Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Hvad kan Grønland og Færøerne lære os om netværksanbringelser?

Hvad kan pædagoger, socialrådgivere, lærere, sygeplejersker og deres ledere, institutioner, forvaltninger, kommuner og staten lære af Grønland og Færøerne, når vi bedriver pædagogisk og socialt arbejde i relation til anbringelser - især i slægt og netværk?

Publiceret:

Slægts- og netværksanbringelser er ifølge de sidste 20 års international forskning den anbringelsesform, hvor med børn får de bedste betingelser for at kunne klare sig i livet. 

Forskningsresultaterne viser bl.a., at børn i netværksanbringelser har færre mentale og adfærdsmæssige problemer, de har højere trivsel og de har den altafgørende tætte kontakt med deres familie sammenlignet med børn anbragt i familiepleje. 

I Danmark anvendes netværksanbringelse dog kun i ca. 7½% af alle anbringelserne, og vi kender ikke de præcise tal fra Grønland og Færøerne. Men vi ved fra forskellige undersøgelser, at historisk set har familien taget sig af børn, der i kortere eller længere tid ikke har kunnet bo hos forældrene. I Danmark har man desværre i et vist omfang glemt den ’private’ anbringelsesform og overladt det til eksperter og de professionelle.

Bo Morthorst Rasmussen

Docent ved UC SYD

En ny dagsorden for Rigsfællesskabets sociale og pædagogiske område

UC SYD er derfor gået sammen med VIA University College, SPS (Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat), Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet) for at sætte en ny dagsorden for Rigsfællesskabs forskning, udvikling og uddannelse på det sociale og pædagogiske område. 

Udgangspunktet er at lære af, om og med hinanden for at kvalificere såvel forskning, uddannelse som praksis. 

-    Grønland og Færøerne har historisk hentet viden og inspiration i Danmark. Landene har fulgt den internationale udvikling og vi vurderer, at familie og slægtspraksis stadig er så levende, at vi kan lære om, af og med hinanden. Og alle tre lande har et behov for at øge antallet og kvaliteten af netværks-anbringelser, slår Bo Morthorst Rasmussen fast.

Formål med projektet

Det overordnede formål med forsknings- og udviklingsprojektet og samarbejdet er at indsamle viden, udvikle og afprøve en eller flere modeller til slægts- og netværksanbringelser, der ikke kun kan anvendes, men også øge antallet og kvaliteten i både Grønland, Færøerne og Danmark til gavn for børn og familier.

Projektet løber over tre år fra januar 2022 til januar 2025.

Hvad skal der komme ud af projektet? 

Der vil i løbet af projektet være en løbende formidling lokalt med anvendelse af lyd, billeder og nye formidlingskanaler. 

Projektet afsluttes med en konference i Nuuk og følgende publikationer: 

  • En samlet pakke med mindset, teori, empiri, modelbeskrivelse, guidelines og undervisningsmateriale til studerende og praktikere ift. den udviklede model (eller modeller) for slægts- og netværksinddragelse
  • Tre forskningsartikler til fagfællebedømte tidsskrifter.
  • En lærebog til pædagog- og socialrådgiverstuderende i de tre lande.
  • En samlet FoU-rapport der både indeholder inspirationsmateriale ift. at lære af egen historie og kultur, samt 
  • Inddragelse og udvikling, herunder perspektiver på konceptet ’Hvad kan vi lære af Grønland og Færøerne?

Du kan se bevillingen hos Uddannelses- og forskningsministeriets Internationale Netværksprogram

Kilder:

  • Docent Bo Morthorst Rasmussen, bmra@ucsyd.dk  / 40225285 (projektleder)
    Forskningschef Lene Mosegaard Søbjerg, lmso@ucsyd.dk