Når børn bevæger sig fra én institutionel hverdag til en anden, så rummer den bevægelse både nye muligheder og potentielle forhindringer for børnene. Og både professionelle, børn og forældre spiller vigtige roller for at denne proces kan blive vellykket, så børnene kan gribe nye muligheder og overkomme de besværligheder, som overgangen kan stille dem overfor.

I UC SYD har vi særligt fokus på børnenes deltagelsesmuligheder og deltagelsesbaner i overgangens forskelligartede kontekster. Dels på de konkrete rammer for deltagelse, som børnene tilbydes i  dagtilbud, tidlig SFO og skole, og dels på de konkrete måder, hvorpå børnene så rent faktisk deltager og skaber mening gennem overgangsforløbet. På hvilke måder trækker børnene på deres tidligere optagetheder? På hvilke måder er det alt det, der er nyt, som de bliver optaget af? 

Som en del heraf har vi blandt andet undersøgt, hvordan børn skaber forbindelser mellem hverdagen i dagtilbud, SFO og skole gennem deres lege, venskaber og kommunikation med de professionelle. Vi har også særligt fokus på forældrenes perspektiver og deres aktive deltagelse i overgangen.

Har du brug for mere viden eller har du spørgsmål, så kontakt gerne vores eksperter: 

Docent

Ane Bjerre Odgaard (ABOD)

• Telefon: 7266 4309
• E-mail: abod@ucsyd.dk

Ane forsker i børns muligheder for at være kulturproducerende i deres institutionelt rammesatte hverdagsliv.

Hun er ph.d. og underviser også på pædagoguddannelsen på UC SYD og på UC SYD's diplom- og efteruddannelser indenfor digitale teknologier samt kulturformidling i pædagogisk praksis.

Læs mere

Adjunkt

Helle Møller Winum (HEWI)

• Telefon: 7266 4462
• E-mail: hewi@ucsyd.dk

Læs mere

En nylig kortlægning viser, at der i Danmark findes flere forskellige måder at håndtere overgangen på (Stanek & Vendelboe, 2019). 

I ca. 60 % af de danske kommuner arbejdes der hovedsageligt med en model hvor børnene, om foråret forud for skolestart, overgår fra dagtilbud til et særligt tilrettelagt forløb i SFO. 

I knap 40% af kommunerne arbejdes der hovedsageligt med den model, som tidligere var den helt fremherskende - nemlig at børnene går i dagtilbud frem til sommerferien, hvorefter der er skolestart i august måned. 

I de resterende 3 % af de danske kommuner arbejdes der overvejende med såkaldt rullende skolestart. Det er en model, hvor børnene overgår til skole i mindre grupper og efter en løbende vurdering, og hvor børnene indgår i aldersintegrerede hold - ofte fra 0.-3. klasse.

Fokus på at udligne forskelle i overgangen

Indenfor hver af disse overordnede overgangsmodeller arbejdes der med vidt forskellige og lokalt forankrede forløb, ligesom samarbejdet mellem dagtilbud, SFO og skole tager sig forskelligt ud.

Samlet set kan man sige, at overgangslandskabet i Danmark er mangfoldigt og bygger på lokale erfaringer og strategier. Men i  mange år har der været fokus på samarbejdet om at skabe kontinuitet og sammenhæng i overgangen gennem forskellige tiltag, som bl.a. har haft til formål at udligne forskellene mellem dagtilbud og skole. 

SFO forud for skolestart som endnu en overgang

Her har ordningen ”SFO forud for skolestart” haft en lidt uafklaret rolle som et overgangsmodul, der skulle bygge bro mellem dagtilbud og skole. I realiteten kommer det oftest til at fungere som en selvstændig enhed som dermed let kommer til at medføre yderligere en overgang.

Der er i de tilfælde ikke blot tale om en overgang fra dagtilbud til skole, men først om en overgang fra dagtilbud til SFO forud for skolestart, og derefter endnu en overgang fra SFO forud for skolestart til skole. 

