Gå til hovedindhold

UC SYD Forskning

Forskningsprogrammet for sundhed og socialfaglig praksis

Social ulighed og sundhedskompetencer

I UC SYD vil vi bidrage til, at få skabt en øget viden om hvordan bl.a. kommuner og sygehuse kan inddrage sundhedskompetencer i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde – ikke mindst i forhold til udsatte grupper.
01

Social ulighed og sundhedskompetencer

Sundhedskompetencer (’health literacy’) er betegnelsen for vores evne til at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformationer.

Det er en international term, der  har opnået øget opmærksomhed inden for folkesundhed de seneste år. Health literacy er en vigtig faktor for folkesundheden i Danmark ifølge Global Health Literacy Academy

Mange sundhedskampagner og politiske initiativer er sat i værk  forat oplyse befolkningen. Men de har haft svag til moderat effekt og har desværre ikke medført en reduktion i den sociale ulighed i sundhed. Vi  mangler viden om hvorvidt uligheder i sundhed også kan ses som et resultat af manglende evner og kompetencer til at omsætte sundhedsinformationer til f.eks. en sundere livsstil, sygdomsforebyggelse og til navigere bedre i et komplekst sundhedsvæsen.

I UC SYD vil vi bidrage til, at få skabt en øget viden om hvordan bl.a. kommuner og sygehuse kan inddrage sundhedskompetencer i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde – ikke mindst i forhold til udsatte grupper.

02

UC SYD's eksperter

Adjunkt

Carsten Kronborg Bak (CKBA)

Ekspert i fattigdom og social eksklusion, udsatte voksnes sundhed, udsatte boligområder, social ulighed og sundhedskompetencer.

03

Definition af sundhedskompetencer

I WHO’s omfattende status om sundhedskompetence fra 2013 Health literacy – the solid facts defineres sundhedskompetence som de kognitive og sociale kompetencer, der bestemmer motivation og den enkeltes mulighed for at få adgang til, forstå og bruge oplysninger på en måde, der kan fremme og opretholde et godt helbred.

Litteraturen om sundhedskompetencer er omfattende og rummer forskellige modeller, men fælles for de fleste definitioner af sundhedskompetence er, at muligheden for at tilegne sig viden og foretage informerede valg er en grundlæggende rettighed og et væsentligt fundament for forbedring af sundhed for alle mennesker.

Individers/befolkningers sundhedskompetence og dermed deres evner og færdigheder skal være på højde med de krav og den kompleksitet, de skal navigere i, så de har en oplevelse af at kunne tage de rette beslutninger og valg for at fremme og bevare sundheden.

04

Til dig, der arbejder med sundhedskompetencer inden for forebyggelse og sundhedsfremme

Kommunerne har haft ansvaret for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde overfor alle borgere siden Kommunalreformen i 2007. Men særligt ved indsatser overfor de udsatte borgere med mere komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer, har kommunerne svært ved alene at løfte opgaven.

Selvom vi har oplevet  positive udviklingstendenser de seneste år med f.eks. færre rygere, er der samtidig flere unge, der igen starter med at ryge i en tidlig alder. Flere børn og unge end tidligere er overvægtige, hvilket  kan have konsekvenser i form af mindre selvværd og social isolation.

Øget social ulighed kræver særlig bevågenhed

Den sociale ulighed er derfor ikke blevet mindre og kræver en særlig bevågenhed. Vi ved  hvilke voksne og familier, der er udsatte og dermed hvilke børn og unge, der har brug for ekstra opmærksomhed. Vi ved mindre om, hvilke indsatser der er mest effektive. Meget tyder dog på, at de helt tidlige indsatser om at styrke børn og unges (sundheds)kompetencer potentielt kan ruste dem godt som voksne til at træffe sunde valg og være i stand til at navigere i et komplekst sundhedsvæsen.

I UC SYD kan vi kvalificere kommunernes indsats med rådgivning og indgå i konkrete samarbejdsprojekter med viden om, hvordan sundhedskompetencer kan bidrage til at styrke sundheden i forskellige befolkningsgrupper.  

Vi samarbejder tæt med andre eksperter på området fra danske og udenlandske universiteter samt private rådgivere. Vi har fokus på at få forskningsviden omsat til konkrete anbefalinger, som f.eks. kommuner og sygehuse kan bruge til at styrke og målrette informationer til bestemte befolkningsgrupper.

Anbefalinger til forbedring af sundhedsinformationer i kommuner og sundhedssektoren

De mange, og ofte komplekse informationer, som sundhedsmyndigheder, kommuner og andre organisationer sender ud til borgerne om sundhed og sygdomme stiller krav til vores evner til at forstå og anvende informationerne i dagligdagen. Både som borger og i rollen som patient i sundhedsvæsenet

Borgenes evner og muligheder

I indsatser inden for forebyggelse og behandling er det derfor vigtigt at være opmærksom på borgernes evne og mulighed for at tilegne sig relevant sundhedsrelateret viden og at omsætte og anvende den viden i praksis.

