Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Mænd med prostatakræft oplever ikke tilstrækkelig information og dialog i kræftpakkeforløb

Hvert år rammes ca. 4500 mænd af prostatakræft i Danmark. Deres livssituation ændres, og de bliver bekymrede for, hvor længe de har tilbage at leve i - især hvis kræften er fremskreden. Samtidig skal de tage stilling til, hvilken behandling, de vil modtage. Men hvordan inddrager og taler læger og sygeplejersker med de ramte mænd, når de sammen skal træffe beslutning om behandling?

Publiceret:

Det har Mette Løwe fra UC SYD forsket i de seneste tre år. Fredag den 19. juni præsenterede hun sine resultater, da hun forsvarede sin ph.d. på Lillebælt hospital i Vejle. 

Formand for bedømmelsesudvalget Frederik Alkier Gildberg bød deltagerne i lokalet og over Zoom velkommen. Herfra lagde Mette Løwe ud med at ridse fakta op omkring, når mænd rammes af prostatakræft.   

Kræftpakkeforløbet opleves ikke efter hensigten

Mændene tilbydes et kræftpakkeforløb, der har til formål at sikre høj og ensartet kvalitet, og at patienterne oplever et veltilrettelagt og sammenhængende forløb uden unødig ventetid.

Forløbet skal også sikre, at der er tid til inddragelse af den enkelte patients perspektiver, behov og forventninger og dermed, at patienterne er med til at tage beslutningen om deres behandling sammen med lægen. Desuden skal forløbet skal sikre, at der er tid til at informere patienterne og tid til patientens refleksion og forberedelse til behandling med antihormon og eventuelt kemoterapi. 

Forskning viser, at når patienter bliver inddraget får de en bedre forståelse af deres sygdom og den behandling, de skal igennem, og at de som patienter får en større sikkerhed og tilfredshed. Men sådan oplevede mændene i Mette Løwes forskning ikke kræftpakkeforløbet.

Mændene oplevede ofte at få utilstrækkelig information om f.eks. bivirkninger, og at de ikke blev inddraget i valget af behandling. Ofte blev de kun præsenteret for én behandlingsmulighed.

Mette Løwe

Cand.cur og Ph.d.

Dog viste resultaterne, at behandlingstypen har betydning for inddragelsen – handler det om lindring, bliver mændene inddraget mere i beslutningerne. 

Manglende fokus på det psykiske aspekt og refleksion

Resultaterne viser, at konsultationerne var effektive, men lægerne og sygeplejerskerne havde ofte fokus på det fysiske aspekt og behandlingen - uden tid til det psykiske aspekt eller refleksion.

-    Alligevel udtrykte de fleste mænd tilfredshed med forløbet og havde tillid til lægerne, fortæller Mette Løwe – de var ikke så optaget af at blive inddraget i valg af behandling, men af at få behandling så hurtigt som muligt. Det bekræftede både læger, sygeplejersker og mændene. 

Mette Løwes forskningen viste også, at for de 30 læger og sygeplejersker, som deltog i studiet, handler inddragelse ikke om valg af behandling, men mere om muligheden for at stille spørgsmål og få information om sygdommen og behandlingen. 

Korte og travle konsultationer uden ordentlig dialog  

Et andet element, som Mette Løwe har undersøgt, er de organisatoriske og miljømæssige faktorer, der kan have indflydelse kommunikationen.

Her præsenterede Mette Løwe resultater, der fortæller at konsultationerne ofte er pressede på tid og påvirket af det fysiske miljø - f.eks. meget små undersøgelsesrum, åbne kontorrum, stress og støj, der skabte dårlige betingelser for kommunikationen mellem patienterne og de sundhedsprofessionelle.

-    Der var Ikke plads til ordentlig dialog i de korte og travle konsultationer, og dialog er nødvendig i forhold til diagnosticering af patienternes tilstand og behov, understregede Mette Løwe.

Er fælles beslutningstagning den rette strategi?

Uden dialog går de sundhedsprofessionelle glip af vigtig viden – som også kan skifte over tid. Så det er relevant at overveje, hvordan man træffer gode behandlingsbeslutninger. 

