Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Alle uddannelser går frem i Aabenraa

Som noget nyt tilbyder UC SYD en tysksproget pædagoguddannelse efter sommerferien. Den kommer så godt fra start, at den bidrager markant til en flot ansøgerfremgang på 19 procent på UC SYDs campus i Aabenraa, hvor også resten af uddannelserne har medvind.

Publiceret:

- Sprechen Sie deutsch?  

Det spørgsmål vil en hel del på UC SYDs campus i Aabenraa kunne svare ja til efter sommerferien. Her åbner nemlig en ny, tysksproget pædagoguddannelse. Med 23 ansøgere står den til en flyvende start.  

UC SYDs tre uddannelser i Aabenraa - pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske - har i det hele taget god vind i ansøgersejlene i år. Det står klart efter at ansøgningsfristen til landets videregående uddannelser blev nået søndag middag. Her kunne campus i Aabenraa notere sig en flot samlet fremgang på19 procent i antallet af førsteprioritetsansøgninger sammenlignet med sidste år.    

- Det er en fantastisk flot fremgang, vi kan notere i Aabenraa, og den bliver endnu flottere, når vi tager den demografiske udvikling i vores landsdel med i betragtning. Der bliver stadig færre unge, uddannelsessøgende, så når vi formår at tiltrække så mange, er det enormt positivt. En særlig stor glæde er det selvfølgelig, at vores tysksproget pædagoguddannelse ser ud til at få en rigtig god start, siger rektor ved UC SYD, Alexander von Oettingen, der blandt andet ser uddannelsen som en styrkelse af grænselandet i en tid med store globale udfordringer.  

Sygeplejeuddannelsen oplever status quo på ansøgertallet til den ordinære uddannelse med undervisning påcampus i Aabenraa, mens den delvist digitale sygeplejeuddannelse samme sted kan notere en fremgang på 11 ansøgere fra 20 til 31, hvilket svarer til 55 procent.  

Spændende “ny” uddannelse venter nye socialrådgiverstuderende
Den sidste rigtig gode Aabenraa-fortælling er socialrådgiveruddannelsen, som går frem med 29 procent. 

- Fremgangen på socialrådgiveruddannelsen er særligt spændende i år, fordi de nye studerende efter sommerferien starter op på en næsten helt ny socialrådgiveruddannelse. Det er den første uddannelse, der for alvor er reformeret efter den politisk besluttet reform af de professionsrettede uddannelser kom i 2025. På UC SYD har vi arbejdet benhårdt med at skabe en uddannelse, hvor de nye studerende blandt andet kommer endnu tættere på praksis og deres undervisere. Det ser vi virkelig frem til at folde ud til studiestart i september, siger Alexander von Oettingen.      

Svar til alle den 28. juli 
Nu hvor alle ansøgningerne er i hus, er der ikke andet at gøre end at læne sig tilbage og se frem mod den 28. juli, hvor ansøgerne får svar på deres ansøgninger.  

Det er også den 28. juli, UC SYD åbner for det såkaldte efteroptag, hvor man kan nå at søge om optagelse allerede til september.

- Mange trækker beslutningen om studievalg til sidste øjeblik, og hos UC SYD sætter vi en stor ære i at imødekomme dette, hvorfor vi efter den 28. juli igen åbner for ansøgninger, så man muligvis allerede fra efteråret kan begynde på et studie i Syd- og Sønderjylland, siger Alexander von Oettingen.

FAKTA: Derfor fokuserer vi primært på førsteprioritetsansøgningerne 
Når man søger ind via optagelse.dk, kan man søge mere end en uddannelse og vælge flere forskellige studiesteder. I den forbindelse skal man prioritere sine ansøgninger.

Tidligere optog UC SYD en del studerende på en lavere prioritet end førsteprioriteterne, men da mange af de andre professionshøjskoler heller ikke kan fylde deres hold, er der ikke ledige studerende med lavere prioriteringer.  

Derfor fokuserer UC SYD primært på førsteprioritetsansøgerne, fordi UC SYD er relativt sikre på, at netop disse ansøgninger bliver konverteret til studerende til sommerens optag.  

Læs hele statistikarket her. 

Herunder kan du læse de lokale pressemeddelelser.