En undersøgelse af borgere i region Midtjylland viste, at en del borgere med hjertesygdom, KOL og diabetes i høj grad har svært ved at læse og forstå sundhedsinformation og at kommunikere med sund-hedspersonalet (Friis, Jensen, Lasgaard & Maindal, 2015). Det er vigtigt, at personalet er opmærksom på det i den mundtlige kommunikation og at de udvikler skriftligt materiale, der er lettere at forstå.

I UC SYD kan vi pege på forskellige muligheder til at forbedre kommunikationen til patienter og lette deres læsning og forståelse af sundhedsinformation og direkte kommunikation med sundhedspersonalet.

Skriftligt materiale

Forskellige undersøgelser har vist, at formuleringen af skriftlig sundhedsinformation skal udformes så den svarer til 5.-6. klassesniveau uanset målgruppen. Du skal samtidig tage højde for målgruppers kulturelle baggrund, og du skal anvende helt almindelige ord og korte sætninger. Samtidig må teksten ikke blive for simpel, da du risikerer at udelade en samlet og præcis information til borgeren. En løsning på den udfordring kan være at tilbyde information på flere detaljeringsniveauer (Friis, Jensen, Lasgaard & Maindal, 2015).

Der kan f.eks. være brug for at læger, der ofte bruger medicinske termer, opnår mere viden om kommunikation til forskellige målgrupper via deres uddannelse og efteruddannelse. Problemet set fra patientens vinkel er ofte, at de ikke har kendskab til fagtermer, og at de dermed kan risikere ikke at forstå det budskab, som lægen ønsker at formidle. Det kan helt konkret dreje sig om at følge medicinanvisninger efter udskrivning fra sygehuse.

Patientuddannelse

Borgere med lave sundhedskompetencer har ofte svært ved at beskrive deres symptomer og sygehistorie. Derfor kan det være relevant at udbyde patientuddannelser for at øge sundhedskompetenceniveauet blandt udsatte borgere med lav uddannelse. Patienter fra de laveste sociale lag i samfundet deltager imidlertid i mindre grad i patientuddannelser, så det kan derfor vise sig, at personer med de laveste sundhedskompetencer ikke vil benytte sig af tilbuddet om patient-uddannelse (Johansen, Rasmussen & Christiansen, 2012).

Rekruttering til patientuddannelse bør derfor være et særligt vigtigt opmærksomhedspunkt for kommunerne sammen med tiltag for hvordan ressourcepersoner i det nære, sociale netværk f.eks. familie, venner eller naboer, kan hjælpe personer med lave sundhedskompetencer til at forstå sundhedsinformationer og navigere i et komplekst sundhedsvæsen.

Sundhedspersonalets adfærd, kommunikation og hele organiseringen af sundhedsvæsenet er også nødvendigt at forholde sig til – med andre ord skal der tages højde for at tænke forskellige niveauer ind i arbejdet med sundhedskompetencer.

05

Det siger forskningen om social ulighed og sundhedskompetencer

Forskning viser, at health literacy har betydning for befolkningens sundhed, brug af sundhedsvæsenet og deltagelse i sundhedsrelaterede aktiviteter. Der er også en stærk sammenhæng mellem health literacy og ulighed i sundhed.

International forskning har vist, at sundhedskompetencer potentielt kan spille en meget vigtig rolle i at fastholde og forbedre sundheden i befolkningen. Det understreger den Europæiske Kommission for Folkesundhed og WHO ved at vedtage sundhedskompetencer som et nøglebegreb i 2020.

Forskningsområdet er endnu i sin vorden i Danmark. I 2012 blev den første europæiske komparative undersøgelse af sundhedskompetencer afsluttet. Her deltog  otte europæiske lande med  ca. 1000 svar fra hvert land – dvs. i alt 8000 svar. Resultater fra den samlede population viste bl.a., at 12% har begrænsede sundhedskompetencer og 35% har problematiske sundhedskompetencer

Dårligere sundhedskompetencer blandt kronisk syge

Analyser fra en spørgeskemaundersøgelse ”Hvordan har du det?” i Region Midtjylland (2013) med deltagelse af 29.473 personer i alderen 25 år og derover har bl.a. vist, at personer med kroniske sygdomme som KOL, hjertesygdom og diabetes har markant sværere ved at læse og forstå sundhedsinformation.

De har også sværere ved at kommunikere med sundhedspersonalet, end personer, der ikke har kroniske sygdomme. Det gør sig gældende selvom der tages højde for socioøkonomiske faktorer som f.eks. køn, alder, uddannelse og etnisk baggrund.

