: "Tyskerne kan bare lære engelsk, og så kan vi godt snakke sammen. Så hvorfor skal vi så lære tysk?", siger Lilian Jensen, der underviser i tysk på både mellemtrin og i udskolingen på Løgumkloster Distriktskole.

Men faktisk er udviklingen allerede godt på vej. For tilbage i 2015 får Tønder og Aabenraa Kommune 1.325.000 kroner fra A.P. Møller Fondens folkeskolemidler, så de kan indføre tysk fra henholdsvis 0. og 3. klasse. I 2016 bliver Sønderborg Kommune også en del af projektet, som bliver kaldt Tidlig Tysk.

Projektets mål er bedre eksamensresultater, men også at styrke elevernes opmærksomhed på det tyske sprog og kultur – og klæde dem på til jobmarkedet i grænseregionen. Så de knap 1,3 millioner kroner er blevet brugt på at efteruddanne lærere på UC SYD. Både som tyskvejledere og til kompetenceløft af de lærere, der skal undervise de yngste årgange i tysk. En af dem er Lilian Jensen. 

Færre elever jamrer over tysk

Men det er ikke kun Lilian selv, som er blevet rigere af projektet. Hun mærker tydeligt, hvordan eleverne allerede nu har udviklet sig. Hvordan de i mindre og mindre grad sætter spørgsmålstegn ved tyskfaget.

-Det hjælper rigtig meget, at eleverne tidligt stifter bekendtskab med tysk. For jo yngre de er, jo mindre sætter de spørgsmålstegn ved tyskfagets relevans. Hvis de først bliver introduceret for faget i femte eller syvende klasse, så føler de, at det er meget svært og nærmest en belastning for dem. Og det er bare en svær alder at skulle lære et nyt sprog i – lige midt i puberteten, hvor usikkerheden er størst, siger Lilian og fortsætter:

-Men jeg oplever virkelig, at både eleverne i indskolingen og på mellemtrinet er meget mere positive over for tysk. De har mere lyst til tysk, når de kommer i udskolingen, fordi de føler sig bedre til sproget. 

Her har det haft en stor betydning, at Lilian på UC SYD har fået nye værktøjer at gøre brug af som lærer. Én ting, hun særligt vil fremhæve, er, hvordan hun har arbejdet med elevernes mundtlighed. For når der er 25-30 elever i hver klasse og kun 45 minutters undervisning, så er det svært at give alle taletid. 

Videreudvikling af tidlig tysk – projekt 2.0

Men mundtlig tysk er stadig elevernes – og derfor også tysklærernes – største udfordring. Og arbejdet med tyskfaget er langt fra færdigt endnu. For når eleverne tidligt eksponeres for det tyske sprog, skal de gerne mærke, at der kommer flere og flere gloser ned i rygsækken, som årene går.

-Med det første projekt havde vi fokus på indskolings- og mellemtrinsklasserne, fordi det er her, eleverne er begyndt med tidlig tysk. Og nu hvor eleverne kan noget mere i en tidligere alder, så skal vi også have noget andet materiale til udskolingen. Så nu gælder det om at udvikle nyt undervisningsmateriale, så vi også kan få de ældre elever til at udvikle sig, uddyber Lilian. 

Dét behov kan A. P Møller Fonden heldigvis godt forstå. Og de vælger i maj 2019 endnu en gang at støtte op om Tidlig Tysk-projektet. Denne gang med fire millioner kroner, som skal fordeles over tre år. Til undervisningsmateriale og til evalueringsværktøj – men også til en dag som i dag, hvor de 70 tysklærere er samlet for at dele viden og erfaringer med hinanden.

Vidensdeling er vigtigt

Det er første gang, siden projekt 2.0 er blevet skudt i gang, at tysklærerne fra de tre grænsekommuner mødes. På programmet er oplæg, der handler om alt fra indsamling af undervisningsmaterialer, til hvorvidt begrebet "nabosprog" skal bruges om tysk. Der er også arrangeret "Barcamp", som er et uformelt konferenceformat, hvor programmet afholdes af deltagerne selv. Her kan tysklærerne byde ind med temaer, som de har lyst til at diskutere.

Lilian vælger at slutte sig til det Barcamp-rum, som fokuserer på elevernes motivation for tyskfaget. Hér har hun noget viden, som hun kan give fra sig – men også ny viden at tage imod. 

-Det er så fedt at snakke med de andre kolleger på den her måde og få nye idéer til, hvordan vi hver især bedst kan tackle undervisningen. For man kan godt sidde lidt fast i sin egen undervisning, og så er det rart med nogle input til, hvad der kan ændres, så det både er spændende for eleverne – men selvfølgelig også for mig som lærer, siger hun og tænker lidt, inden hun fortsætter:

-Det er vigtigt, at gryden bliver holdt i kog med dage som i dag.