Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Case: Ergoterapeut

Casens titel: Nikolaj Jørgensens hjerneskade efter et trafikuheld

Casens titel

Nikolaj Jørgensens hjerneskade efter et trafikuheld

Resumé af casen

Ved et trafikuheld pådrager Nikolaj Jørgensen sig en skade i hjernen. Skaden påvirker hans kropsfunktioner og giver også nogle kognitive udfald med bl.a. nedsat hukommelse og orienteringsevne. Han kan ikke klare det samme som tidligere og heller ikke genoptage sit arbejde på nuværende tidspunkt. Det påvirker humøret, parforholdet og økonomien. Det skaber også usikkerhed omkring familiens samlede situation.

Beskrivelse af casen 

Nikolaj Jørgensen er 36 år og gift med Louise på 35 år. Han er programmør i et it-firma. Louise er skolelærer. De har to børn.

For 3 måneder siden blev Nikolaj påkørt af en bil, da han cyklede på arbejde. Han havde ikke cykelhjelm på og slog hovedet kraftigt i faldet.

På sygehuset blev han skannet og efterfølgende opereret for en blødning i højre side af hjernen. Nikolaj var indlagt på sygehuset i en måned, først på akut afsnit, hvor rehabiliteringen blev påbegyndt to dage efter operationen. Efter et par uger blev han overflyttet til neuro-rehabiliteringsafsnittet.

På sygehuset fik han behandling af ergo- og fysioterapeuter dagligt. De observerede, at han havde nedsat kraft i venstre kropshalvdel, vanskeligt ved at bevæge venstre arm og ben samt svært ved at holde balancen, når han sad på sengekanten. Nikolaj virkede hukommelsessvækket og havde nedsat opmærksomhed mod venstre side.

I takt med at Nikolajs tilstand blev mere stabil, kunne hjerneblødningens følger undersøges nærmere på neurorehabilite ringen. Undersøgelserne viste, at han havde hukommelsesproblemer, og at han ikke så de ting, der var til venstre for ham.

Nikolaj blev hurtigt træt og udholdenheden var ringe. De fysiske kropsfunktioner var i bedring, han var nu i stand til at bevæge venstre arm og ben, men bevægelserne var langsomme.

Derudover havde Nikolaj vanskeligt ved at tage initiativ til at udføre daglige aktiviteter, som eksempelvis at tage tøj på og børste tænder.

Efter udskrivelse fra sygehuset modtager Nikolaj fortsat ambulant fysio- og ergoterapeutisk træning på et kommunalt rehabiliteringscenter. Han går nu uden hjælpemidler. Der er fortsat nedsat funktion i venstre arm, men han kan efterhånden bruge den mere.

Nikolaj må ikke køre bil, da han fortsat overser ting til venstre for sig. Hans evne til at tage initiativ er svækket og han har vanskeligt ved at tage sig sammen til at udføre daglige gøremål i hjemmet. Han bliver hurtigt træt og irriteret over, at han ikke kan styre sin venstre arm ordentligt. Nikolaj bliver vred på sig selv og ked af det, når han mister overblikket over det han er i gang med.

Louise har derfor overtaget store dele af de huslige gøremål, som ægteparret førhen fordelene mellem sig. Det betyder at Louise ikke har tid til sine fritidsinteresser. Nikolaj og Louise er bekymrede for fremtiden, og har svært ved at tale sammen om det.

Nikolaj er endnu ikke i stand til at vende tilbage til sin arbejdsplads efter ulykken, og modtager sygedagpenge, hvilket er en betydelig ændring i familiens økonomi. Han spekulerer en del over, hvorvidt han kan vende tilbage som programmør. 

Spørgsmål der evt. kan anvendes

  • Hvilke rehabiliteringsbehov har Nikolaj Jørgensen? 
  • Hvilke rehabiliteringsmuligheder ser du i netop Nikolaj Jørgensens situation?
  • Hvilke sociale udfordringer ser du i familien?
  • Hvilke faggrupper kunne med fordel inddrages til at bidrage med løsninger på de rehabiliteringsbehov, du ser?

Ordforklaringer

Ambulant:
Defineres ofte som lægelig behandling, som ikke kræver indlæggelse på et sygehus. Begrebet bruges dog lige så ofte om ergoterapeutisk og fysioterapeutisk behandling - genoptræning til patienter, som er udskrevet fra sygehuset og kommer ind på sygehuset, eller en kommunal træningsfacilitet til et antal behandlinger. Den ambulante behandling kan være en del af et samlet rehabiliteringsforløb.

Rehabilitering:
Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 

Genoptræning af kroppens funktioner er således kun en del af den samlede rehabiliteringsindsats. Træning af kognitive funktioner (f.eks. hukommelse, evne til at orientere), sociale indsatser, psykologbistand, ændring af bolig er også elementer, der kan komme på tale i rehabiliteringen.

Kilde: "Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark" (2004)

Neurorehabilitering:
På flere sygehuse i Danmark har man særlige afsnit for specialbehandling af patienter med neurologiske lidelser – dvs. skader og sygdomme i nervesystemet – herunder skader i hjernen.

Casen som PDF

Hent casen som PDF her.

Bliv klogere på ergoterapeuten

Hvad laver en ergoterapeut egentlig? Og hvordan bliver man ergoterapeut?
På UC SYD kan du læse til ergoterapeut i Esbjerg.