 Eksempler fra undersøgelsen viser hvad kroniske syge  kan opleve som svært::

  • Hver tredje person med hjertesygdom og ca. hver femte person med KOL eller diabetes har svært ved at forstå, hvad der står på medicinpakker
  • Omtrent hver tredje person med hjertesygdom eller KOL og hver fjerde med diabetes har svært ved at udfylde skemaer med sundhedsoplysninger
  • Godt hver fjerde person med hjertesygdom, KOL eller diabetes synes, det er svært at sikre sig, at sundhedspersonalet forstår deres problemer rigtigt

National undersøgelse af danskernes sundhedskompetencer

I 2016 var Carsten Kronborg Bak fra UC SYD initiativtager til den første danske repræsentative surveyundersøgelse af sundhedskompetencer i samarbejde med ph.d.-studerende Majbritt T. Svendsen fra Aalborg Universitetshospital. Helsefonden støttede forskningsprojektet med midler til dataindsamling survey og registerdata

Data blev indsamlet via E-boks og suppleret med telefoninterviews. Alle de indhentede svar kan kombineres med detaljerede registerinformationer fra Danmarks Statistik- og Sundhedsstyrelsens registre. Der er derfor tale om unikke data i international sammenhæng. Dataindsamlingen blev afsluttet i 2016, og vi vil publicere nye resultater på baggrund af dataindsamlingen i de kommende år.

Risikoprofiler blandt borgere med begrænsede sundhedskompetencer

Helsfonden har også støttet med midler til forskningsprojektet "Det ekskluderende samfund? Identifikation af risikoprofiler blandt borgere med begrænsede sundhedskompetencer.  Projektet gennemføres på 6 mdr. ved Forskningsgruppen for Biostatistik og Epidemiologi, Aalborg Universitetshospital.

Det overordnede formål med forskningsprojektet er, at bidrage med et nyt perspektiv til at kunne reducere den sociale ulighed i sundhed. Forskning i befolkningsgruppers sundhedskompetencer har vist en betydelig sammenhæng mellem udsatte grupper som f.eks. ældre og etniske minoritetsgrupper, der har højere sygelighed og dødelighed, også har begrænsede sundhedskompetencer.

Resultater fra den første nationale befolkningsundersøgelse om danskernes sundhedskompetencer bruger vitil at skabt et mere detaljeret billede af de forskellige risikofaktorer, bl.a. sociale og økonomiske faktorer, blandt grupper med begrænsede sundhedskompetencer.

Målet er at bruge viden fra projektet til at informere sundhedsprofessionelle og det politiske system og skabe grundlag for interventioner, der skal styrke udsatte befolkningsgruppers sundhedskompetencer og evne til at tage ansvar om egen sundhed og dermed styrke deres sundhedsvaner. 

Vik du vide mere?

Læs mere om Forskningsprogrammet sundhed- og socialfaglig praksis, som videnstemaet social ulighed og sundhedskompetencer er en del af. Du er også velkommen til at kontakte Ph.d. Carsten Kronborg Bak på 7266 5269 | ckba@ucsyd.dk

På den baggrund vil vi publicere  flere danske og internationale artikler i 2019.

Samarbejde indenfor tre hovedtemaer

I samarbejde med universitetsmiljøer, kommuner og regioner vil vi søge flere midler ved fonde for at fremme opbygningen af viden og kompetencer på området i de kommende år.

I den forbindelse inviterer vi interesserede professionsstuderende, forskere, kommuner og regioner til at kontakte os hvis de har lyst til at indgå i et samarbejde indenfor vores tre hovedtemaer

  • Sundhedskompetencer i den danske befolkning
  • Sundhedskompetencer blandt socialt udsatte borgere
  • Indsatser til styrkelse af sundhedskompetencer blandt børn og unge i udsatte familier
06

Relateret viden

Du kan læse mere om sundhedskompetencer i nedenstående tidsskrifter, netværk og artikler.

WHO’s publikationer
Health Literacy – The solid facts. 2013. Editors: Ilona Kickbusch, Jürgen M. Pelikan, Franklin Apfel & Agis D. Tsouros. WHO Regional Office for Europe, Copenhagen.

European Commission. (2014) Eurobaromoter on European citizens’ digital health literacy.

Netværk
Health Literacy Europe. (2015)
Global Health Literacy Academy

Danske artikler om sundhedskompetencer
Behov for mere forskning i patienters sundhedskompetence. Kristine Sørensen, Ole Nørgaard & Helle Terkildsen Maindal. . Ugeskr Læger 2014;176:V01130050

Uddannelse af personalet kan mindske konsekvenser af lav sundhedskompetence. Stefan Køberl & Jesper Bo Nielsen. Ugeskr Læger 2018;180:V11170873

Internationale artikler
Accelerating the health literacy agenda in Europe. Gianluca Quaglio, Kristine Sørensen, Paul Rübig et al. Health Promotion International, 2016, 1–7 doi: 10.1093/heapro/daw028

Health literacy and public health.A systematic review and integration of definitions and models. Sørensen K., Van den Broucke S., Fullam J., Doyle G., Pelikan J.,Slonska Z., Brand H. (2012) .BMC Public Health, 80, 12. http://www.biomedcentral.com/1471-2458/12/80

07

Kontakt

Er du interesseret i mere viden, samarbejde eller har du spørsmål, er du velkommen til at kontakte:

Adjunkt

Carsten Kronborg Bak (CKBA)

Ekspert i fattigdom og social eksklusion, udsatte voksnes sundhed, udsatte boligområder, social ulighed og sundhedskompetencer.