Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Kan vi udvikle teknologiforståelse til teknologifantasi?

Digitalisering, apps og algoritmer er en stor del af danskernes hverdag. Det stiller krav til de digitale kompetencer hos børn, unge, voksne. Vi skal forholde os til, hvordan vi bruger algoritmerne, og hvordan algoritmerne bruger os. Det stiller et nyt forskningsprojekt skarp på.
 

Publiceret:

1. juni startede Ane Bjerre Odgaard og Roland Hachmann fra UC SYD i hver sin treårige post doc-stilling i et partnerskab mellem UC SYD og Syddansk Universitet. 

De bliver en del af projektet ”Designing for situated computational thinking with computational things”, der over fire år skal undersøge, hvordan algoritmisk tænkning, kritisk forståelse og kreativ udvikling kan spille en rolle i hverdagen fra børnehave til universitetet.

Hvad er computational thinking?

Hvad er computational thinking?

Computational Thinking (CT) kan forklares som handlinger og kognitive processer, der er involveret i problemløsning, og hvor løsningen kan udtrykkes på en måde, der kan udføres af f.eks en computer.

At tænke algoritmisk og i mønstre kaldes computational thinking. Det lyder abstrakt og kan være svært at forstå. Hvad er en algoritme egentlig? Og handler computational thinking om at lære at kode?

Det tager projektet udgangspunkt i og har som mål at blive meget konkret og håndgribeligt. Det handler nemlig ikke om at kunne programmere, men om at blive bevidst om bestemte tankeprocesser, som vi bl.a. kan overføre til fysiske ting.

-    Algoritmisk tænkning handler blandt andet om at gennemskue mønstre og om at bryde større komplekse opgaver ned i mindre, håndterbare opgaver. Det kan være både digitalt og analogt, fortæller Roland Hachmann – når du spiller ludo er terningslaget for eksempel en analog kode, der er en del af algoritmen eller det mønster, der ligger i et spil ludo. På samme måde skal du tænke meget konkret, når du for eksempel koder, hvad en robot eller en Micro: Bit skal gøre – her er det bare digitalt. 

Muligheder og begrænsninger i det tredje rum

Hvad er en Micro:Bit?

En Micro:Bit er en mikrocomputer, der nemt kan kodes til en lang række funktioner og aktiviteter
 

De to forskere skal arbejde med hver deres spor i projektet. Roland Hachmann skal forske i lærings designs for  computational thinking på mellemtrinnets 4.-6- klasse i folkeskolen. Ane Bjerre Odgaard skal forske i, hvordan børn og pædagoger kan lege sammen med computational thinking i børnehaver. 

Projektet handler om, at vi skal blive mere bevidste om, hvad der ligger bag algoritmen. Hvad er der på spil, når Emma på fem år interagerer med legetøjsrobotten Furby? Så interagerer hun med algoritmer, som foregiver at være en slags robotvæsen, og hun oplever noget socialt, humor, følelser og fantasi.

Det handler ikke om at adskille algoritmen fra det sociale og følelsesmæssige, for der er en virkning mellem teknologien og mennesket. I den grænseflade bliver både fantasi og kritisk tænkning væsentligt. Der er en oplevelsesmæssig rigdom på spil, og her vil vi undersøge, hvordan vi kan forstå og håndtere det tredje rum, der opstår, og være bevidste om muligheder og begrænsninger i det rum.

Ane Bjerre Odgaard

Ph.d. og post. doc

Simple, men filosofiske refleksioner

I Ane Bjerres Odgaards forskningsspor er det pædagogiske udgangspunkt legen, der motiverer, begejstrer og giver mening for børnene og pædagogerne.

I projektet har de endnu ikke lagt sig fast på hvilke ting, de vil bruge, men det kunne være ting som små selvkørende robotter, der kan danse ved at følge håndtegnede streger. Det vigtigste er, at tingene kan animere til leg og eksperimenter blandt børn og pædagoger.

- Legen skal være primus motor, hvor vi undersøger legen som rum for teknologisk kreativitet, fantasi og kritisk bevidsthed om, hvordan teknologiske ting virker - men uden at legen dør, og uden at legen bliver koloniseret af andre formål og gjort til en læringsaktivitet. Og måske kan legen efterfølgende inspirere til simple, men filosofiske spørgsmål som: Kan den her robot se dig, ligesom jeg kan se dig? forklarer Ane Bjerre Odgaard.

Træning i et computationelt mindset uafhængig af fag

Hvad er kryptering og dekryptering?

