Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau
  • Korte forløb og konsulentydelser For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere eller konsulentydelser

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Vurderingskriterier ved optagelsen til lyddesigner

Nysgerrig på, hvad vi vurderer din ansøgning og optagelsesprøve til lyddesigneruddannelsen ud fra? Så bliv klogere her.

I den motiverede ansøgning bedømmes du på:

  • Kvaliteten af de to indsendte produktioner samt 72-timers opgaven. 
  • Den skriftlige evne til at beskrive produkterne, skrive om dig selv samt motivation for at studere lyddesign på Sonic College.

Til optagelsesprøverne testes du tillige på bl.a.:

  • Samarbejdsevner
  • Sociale kompetencer
  • Kommunikationsevner
  • Teoretisk paratviden
  • Studie-egnethed

I bedømmelsen af indsendte produktioner til uddannelsen indgår følgende kriterier:

  • Komposition
  • Formsprog
  • Spil/udførelse/programmering
  • Genrebeherskelse
  • Sound
  • Mix/mastering
  • Bredde
  • Idé/koncept
  • Udviklingspotentiale

I bedømmelsen af indsendt ansøgningstekst og beskrivelser indgår følgende kriterier:

  • Motivation
  • Skriftlig formidlingsevne
  • Præcision og relevans i produktbeskrivelse
  • Beherskelse af fagterme
Musikalsk bredde

Det honoreres, hvis du præsenterer en bred musikalsk interesse og mestrer forskellige genrer, platforme, formater og produktionsteknikker.

    Solo-produkter vs. kollektive produkter

    Soloproduktet vurderes nøje og kan være afgørende for det samlede udfald af voteringen. Det påskønnes dog, hvis du indsender både egne værker og samarbejdsprojekter.

      Musiker

      Det er rigtig godt, hvis du er en dygtig musiker (på et håndspillet instrument), men der skal mere til for at blive optaget på uddannelsen, f.eks. at du ligeledes har erfaring med at skrive og arrangere musik eller har besiddet andre mere ansvarskrævende positioner/stillinger.

        All round-musiker

        Vi honorerer produkter, hvor du med held har en central rolle (f.eks. både som komponist, musiker og/eller producer).

          Tonemester

          Hvis du snarere opfatter dig som tonemester end som musiker, er det helt i orden ift. denne uddannelse. Vi opfordrer dig stadig til at vise så stor bredde som mulig med dine indsendte produkter, men accepterer også en ansøgning hvor lyd og lyddesign - snarere end musik - er omdrejningspunktet.

            Musikteori og ungdomsuddannelser

            Musikteoretisk baggrund honoreres. MGK, højskoleophold eller gymnasial uddannelse med musik på A- eller B-niveau honoreres også.

              Alder

              Du skal være fyldt 18 år inden studiestart for at kunne søge ind på uddannelsen. Alder har herefter næsten ingen direkte indflydelse på voteringen. Dog, hvis kvaliteten af ansøgningen er næsten god nok, og din alder er lav (18-23 år), opfordrer vi til genansøgning det efterfølgende år. Hvis alderen derimod er høj og kvaliteten tvivlsom, kan det i visse tilfælde vurderes at udviklingspotentialet ikke er højt nok.

                Socialt engagement

                Engagement i forskellige dele af musiklivet (eller generelt) såsom undervisning, koncertarrangementer, foreningsarbejde, bestyrelsesarbejde, omsorg/pleje o.l. honoreres, idet det vidner om gode samarbejdsevner og kommunikationserfaring.

                  Nøjagtighed

                  Når du indsender dit materiale, skal du huske at være omhyggelig med at følge vejledningen nøje. Dobbelttjek, at al navngivning af produkter, dokumenter, osv. er korrekt. Og kontrollér, at din ansøgning indeholder de påkrævede elementer, og at det er de korrekte versioner, du får sendt med.

                    Forhold der tidligere har trukket ned ved en ansøgning:

                    • Ufærdige produktioner.
                    • Manglende bredde i indsendte produktioner.
                    • Mangelfuld musikalsk kunnen.
                    • Mangelfuld eller irrelevant information om produktioner.
                    • Manglende dokumentation for tidligere gennemførte uddannelseselementer.
                    • Sjusket opsætning samt stave- og slåfejl i de skriftlige dele af ansøgningen.
                    • Manglende fornemmelse for mix og mastering.
                    • Hvis der blandt de to produkter ikke var et solo-projekt, eller hvis solo-projektet ikke var nogenlunde på niveau med de kollektive produkter.
                    • Manglende honorering af formelle krav til ansøgning (navngivning, filformater, osv.).
                    • Uklar motivation samt manglende viden om uddannelsens sigte.
                    • Manglende selvindsigt ift. åbenlyse mangler ved eksempelvis produktionsteknisk, musikalsk eller kommunikationsmæssig formåen.