Når Dansk Sprognævn kårer Årets ord 2020, må "corona" have sneget sig med på listen over mulige vindere. Hvis ikke øverst på listen. Virussen, der er blevet spredt rundt i alle verdenshjørner, har det med at stjæle showet. 

Derfor må ord som "håndsprit", "håndvask" og "mundbind" også være mulige kandidater til ordet, der afspejler samtidens samfund. Tre vigtige værnemidler, som vi alle skal bruge i kampen mod corona. Og tre værnemidler, som derfor også bliver testet på forskellige måder – for virker de nu, som de skal? 

Kroppens bakterier i corona-kontekst

Dén opmærksomhed har inspireret bioanalytiker- og laborantstuderende fra UC SYD. Lige nu er de i gang med et fælles valgfag, der handler om kroppens mikroflora. Her skal de blandt andet selv teste en valgfri kropsdel for bakterier og bagefter en tur i laboratoriet for at identificere, hvilken type bakterie der er tale om. For to af grupperne på modulet har valget af emne ikke været svært:

-Vi valgte at teste virkningen af både håndvask og håndsprit, fordi det er meget oppe i tiden lige nu. Der er allerede skrevet meget om det, men det gav os også bare lyst til selv at undersøge, hvad der er mest effektivt, når det kommer til bakterier – håndvask eller håndsprit, siger Rebecca Madsen, der er bioanalytikerstuderende. 

For den anden gruppe er det ikke kun spændingen ved at arbejde med et corona-relateret emne, som forklarer, hvorfor de har valgt at bakterieteste mundbind.

-For med vores faglighed er vi klar over, at når noget er i et lukket rum med en speciel varme, så sker der en opformering af bakterier. Så tænkte vi: 'Gad vide, om der ikke gør det med et mundbind i en plasticpose?', tilføjer Mie Suldrup, der er godt på vej til at blive bioanalytiker. 

Fokus på bioanalytiker- og laborantfaget

Selvom der er tale om miniforsøg med få testpersoner, har der været stor interesse for de studerendes projekter. Netop fordi håndvask, håndsprit og mundbind er tre vigtige komponenter i forsøget på at bremse coronavirus. Og fordi det er tre ting, som vi alle bliver pålagt at bruge.  

-Jeg har snakket meget med mine bedsteforældre her i corona-tiden – specielt om mundbind – og jeg har fået daglige opkald med spørgsmål: "Må jeg godt tage mundbind på? Hvad har I fundet ud af?", forklarer Mie Suldrup.

Coronavirussens indtog har generelt været med til at sætte spot på bioanalytikere og laboranter. For selvom det er sygeplejerskerne og lægerne, som er synlige i kampen mod corona, er det bioanalytikere og laboranter, som har meldt sig til corona-jobbankerne for at undersøge dit spyt og analysere, om du er syg med coronavirus. En afgørende rolle – også selvom den udspiller sig bag lukkede døre. 

Håndsprit – lidt bedre end håndvask

I forsøget, hvor effekten af håndvask blev testet og sammenlignet med effekten af håndsprit, har gruppen kunnet se en lille forskel. Det er blevet synligt, efter testpersonerne har rørt ved de samme ti dørhåndtag på campus i Esbjerg.

-Det, vi fandt på hænderne efter håndvask og efter håndsprit, er normale bakterier – også kaldet vores normalflora. Tre stafylokokbakterier, som dog godt kan være sygdomsfremkaldende, hvis de får muligheden. Men så længe bakterierne er, hvor de skal være, sker der ikke noget, uddyber Rebecca Madsen.

Desinficering er altid vigtigt

Gruppen testede to forskellige versioner af håndsprit – en skummet og en flydende variant. Men her var der ikke den store forskel at spotte. Det vigtigste er, at spritten bliver fordelt, ligesom myndighederne anbefaler.

-For at kontrollere forsøget havde vi en person til at stå og tjekke, om testpersonerne vaskede og sprittede hænder, ligesom Statens Serum Institut har sagt, at vi skal. Så hvis vi bare havde ladet folk vaske og spritte fingre, som de altid gør, kan det være, at resultatet havde været noget andet. Derfor kan vi konkludere, at hvis man overholder retningslinjerne for brug af håndsprit, så er det lige meget, om det er skum eller flydende, forklarer Rebecca Madsen.

Men forsøget har alligevel overrasket gruppen. For da de som den første del af forsøget skulle teste, hvilke bakterier der var på de ti håndtag på campus, fandt de frem til en jordbakterie, som kan give diarré.

-Så det gør virkelig en forskel at desinficere hænderne. Også når vi ikke står midt i en pandemi, supplerer Rebecca Madsen.

Mundbind bør ikke genbruges

Gruppen, der testede, hvordan et brugt mundbind klarer sig i en plasticpose, blev ikke overraskede over resultatet. For som ventet blev én bakterie hurtigt til flere, mens mundbindet lå i plasticposen i seks timer ved stuetemperatur. Langt hurtigere end ved dét mundbind, som de podede, lige efter de tog det af.

-Vi ser en klar forskel mellem de to mundbind, og hvor hurtigt bakterierne opformerer sig. Det mundbind, vi har podet med det samme, der ser vi en enkelt eller to kolonier, som er et udtryk for, hvor meget bakterierne har delt sig. Mens det mundbind, der har ligget i en plasticpose, har en 15-20 kolonier, forklarer Mie Suldrup.

-Vi fandt dog heldigvis kun bakterier, som vi i forvejen har, og som skal være der. Men bakterier, som godt kan give en infektion, hvis de kommer i overtal, og du har et svagt immunforsvar, supplerer Henriette Tjørnelund.

Særlige bakterier kan give slemme infektioner

Alligevel vil gruppen ikke udelukke, at det også kan være muligt at finde farligere bakterier. For når de har testet på ganske få personer – og de personer har været rimelig ens inden for flere parametre – er det svært at sige noget generelt om resultatet.

-Der kan også være forskel på aldersgrupper, rygere og ikke-rygere, så derfor giver det mening at teste flere forskellige mennesker, tilføjer hun.

Én ting føler gruppen sig dog sikre på. Genbrug er ikke godt. Ikke, når det handler om et bind, der er i nærkontakt med bakteriebefængte munde. Og specielt ikke, hvis du render rundt med særligt slemme mundbakterier, eller hvis dit immunforsvar er svækket.

-Der er ingen tvivl om, at mundbind er en god idé, siger Mie Suldrup og fortsætter:

-Hvis du bruger det på den måde, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.