Hver af de tre kontekster repræsenterer nemlig forskelligartede deltagelsesmuligheder og rammer. Bestræbelsen på at skabe kontinuitet gennem en udligning forskelle ser med andre ord ud til ikke at blive indfriet i praksis.

Meget tyder på, at der er behov for at forstå og håndtere overgangen på nye måder. De seneste år er der således kommet øget fokus på netop forandringerne i overgangen, og på børnenes muligheder for at opleve og aktivt at skabe sammenhæng i overgangens forskelligartede kontekster.

Kontinuitet og forandring

For alle børn vil overgangen fra dagtilbud til skole bestå af både kontinuitet og forandring: Noget vil være genkendeligt, mens andet vil være helt anderledes end det, børnene har været vant til. 

Vigtigt er det imidlertid, at både det velkendte og det anderledes kan være det, der får betydning for børnene i overgangen. Det er ikke nødvendigvis sådan, at det udelukkende er det velkendte, der skaber den gode overgang, mens det udelukkende er alt det nye, der skaber vanskeligheder.

Det er midt imellem overgangens kontinuitet og forandring, at børnene nødvendigvis må miste fodfæstet et øjeblik, for derefter at finde ny og forhåbentlig frugtbar grund under fødderne. 

Fra skoleparathed til deltagelsesmuligheder

Hvor der traditionelt har været stort fokus på skoleparathed som børnenes udviklingsmæssige færdigheder, og på kontinuitet som et spørgsmål om udligning af forskelle mellem dagtilbud og skole, så er det i lyset af ny viden og eksisterende praksiserfaringer blevet relevant at justere de forståelser i retning af mere forandringsorienterede og dynamiske forståelser af børns overgange.

Det er vigtigt, at både du som professionel og forældrene har øje for, at det er børnenes deltagelsesmuligheder i overgangens forskelligartede rum, der driver værket, og at børns egne oplevelser og perspektiver er væsentlige at forholde sig til i overgangen. 

Forenklet sagt, så er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem din og dine kollegaers fælles planlægning af et sammenhængende aktivitetsforløb fra dagtilbud til skole, og så dét at børnene får mulighed for at opleve og skabe sammenhæng i overgangen. Selvom du som professionel inddrager nogle af de samme aktivitetsformer eller materialer, så opleves de ikke nødvendigvis som ”det samme” af børnene. 

Når deltagergruppen og rammerne forandres, så forandres ”det samme” og er ikke længere det samme. Derfor er det væsentligt, at du fokuserer både på de helt særlige muligheder, som hver enkelt institutionskontekst tilbyder, og at du samtidig har fokus på børnenes perspektiver og engagementer i overgangen. Det kan du gøre på mange forskellige måder.

Et spørgsmål både om kontinuitet og forandring

Der sker i disse år, både i praksis og i forskning, en fokusforskydning i forhold til overgangen. Fra at have betragtet overgangen som et spørgsmål om aktivt at udligne forskelle mellem de forskelligartede kontekster - eksempelvis ved at lave skolelignende aktiviteter i dagtilbuddet og ved at betragte tidlig SFO som en træning og finpudsning af skolerettede færdigheder - så er der i dag et øget fokus på overgangen som et spørgsmål både kontinuitet og forandring. 

Konkret betyder det, at overgangen kommer til at handle om aktivt at skabe deltagelsesmuligheder for børnene i de vidt forskelligartede kontekster, som overgangen består af, og at disse kontekster netop er forskelligartede og gerne må blive ved med at være det. Det kan bedst ske

• hvis du som professionel har blik for både kontinuitet og forandring i overgangen
• hvis du og dine kollegaer som professionelle, indenfor hver af de institutionelle kontekster som udgør overgangen, etablerer nogle meningsfulde deltagelsesrum
• hvis deltagelsesrummene ikke primært er møntet på forberedelse til noget andet, der kommer senere, men i stedet for inviterer til deltagelse, opslugthed og interaktion i aktiviteter her og nu.

Hvad skal karakterisere jeres deltagelsesmiljøer i overgangen?

Konkret betyder det, at du sammen med de øvrige professionelle i dagtilbud, SFO forud for skolestart, børnehaveklasse samt SFO i forlængelse af skoledagen kan arbejde på et udvikle fælles bevidsthed om, hvad der karakteriserer – eller hvad der skal karakterisere - hvert enkelt af de deltagelsesmiljøer, som tilbydes i overgangen.

Eftersom det er børnene, som er i en aktiv proces med at forandre deres deltagelse og tilpasse den til den nye kontekst, så er det væsentligt, at I sætter netop børnenes deltagelsesbaner og perspektiver i fokus i overgangen.  

Fokus på forandring og forskelligheder

En nylig forskningskortlægning viser, at kontinuitetsbegrebet længe har været helt fremherskende i forskningen vedrørende overgangen fra dagtilbud til skole (Boyle et al., 2018). I sammenhæng med det har mange tiltag i praksis været møntet på at udligne forskelle mellem dagtilbud og skole på flere planer.

I de senere år er der imidlertid kommet et forskningsmæssigt fokus på, at denne udligning af forskelle på alle planer ikke ubetinget er en god idé. Kontinuitet kan indtænkes i visse dimensioner af overgangen, ikke i alle (Dockett & Einarsdóttir, 2017).  

Social kontinuitet fremfor skoletræning giver mening

Forskning har vist, at mange børn oplever social kontinuitet som en væsentlig forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole (Dockett & Einarsdóttir, 2017). Altså dét at kunne følges gennem overgangen med andre børn eller voksne fra samme børnehave, at have en ’storeven’ fra en større klasse på skolen, eller at have lært skolens voksne lidt at kende i forvejen.

Men diskontinuitet, i form af forandringer af det fysiske miljø og af aktivitetsmulighederne, vil imidlertid også ofte opleves positivt af børnene (ibid.). 

Flere studier har desuden peget på, at tidlige skolelignende aktiviteter i dagtilbud kan føre til en ”skolificering” af dagtilbud (OECD 2017), som er uhensigtsmæssig, fordi den ikke gavner børnenes læring og udvikling - hverken her og nu eller på længere sigt (Klitmøller & Sommer, 2015).

Ligeledes viser forskning, at pædagoger i dagtilbud kan opleve at stå i et dilemmafyldt farvand fordi de, i deres bestræbelse på at tilrettelægge skoleforberedende aktiviteter i dagtilbud, får etableret nogle meget snævre rum for deltagelse, som mange børn har vanskeligt ved at deltage i (Christensen & Johansen, 2017).

Det betyder, at der er en risiko for, at pædagoger i overgangen, på trods af bedste intentioner om skoleforberedelse, får etableret nogle overgangsaktiviteter, som faktisk kommer til at virke modsat hensigten. 

Fra skoleparate børn til fællesskabte og forskelligartede miljøer

Helt overordnet har tendensen i forskningen således flyttet sig fra et tidligere fokus på universelle begreber om skoleparathed, som var forankret i en udviklingspsykologisk og individorienteret tænkning, til i høj grad at have et fokus på, hvordan der kan skabes lige deltagelsesmuligheder i forskelligartede miljøer, og hvordan overgangen skabes aktivt af alle deltagere indenfor rammerne af både krav og intentioner (Boyle et al., 2018). 

Overgangen bliver endvidere forskningsmæssigt diskuteret som en mulig positiv krise, som kan bidrage til børns læring og udvikling, netop i kraft af at forandringerne og forskellene får lov at manifestere sig, fremfor at man forsøger at udglatte dem (Winther-Lindqvist, 2019). 

UC SYDs forskning i mikro-overgangspædagogik

På baggrund af de nævnte teoretiske og praktiske problemstillinger, som den eksisterende forskning synliggør, har Ane Bjerre Odgaard, ph.d. og lektor ved UC SYD, gennemført et ph.d.-studie om overgangen (Odgaard, 2019). 

Forskningsprojektet undersøgte mulighederne for at udvikle en ”mikro-overgangspædagogik” (Odgaard, 2018: 197). Det vil sige en pædagogik for overgangen, der ikke sigter imod at udligne institutionelle forskelle, men som derimod tager konkret afsæt i børnenes perspektiver. Pædagogikken stræber imod at stilladsere børnenes muligheder for aktivt at skabe forbindelser mellem de forskelligartede kontekster som overgangen udgøres af. 

Gennem en række design-baserede udviklingsforløb i fire dagtilbud og to skoler, blev forskellige aktivitetsformer udviklet over to år. Her afprøvede i alt 87 børn, ni pædagoger og tre børnehaveklasseledere blandt andet aktiviteter med digitale bøger, som udarbejdedes i grupper, og hvor børnenes fotos, lydoptagelser og tekster satte fokus på ting og steder, som børnene udpegede som vigtige for dem i overgangen. 

Der blev arbejdet med bøgerne i løbet af de sidste tre måneder i dagtilbud, de tre måneder i SFO forud for skolestart, samt de tre første måneder i børnehaveklasse. Bøgerne blev produceret og genbesøgt løbende af børn og professionelle gennem overgangen.

På baggrund af videoobservationer af de pædagogiske aktiviteter med de digitale bøger, fokuserede forskningsprojektet på den interaktion og dialog, som fandt sted mellem børn og professionelle.

Børneproducerede, digitale bøger til meningsskabende dialog

Forskningsprojektets resultater viser, at børneproducerede, digitale bøger kan fungere som omdrejningspunkt for meningsskabende dialog og forhandling af, hvad der har betydning i overgangen. 

Aktiviteterne kan bidrage til at synliggøre det, der har betydning for børnenes trivsel og engagement, i løbet af overgangen. Det ses som et potentielt grundlag dels for, at børnene kan skabe meningsfulde forbindelser undervejs i overgangen, og dels for at de professionelle kan lykkes med at arbejde med udgangspunkt i børns perspektiver og deltagelsesbaner i løbet af overgangen fra dagtilbud til skole. 

An integrative review of transitions to school literature. Boyle, T., Grieshaber, S., & Petriwskyj, A. (2018). Educational Research Review, 24, 170-180. 

Læring i overgangen mellem dagtilbud og skole. Broström, S. (2013). I Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift. 50, 3, s. 60-71

Pædagogiske bestræbelser og ambivalenser i overgangen mellem børnehave og skole. Christensen, K. S., & Johansen, L. (2017). Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse. 

Listening to young children: The mosaic approach (2nd ed.). Clark, A & Moss, P. (2011). London: National Children’s Bureau.

Continuity and change as children start school. Dockett, S. & Einarsdóttir, J. (2017). In N. Ballam, B. Perry, & A. Garpelin (eds.), Pedagogies of educational transitions: European and antipodean research (pp. 133-150). Cham: Springer International Publishing

Læring, dannelse og udvikling: kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole. Klitmøller, J. & Sommer, D. 2015.  Kbh, Hans Reitzel.

Designing for transition from day-care to school. Odgaard, A. B. (2018). In Dohn, N. B. (red.) Designing for learning in a networked world (pp. 197-213). London and New York: Routledge.

Teknologimedierede aktiviteter I børns overgang fra dagtilbud til skole: Et sociokulturelt informeret og design-baseret studie. (Ph.d.-afhandling). Odgaard, A. B. (2019). , Syddansk Universitet

Starting Strong V: Transitions from early childhood education and care to primary education. OECD (2017). . Paris: OECD Publishing.

Skoleparate børn & Børneparate skoler? Fokus på overgangspædagogik. Stanek, A. H. & Vendelboe, S. (2019). København: BUPL

Becoming a schoolchild: A positive developmental crisis. Winther-Lindqvist, D. (2019). In M. Hedegaard & M. Fleer (eds.), Children's transitions in everyday life and institutions (pp. 47-70). London and New York: Bloomsbury Academic

Er du interesseret i mere viden, er du velkommen til at kontakte os.