Er fælles beslutningstagning det rette, når patienterne lige har fået en alvorlig diagnose? Vil den enkelte patient reelt være i stand til at deltage i dette? Er det bedre lægen træffer beslutningen?

Mette Løwe

Cand.cur og Ph.d.

Pressede sundhedsprofessionelle og sårbare mænd

Efter præsentation af sine resultater, blev Mette Løwe eksamineret af bedømmelsesudvalget – bl.a. ph.d. og associate professor Mette Spliid Ludvigsen. Hun fremhævede, at det var et stort projekt med en stor mængde data med behov for mange valg og fravalg. I dialogen med Mette Løwe kom hun bl.a. ind på hvad, der havde overrasket Mette Løwe mest i projektet. 

-    Den største overraskelse var nok at opleve hvor hurtigt, det går, og hvor meget læger og sygeplejersker skal nå på enorm kort tid. Det kom bag på mig, hvor pressede de er, fortalte Mette Løwe, - samtidig er mændene sårbare i konsultationerne, hvor de er nydiagnosticerede, så der er også grænser for, hvor meget de kan tage ind og rumme. Det er meget komplekst.

Efter forsvarets afslutning voterede bedømmelsesudvalget, hvorefter formand for bedømmelsesudvalget Frederik Alkier Gildberg konkluderede, at eksaminationen havde været meget tilfredsstillende, og at udvalget indstillede ph.d.’en til Akademisk råd.

Under klap og glade tilråb takkede Mette Løwe alle, der havde bidraget til og stået bag hende undervejs. Og herfra blev hun fejret med knus og kram fra deltagerne, vink og smil fra Zoom og en efterfølgende reception for den nyslåede ph.d.

Fakta

Ph.d. afhandlingen har titlen: "Communicative processes between patients with advanced prostate cancer and health professionals.  phenomenological-hermeneutic study"

  • 13 mænd med uhelbredelig prostatakræft og tilsammen 30 læger og sygeplejersker har deltaget i projektet fra Urinvejskirurgisk Ambulatorium på Lillebælt hospital i Vejle
  • Mette Løwe deltog i lægernes og sygeplejerskernes konsultationer med mændene
  • Hun interviewede efterfølgende både de sundhedsprofessionelle og mændene diagnosticeret med prostatakræft. 

Bedømmelsesudvalget bestod af:

  • Professor, PhD Dagfinn Nåden, Department of Nursing and Health Promotion, Faculty of Health Sciences, Oslo Metropolitan University
  • PhD, MScN, RN. Senior Researcher, Associate Professor Mette Spliid Ludvigsen, Department of Clinical Medicine - Randers Regional Hospital, Aarhus University
  • PhD, MSc (Nursing), RN. Associate professor Frederik Alkier Gildberg, Department of Regional Health Research, Faculty of Health Sciences, SDU (chairman)

Hovedvejleder var Professor, PhD, Dr.Phil Regner Birkelund, Department of Regional Health Research, University of Southern Denmark

Forsvaret blev afholdt fredag den 19. juni 2020 kl. 14-17 på Zoom og på Sygehus Lillebælt i Vejle.

Mette Løwe har udgivet to artikler under sin ph.d. og en tredje er på vej:

  • Netsey-Afedo, M.M.L.; Ammentorp, J.; Osther, P.J. S.; Birkelund, R. (2019). No time for reflection: Patient experiences with treatment-related decision-making in advanced prostate cancer. In Scandinavian Journal of Caring Sciences, doi: 10.1111/scs.12794
  • Netsey-Afedo, M.M.L., Ammentorp, A., Osther, P.J.S., Birkelund, R. Treatment Decisions in Advanced Pros-tate Cancer. Organizational Factors Affecting Patient Involvement. In European Journal for Person Centered Healthcare, 7 (4), pp. 576-584
  • Netsey-Afedo, M.M.L., Osther, P.J. S., Ammentorp, J., Birkelund. R. The Balance of Patient Involvement. Patients’ and Health Professionals’ Perspectives on Decision-making in the Treatment of Advanced Prostate Cancer. Submitted to Qualitative Health Research

Kilder: