Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

For timelønnede undervisere

Dokumenter for dig, som er gæsteunderviser ved UC SYD.

Praktiske oplysninger til eksterne undervisere

Velkommen som timelønnet underviser ved UC SYD.

Undervisningsmateriale

Materiale til de studerende kan sendes, forud for undervisningen, til den medarbejder, som
du har indgået aftalen om undervisning med. Herefter gøres materialet tilgængeligt for de
studerende på itslearning.

Undervisningslokaler

Som hovedregel (minimum) er vores undervisningslokaler udstyret med projekter, lærred
og mulighed for PC-lyd. I nogle undervisningslokaler er der desuden mulighed for at anvende
bærbar mikrofon i undervisningen.

Persondata

Som timelønnet underviser skal du være opmærksom på UC SYDs regler for persondata. 

Hvis du aflønnes ved brug af lønanvisningsblanketten nederst på denne side, skal du læse UC SYDs instruks omkring persondata. I denne finder du også information om, hvordan UC SYD behandler dine persondata.

Hvis du aflønnes på faktura eller honorar, vil du være omfattet af UC SYDs databehandleraftale. I denne finder du også information om, hvordan UC SYD behandler dine persondata.

Computer og adgang til UC SYD's netværk

UC SYD har en forventning om, at du medbringer din egen PC til undervisningen. Din egen
PC kan sættes direkte til projektoren i undervisningslokalet. Har du brug for internet forbindelse,
skal du blot tilslutte dig netværket GUEST. Når du er tilsluttet netværket, vil du blive
præsenteret for reglerne for gæstenetværket første gang du åbner en browser. Når reglerne
er læst, kan der trykkes ”Accepter”, hvorefter man er på nettet.

Medbringer du en MAC computer, er der i de fleste lokaler mulighed for at tilslutte denne.
Mangler der en overgangsadapter, skal du henvende dig i UC SERVICE for at låne en til
projektoren.

Har du ikke mulighed for at medbringe din egen PC, er det muligt at reservere en PC ved
UC SERVICE, som du skal afhente, i god tid, på den pågældende undervisnings dag. Du
skal være opmærksom på, at reservere mindst 1 dag forud for undervisningen.

Opstår der problemer i forhold til anvendelse af udstyr, skal du kontakte UC Service enten
personligt eller pr. tlf. og sige, at du står i en undervisningssituation og har brug for
hjælp.

Du kan finde yderligere hjælp og vejledninger til IT ved UC SYD her.

Kontakt UC Service på 7266 2400

Sygdom

I tilfælde af sygdom, bedes du kontakte den medarbejder, som du har indgået aftalen om
undervisning med eller studielederen på den pågældende uddannelse.

Lønanvisningsblanketten

Lønanvisningsblanketten bedes udfyldt og afleveret hurtigst muligt efter endt undervisning. Blanketten kan afleveres fysisk i studieadministrationen eller sendes elektronisk i henhold til nedenstående:

- Hvis du har en UC SYD-arbejdsmail, kan du sende blanketten fra din arbejdsmail til den medarbejder på uddannelsen, som aftalen er indgået med.
- Hvis du ikke har en UC SYD-arbejdsmail, kan du sende den via e-Boks til studieadministrationen, gerne med modtagerens navn i emnefeltet.

Du kan finde en vejledning til at sende via e-Boks nederst på denne side: https://www.ucsyd.dk/privatlivspolitik.
 

Dokumenter

Lønafregningsblanket

Notat vedr. kørselsgodtgørelse

Spørgsmål?

Såfremt du har spørgsmål forud for undervisningen, bedes du kontakte den medarbejder ved UC SYD, som du har lavet undervisningsaftalen med.