Kryptering og dekryptering er teknologer, der kan kode data, så det er skjult. De-kryptering afkoder data igen. 

Hvor Ane Bjerre Odgaards tilgang til computational thinking er leg, tager Roland Hachmanns forskningsspor udgangspunkt i undervisning med scenarier.

Her vil han sætte narrativer op, hvor eleverne skal arbejde med forskellige danskfaglige genrer og indholdsområder gennem brugen af computational thinking. Det kan være analog kryptering og dekryptering med et kodeinstrument som f.eks. Cæsars Cipher, der kan konstrueres af en papskive med tal- og bogstavrækker. 

-    Når eleverne som en del af en fortælling løser gåder - og for eksempel omsætter tal til bogstaver - sker der en form for kodningsproces, som eleverne kan relatere til for eksempel en Micro:Bit. At kunne se sammenhængen fra det analoge til det digitale er en del af computational thinking – her lærer eleverne at tænke i problemløsninger, der kan udføres af en computer og bliver trænet i et mindset, der kan bruges uafhængig af fag, forklarer Roland Hachmann.

Ingen færdige løsninger

Projektet kommer ikke til at levere færdige løsninger på computational thinking. Målet er at skabe indsigt i, hvordan man kan arbejde med computational thinking gennem aktiviteter på forskellige uddannelsesniveauer.  

Det bliver interessant at se, om projektet bidrager med nogle didaktiske implikationer for, hvordan vi tilretter undervisningen. Vil resultaterne for eksempel være med til at skabe en nytænkning af stilladseringsbegrebet både for undervisningen af de studerende på læreruddannelsen og undervisningen ude på folkeskolerne.

Roland Hachmann

Ph.d. og post. doc

Et humanistisk greb som vej ind i fantasien – og måske tysk grammatik?

Computational thinking har primært bevæget sig inden for det naturvidenskabelige paradigme. Projektet her trækker begrebet i en mere humanistisk retning med fokus på det kreative, fantasien, forestillingskraft og kritisk tænkning, Her er både Roland Hachmann og Ane Bjerre Odgaard inspireret af bl.a. Rikke Toft Nørgaard

Nørgaard om computational thinking

Nørgaard argumenterer bl.a. for, at computational thinking ikke kun har et problemløsningssigte, men også et kreativt sigte, hvor det at udtrykke og udfolde sig som deltager i et fællesskab er et nøgleord. Hun arbejder særligt med begreberne ”teknologisk forestillingskraft” og ”teknologifantasi”, der netop fokuserer på en skaberproces, der starter i den lærende frem for udefra. 

Målet er også at se på, hvordan vi kan bruge computational thinking aktivt til at skabe nye virkeligheder og nye indsigter på tværs af alle fag. Frem for kun at bruge tækningen reaktivt i forhold til løsningen af et på forhånd givet problem, som det ofte ses inden for matematikken vil computational thinking og mønstergenkendelse måske også kunne bruges som en kreativ vej ind i f.eks. tysk grammatik.

 

Forskningsmusklerne bliver trænet

De to post doc-stillinger er et partnerskab mellem SDU og UC SYD. Det giver en volumen og en gensidig synergi mellem det praksisnære og professionsrettede på UC SYD og grundforskningsdelen med de frie forskningsmidler på SDU – der netop er fri forskning.

-    Den form for ansættelse gør, at UC SYD både får øget sin forskningskapacitet og får omsat forskningen praksisnært. UC SYD har en forskningsforpligtelse, og projektet her booster vores forskningsniveau væsentligt – vi får viden og netværk både nationalt og internationalt, der kvalificerer UC SYD. Samtidig kvalificerer vi SDU, der får adgang til professionshøjskolesektoren og professionspraksis, fortæller Ane Bjerre Odgaard.

En direkte afsmitning ind i undervisningen og praksis

Desuden kommer forskningen også undervisningen og de studerende på UC SYD til gode. Ane Bjerre Odgaard underviser på Pædagoguddannelsen, hvor der vil ske en direkte afsmitning fra forskningen ind i undervisningen.

Roland Hachmann har en direkte kontakt til praksis via Universitetsskole projektet, hvor han bl.a. samarbejder med IT vejledere i Aabenraa Kommune. Desuden deltager han i andre forskningsprojekter på tværs af uddannelsessektoren fra folkeskolen, EUD og til professionshøjskolesektoren.

Begge er begejstrede og glæder sig til at komme i gang med at finde ud af, hvordan vi som danskere kan bevæge os ud i nye muligheder fra teknologiforståelse til teknologifantasi. 
  

Fakta om projektet Computational thinking

Kilder: