Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

UC SYD Forskning

Forskningsprogrammet for skole og undervisning

Overgang fra dagtilbud til skole

Børns overgang fra dagtilbud til skole fortjener pædagogisk opmærksomhed af flere årsager.
Først og fremmest fordi overgangen har stor betydning for de børn, det drejer sig om. Men
også fordi der er behov for nye måder at forstå og håndtere overgangen på. 
01

Overgang fra dagtilbud til skole

Når børn bevæger sig fra én institutionel hverdag til en anden, så rummer den bevægelse både nye muligheder og potentielle forhindringer for børnene. Og både professionelle, børn og forældre spiller vigtige roller for at denne proces kan blive vellykket, så børnene kan gribe nye muligheder og overkomme de besværligheder, som overgangen kan stille dem overfor.

I UC SYD har vi særligt fokus på børnenes deltagelsesmuligheder og deltagelsesbaner i overgangens forskelligartede kontekster. Dels på de konkrete rammer for deltagelse, som børnene tilbydes i  dagtilbud, tidlig SFO og skole, og dels på de konkrete måder, hvorpå børnene så rent faktisk deltager og skaber mening gennem overgangsforløbet. På hvilke måder trækker børnene på deres tidligere optagetheder? På hvilke måder er det alt det, der er nyt, som de bliver optaget af? 

Som en del heraf har vi blandt andet undersøgt, hvordan børn skaber forbindelser mellem hverdagen i dagtilbud, SFO og skole gennem deres lege, venskaber og kommunikation med de professionelle. Vi har også særligt fokus på forældrenes perspektiver og deres aktive deltagelse i overgangen.

02

UC SYDs eksperter

Har du brug for mere viden eller har du spørgsmål, så kontakt gerne vores eksperter: 

Ane Bjerre Odgaard

Lektor

Ane Bjerre Odgaard (ABOD)

Ane Bjerre Odgaard underviser på Pædagoguddannelsen indenfor skole- og fritidspædagogik samt dagtilbuds-pædagogik.

Hun underviser også på UC SYDs diplom- og efteruddannelser indenfor digitale teknologier samt kulturformidling i pædagogisk praksis.

Desuden er hun tilknyttet Syddansk Universitet som postdoc, hvor hun forsker i børn og pædagogers aktiviteter med robotter og andre computationelle ting i dagtilbud.

Adjunkt

Helle Møller Winum (HEWI)

03

Overgangslandskabet i Danmark

En nylig kortlægning viser, at der i Danmark findes flere forskellige måder at håndtere overgangen på (Stanek & Vendelboe, 2019). 

I ca. 60 % af de danske kommuner arbejdes der hovedsageligt med en model hvor børnene, om foråret forud for skolestart, overgår fra dagtilbud til et særligt tilrettelagt forløb i SFO. 

I knap 40% af kommunerne arbejdes der hovedsageligt med den model, som tidligere var den helt fremherskende - nemlig at børnene går i dagtilbud frem til sommerferien, hvorefter der er skolestart i august måned. 

I de resterende 3 % af de danske kommuner arbejdes der overvejende med såkaldt rullende skolestart. Det er en model, hvor børnene overgår til skole i mindre grupper og efter en løbende vurdering, og hvor børnene indgår i aldersintegrerede hold - ofte fra 0.-3. klasse.

Fokus på at udligne forskelle i overgangen

Indenfor hver af disse overordnede overgangsmodeller arbejdes der med vidt forskellige og lokalt forankrede forløb, ligesom samarbejdet mellem dagtilbud, SFO og skole tager sig forskelligt ud.

Samlet set kan man sige, at overgangslandskabet i Danmark er mangfoldigt og bygger på lokale erfaringer og strategier. Men i  mange år har der været fokus på samarbejdet om at skabe kontinuitet og sammenhæng i overgangen gennem forskellige tiltag, som bl.a. har haft til formål at udligne forskellene mellem dagtilbud og skole. 

SFO forud for skolestart som endnu en overgang

Her har ordningen ”SFO forud for skolestart” haft en lidt uafklaret rolle som et overgangsmodul, der skulle bygge bro mellem dagtilbud og skole. I realiteten kommer det oftest til at fungere som en selvstændig enhed som dermed let kommer til at medføre yderligere en overgang.

Der er i de tilfælde ikke blot tale om en overgang fra dagtilbud til skole, men først om en overgang fra dagtilbud til SFO forud for skolestart, og derefter endnu en overgang fra SFO forud for skolestart til skole. 

Hver af de tre kontekster repræsenterer nemlig forskelligartede deltagelsesmuligheder og rammer. Bestræbelsen på at skabe kontinuitet gennem en udligning forskelle ser med andre ord ud til ikke at blive indfriet i praksis.

Meget tyder på, at der er behov for at forstå og håndtere overgangen på nye måder. De seneste år er der således kommet øget fokus på netop forandringerne i overgangen, og på børnenes muligheder for at opleve og aktivt at skabe sammenhæng i overgangens forskelligartede kontekster.

04

Til dig, der arbejder med overgange fra dagtilbud til skole i hverdagen

Kontinuitet og forandring

For alle børn vil overgangen fra dagtilbud til skole bestå af både kontinuitet og forandring: Noget vil være genkendeligt, mens andet vil være helt anderledes end det, børnene har været vant til. 

Vigtigt er det imidlertid, at både det velkendte og det anderledes kan være det, der får betydning for børnene i overgangen. Det er ikke nødvendigvis sådan, at det udelukkende er det velkendte, der skaber den gode overgang, mens det udelukkende er alt det nye, der skaber vanskeligheder.

Det er midt imellem overgangens kontinuitet og forandring, at børnene nødvendigvis må miste fodfæstet et øjeblik, for derefter at finde ny og forhåbentlig frugtbar grund under fødderne. 

Fra skoleparathed til deltagelsesmuligheder

Hvor der traditionelt har været stort fokus på skoleparathed som børnenes udviklingsmæssige færdigheder, og på kontinuitet som et spørgsmål om udligning af forskelle mellem dagtilbud og skole, så er det i lyset af ny viden og eksisterende praksiserfaringer blevet relevant at justere de forståelser i retning af mere forandringsorienterede og dynamiske forståelser af børns overgange.

Det er vigtigt, at både du som professionel og forældrene har øje for, at det er børnenes deltagelsesmuligheder i overgangens forskelligartede rum, der driver værket, og at børns egne oplevelser og perspektiver er væsentlige at forholde sig til i overgangen. 

Forenklet sagt, så er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem din og dine kollegaers fælles planlægning af et sammenhængende aktivitetsforløb fra dagtilbud til skole, og så dét at børnene får mulighed for at opleve og skabe sammenhæng i overgangen. Selvom du som professionel inddrager nogle af de samme aktivitetsformer eller materialer, så opleves de ikke nødvendigvis som ”det samme” af børnene. 

Når deltagergruppen og rammerne forandres, så forandres ”det samme” og er ikke længere det samme. Derfor er det væsentligt, at du fokuserer både på de helt særlige muligheder, som hver enkelt institutionskontekst tilbyder, og at du samtidig har fokus på børnenes perspektiver og engagementer i overgangen. Det kan du gøre på mange forskellige måder.

Fotos som redskab til at skabe et dialogisk forum for overgange

En konkret tilgang til at arbejde med afsæt i børnenes perspektiver og engagementer i overgangen, og som med afsæt i mosaiktilgangen (Clark & Moss 2011) er blevet udviklet og undersøgt (Odgaard 2019), kunne være et forløb med pædagogisk rammesatte aktiviteter omring børns fotos. 

I de aktiviteter kan du løbende invitere børnene til at fotografere og fortælle om ting og steder, som de synes er vigtige i deres institutionelle omgivelser på tværs af overgangens kontekster.

Konkret kan det foregå ved at du og dine kollegaer i løbet af børnenes overgang - og dermed på tværs af de forskellige kontekster - ad flere omgange inviterer børnene, enkeltvis og i små grupper, til at fotografere steder og ting, som de udpeger som væsentlige, i deres institutionelle omgivelser. 

På denne baggrund kan du sammen med de andre professionelle rammesætte et dialogisk rum, hvor børnenes yndlingslege, venskaber og ønsker om deltagelsesmuligheder i både den tidligere og den nye kontekst kan komme i fokus.

Og ikke mindst kan du og dine kollegaer som professionelle få blik for, hvordan I bedst stilladserer børnenes deltagelse her-og-nu gennem en dynamisk rammesætning af fælles muligheder. Kort sagt kan børnenes beretninger give jer idéer til aktiviteter i overgangen. 

Vigtigt er det imidlertid, at I tilkender børnene en rolle som eksperter i deres eget liv i de processer, så det er børnene, der vælger, hvorvidt og hvad de synes, det er vigtigt at fokusere på, både i tidligere og nye kontekster. Ellers risikerer det at blive et projekt om børnene, ikke en proces med og af børnene.  

Samarbejde på tværs

Overgangen fra dagtilbud til skole kræver tværinstitutionelt og sommetider også tværprofessionelt samarbejde. I mange tilfælde er det uddannede pædagoger som varetager opgaverne i både dagtilbud, SFO forud for skolestart, børnehaveklasse og SFO i forlængelse af skoledagen. I den forstand kan man sætte spørgsmålstegn ved, om overgangen foregår som et tværprofessionelt samarbejde. 

Imidlertid er der brug for en nuancering af denne forståelse. I kraft af de forskelligartede arbejdsopgaver, som du og dine kollegaer varetager i jeres respektive institutionelle miljøer, og de forskelligartede rammebetingelser, som gør sig gældende her, vil jeres pædagogiske faglighed komme til at udfolde sig forskelligt i hver af de kontekster.

Det er afgørende for arbejdet med overgangen, at I etablerer et professionelt samarbejde på tværs. I det samarbejde er gensidig nysgerrighed udadtil, såvel som professionsfaglig (selv)bevidsthed indadtil, væsentlige faktorer. 

Et spørgsmål både om kontinuitet og forandring

Der sker i disse år, både i praksis og i forskning, en fokusforskydning i forhold til overgangen. Fra at have betragtet overgangen som et spørgsmål om aktivt at udligne forskelle mellem de forskelligartede kontekster - eksempelvis ved at lave skolelignende aktiviteter i dagtilbuddet og ved at betragte tidlig SFO som en træning og finpudsning af skolerettede færdigheder - så er der i dag et øget fokus på overgangen som et spørgsmål både kontinuitet og forandring. 

Konkret betyder det, at overgangen kommer til at handle om aktivt at skabe deltagelsesmuligheder for børnene i de vidt forskelligartede kontekster, som overgangen består af, og at disse kontekster netop er forskelligartede og gerne må blive ved med at være det. Det kan bedst ske

  • hvis du som professionel har blik for både kontinuitet og forandring i overgangen
  • hvis du og dine kollegaer som professionelle, indenfor hver af de institutionelle kontekster som udgør overgangen, etablerer nogle meningsfulde deltagelsesrum
  • hvis deltagelsesrummene ikke primært er møntet på forberedelse til noget andet, der kommer senere, men i stedet for inviterer til deltagelse, opslugthed og interaktion i aktiviteter her og nu.

Hvad skal karakterisere jeres deltagelsesmiljøer i overgangen?

Konkret betyder det, at du sammen med de øvrige professionelle i dagtilbud, SFO forud for skolestart, børnehaveklasse samt SFO i forlængelse af skoledagen kan arbejde på et udvikle fælles bevidsthed om, hvad der karakteriserer – eller hvad der skal karakterisere - hvert enkelt af de deltagelsesmiljøer, som tilbydes i overgangen.

Fem gode råd til jeres arbejde med deltagelsesmiljøer
  • Synliggør hvad der karakteriserer jeres deltagelsesmiljøer både indadtil, altså blandt de deltagende kolleger i hver enkelt institution, men i høj grad også udadtil, altså i forhold til børn, forældre og samarbejdspartnere på tværs. 
  • Samarbejd som professionelle på tværs af institutionstyper om at skabe social kontinuitet for børnene, eksempelvis gennem besøg, gruppeinddelinger osv.
  • Sikre at børns tidligere deltagelseserfaringer kan komme aktivt i spil på bedst mulig måde i den nye kontekst. F.eks. ved at I inddrager børnenes perspektiver på, hvad der er vigtigt for dem, men også ved at I etablerer fleksible deltagelsesrum som eksempelvis legeværksteder, hvor lege fra børnehavetiden kan genoptages, modificeres eller erstattes af nye lege.
  • Fokuser på det helt særlige, som den enkelte institutionelle kontekst tilbyder børnene, og som meget vel kan adskille sig markant fra overgangens andre institutionelle kontekster.
  • Fokuser på, at børnene får mulighed for at skabe og opleve sammenhæng i overgangen, eksempelvis gennem social kontinuitet eller ved at nogle af de optagetheder, som børnene har haft i deres dagtilbud, kan genopstå under forandrede vilkår i den nye kontekst. 

Eftersom det er børnene, som er i en aktiv proces med at forandre deres deltagelse og tilpasse den til den nye kontekst, så er det væsentligt, at I sætter netop børnenes deltagelsesbaner og perspektiver i fokus i overgangen.  

05

Det siger forskningen om overgange fra dagtilbud til skole

Fokus på forandring og forskelligheder

En nylig forskningskortlægning viser, at kontinuitetsbegrebet længe har været helt fremherskende i forskningen vedrørende overgangen fra dagtilbud til skole (Boyle et al., 2018). I sammenhæng med det har mange tiltag i praksis været møntet på at udligne forskelle mellem dagtilbud og skole på flere planer.

I de senere år er der imidlertid kommet et forskningsmæssigt fokus på, at denne udligning af forskelle på alle planer ikke ubetinget er en god idé. Kontinuitet kan indtænkes i visse dimensioner af overgangen, ikke i alle (Dockett & Einarsdóttir, 2017).  

Social kontinuitet fremfor skoletræning giver mening

Forskning har vist, at mange børn oplever social kontinuitet som en væsentlig forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole (Dockett & Einarsdóttir, 2017). Altså dét at kunne følges gennem overgangen med andre børn eller voksne fra samme børnehave, at have en ’storeven’ fra en større klasse på skolen, eller at have lært skolens voksne lidt at kende i forvejen.

Men diskontinuitet, i form af forandringer af det fysiske miljø og af aktivitetsmulighederne, vil imidlertid også ofte opleves positivt af børnene (ibid.). 

Flere studier har desuden peget på, at tidlige skolelignende aktiviteter i dagtilbud kan føre til en ”skolificering” af dagtilbud (OECD 2017), som er uhensigtsmæssig, fordi den ikke gavner børnenes læring og udvikling - hverken her og nu eller på længere sigt (Klitmøller & Sommer, 2015).

Ligeledes viser forskning, at pædagoger i dagtilbud kan opleve at stå i et dilemmafyldt farvand fordi de, i deres bestræbelse på at tilrettelægge skoleforberedende aktiviteter i dagtilbud, får etableret nogle meget snævre rum for deltagelse, som mange børn har vanskeligt ved at deltage i (Christensen & Johansen, 2017).

Det betyder, at der er en risiko for, at pædagoger i overgangen, på trods af bedste intentioner om skoleforberedelse, får etableret nogle overgangsaktiviteter, som faktisk kommer til at virke modsat hensigten. 

Fra skoleparate børn til fællesskabte og forskelligartede miljøer

Helt overordnet har tendensen i forskningen således flyttet sig fra et tidligere fokus på universelle begreber om skoleparathed, som var forankret i en udviklingspsykologisk og individorienteret tænkning, til i høj grad at have et fokus på, hvordan der kan skabes lige deltagelsesmuligheder i forskelligartede miljøer, og hvordan overgangen skabes aktivt af alle deltagere indenfor rammerne af både krav og intentioner (Boyle et al., 2018). 

Overgangen bliver endvidere forskningsmæssigt diskuteret som en mulig positiv krise, som kan bidrage til børns læring og udvikling, netop i kraft af at forandringerne og forskellene får lov at manifestere sig, fremfor at man forsøger at udglatte dem (Winther-Lindqvist, 2019). 

UC SYDs forskning i mikro-overgangspædagogik

På baggrund af de nævnte teoretiske og praktiske problemstillinger, som den eksisterende forskning synliggør, har Ane Bjerre Odgaard, ph.d. og lektor ved UC SYD, gennemført et ph.d.-studie om overgangen (Odgaard, 2019). 

Forskningsprojektet undersøgte mulighederne for at udvikle en ”mikro-overgangspædagogik” (Odgaard, 2018: 197). Det vil sige en pædagogik for overgangen, der ikke sigter imod at udligne institutionelle forskelle, men som derimod tager konkret afsæt i børnenes perspektiver. Pædagogikken stræber imod at stilladsere børnenes muligheder for aktivt at skabe forbindelser mellem de forskelligartede kontekster som overgangen udgøres af. 

Gennem en række design-baserede udviklingsforløb i fire dagtilbud og to skoler, blev forskellige aktivitetsformer udviklet over to år. Her afprøvede i alt 87 børn, ni pædagoger og tre børnehaveklasseledere blandt andet aktiviteter med digitale bøger, som udarbejdedes i grupper, og hvor børnenes fotos, lydoptagelser og tekster satte fokus på ting og steder, som børnene udpegede som vigtige for dem i overgangen. 

Der blev arbejdet med bøgerne i løbet af de sidste tre måneder i dagtilbud, de tre måneder i SFO forud for skolestart, samt de tre første måneder i børnehaveklasse. Bøgerne blev produceret og genbesøgt løbende af børn og professionelle gennem overgangen.

På baggrund af videoobservationer af de pædagogiske aktiviteter med de digitale bøger, fokuserede forskningsprojektet på den interaktion og dialog, som fandt sted mellem børn og professionelle.

Børneproducerede, digitale bøger til meningsskabende dialog

Forskningsprojektets resultater viser, at børneproducerede, digitale bøger kan fungere som omdrejningspunkt for meningsskabende dialog og forhandling af, hvad der har betydning i overgangen. 

Aktiviteterne kan bidrage til at synliggøre det, der har betydning for børnenes trivsel og engagement, i løbet af overgangen. Det ses som et potentielt grundlag dels for, at børnene kan skabe meningsfulde forbindelser undervejs i overgangen, og dels for at de professionelle kan lykkes med at arbejde med udgangspunkt i børns perspektiver og deltagelsesbaner i løbet af overgangen fra dagtilbud til skole. 

06

Relateret viden

An integrative review of transitions to school literature. Boyle, T., Grieshaber, S., & Petriwskyj, A. (2018). Educational Research Review, 24, 170-180. 

Læring i overgangen mellem dagtilbud og skole. Broström, S. (2013). I Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift. 50, 3, s. 60-71

Pædagogiske bestræbelser og ambivalenser i overgangen mellem børnehave og skole. Christensen, K. S., & Johansen, L. (2017). Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse. 

Listening to young children: The mosaic approach (2nd ed.). Clark, A & Moss, P. (2011). London: National Children’s Bureau.

Continuity and change as children start school. Dockett, S. & Einarsdóttir, J. (2017). In N. Ballam, B. Perry, & A. Garpelin (eds.), Pedagogies of educational transitions: European and antipodean research (pp. 133-150). Cham: Springer International Publishing

Læring, dannelse og udvikling: kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole. Klitmøller, J. & Sommer, D. 2015.  Kbh, Hans Reitzel.

Designing for transition from day-care to school. Odgaard, A. B. (2018). In Dohn, N. B. (red.) Designing for learning in a networked world (pp. 197-213). London and New York: Routledge.

Teknologimedierede aktiviteter I børns overgang fra dagtilbud til skole: Et sociokulturelt informeret og design-baseret studie. (Ph.d.-afhandling). Odgaard, A. B. (2019). , Syddansk Universitet

Starting Strong V: Transitions from early childhood education and care to primary education. OECD (2017). . Paris: OECD Publishing.

Skoleparate børn & Børneparate skoler? Fokus på overgangspædagogik. Stanek, A. H. & Vendelboe, S. (2019). København: BUPL

Becoming a schoolchild: A positive developmental crisis. Winther-Lindqvist, D. (2019). In M. Hedegaard & M. Fleer (eds.), Children's transitions in everyday life and institutions (pp. 47-70). London and New York: Bloomsbury Academic

07

Kontakt

Er du interesseret i mere viden, er du velkommen til at kontakte os.

Ane Bjerre Odgaard

Lektor

Ane Bjerre Odgaard (ABOD)

Ane Bjerre Odgaard underviser på Pædagoguddannelsen indenfor skole- og fritidspædagogik samt dagtilbuds-pædagogik.

Hun underviser også på UC SYDs diplom- og efteruddannelser indenfor digitale teknologier samt kulturformidling i pædagogisk praksis.

Desuden er hun tilknyttet Syddansk Universitet som postdoc, hvor hun forsker i børn og pædagogers aktiviteter med robotter og andre computationelle ting i dagtilbud.