Gå til hovedindhold

Interkulturel vejledning

UC SYD Videreuddannelse

Type: Modul

Uddannelse: Diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

ECTS: 5

Fagområde: Valgmodul DUEK

Tilmeld

Bliv en bedre vejleder for kulturelle minoriteter

  • Lær at vurdere og begrunde forhold og vilkår, der har betydning for kulturelle minoriteter i forhold til vejledning om uddannelse, erhverv og karriere. 
  • Styrk din interkulturelle kommunikation i relation til vejledning om uddannelse, erhverv og beskæftigelse. 

Vil du kunne vejlede på tværs af kulturer? Så kræver det viden om kultur, etnicitet, kulturel identitet og kategoriseringsprocesser. Den nødvendige viden får du med dette modul i interkulturel vejledning.

Valget af uddannelse og erhverv forudsætter en forståelse for det danske samfund og kultur; integration og inklusion er derfor nøglebegreber, når det kommer til at vejlede interkulturelt . Med udgangspunkt i teorier om kultur, etnicitet og kulturel identitet lærer du at kategorisere og planlægge vejledningen, så den kan favne kulturelle minoriteter og møde dem, hvor de er.

For at skabe den nødvendige forbindelse til den vejledte, får du også undervisning i interkulturel kommunikation i relation til vejledning om uddannelse, erhverv og beskæftigelse. Det kan styrke det tværprofessionelle samarbejde med inddragelse af den vejledtes personlige netværk. Deri ligger også overvejelser og hensyntagen til vejledningsprofessionens etik.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Lær teorier om kultur, etnicitet, kulturel identitet og kategoriseringsprocesser. 
  • Få overblik over de samfundsmæssige forhold og vilkår, som gør sig gældende i forhold til at skabe inklusion og integration samt vælge uddannelse og erhverv. 
  • Lær at anvende vejledningsfaglige tilgange, strategier og metoder i relation til interkulturel vejledning.

Modulet er et valgmodul på Diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er for dig, der ønsker at styrke din interkulturelle vejledning af børn, unge og voksne. 

Adgangskrav

For at følge dette modul skal du mindst have en relevant uddannelse på niveau med en akademiuddannelse (KVU) eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse.  

Det står der i studieordningen

Læringsmål: 

Viden 

  • Skal have viden om kulturelle minoriteter samt teorier om kultur og kategoriseringsprocesser. 
  • Skal have viden om interkulturel kommunikation i relation til identitetsdannelse samt valg- og vejledningsprocesser. 
  • Skal kunne forstå og reflektere over samfundsmæssige forhold og vilkår, der har betydning for inklusion og integration, uddannelse og erhverv. 
     

Færdigheder 

  • Skal kunne vurdere og begrunde forhold og vilkår, der har betydning for kulturelle minoriteter i forhold til vejledning om uddannelse, erhverv og karriere. 
  • Skal kunne anvende vejledningsfaglige tilgange, strategier og metoder i relation til interkulturel vejledning. 
     

Kompetencer 

  • Skal kunne mestre interkulturel vejledning i komplekse sammenhænge under hensyntagen til professionens etik. 
  • Skal kunne udvikle og indgå i tværprofessionelt samarbejde med inddragelse af den vejledtes personlige netværk. 

Indhold

  • Teorier om kultur, etnicitet, kulturel identitet og kategoriseringsprocesser
  • Samfundsmæssige forhold og vilkår i forhold til inklusion og integration, uddannelse og erhverv
  • Interkulturel kommunikation i relation til vejledning om uddannelse, erhverv og beskæftigelse