Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning

Maria er på rette vej med sygeplejerskeuddannelsen

Mød Maria, der læser til sygeplejerske i Aabenraa

Maria Thorup er 24 år og bor i Sønderborg. Hun læser til sygeplejerske på UC SYD’s campus i Aabenraa. Og hun er ikke i tvivl om, at hun har valgt den helt rette vej.

Foto af sygeplejerskestuderende

Efter jeg startede på sygeplejerskeuddannelsen, er jeg kun blevet bekræftet i, at det er det rigtige, jeg læser.

Maria Thorup

Sygeplejerskestuderende i Aabenraa

Har lært mere om sig selv

Da Maria startede på sygeplejerskeuddannelsen var det dog ikke alle dele af sygeplejefaget, hun så frem til. Eksempelvis havde hun betænkeligheder ved at skulle behandle sår. Men hun fandt ud af, at det ikke er det samme at læse om noget i en bog, og så at opleve det i virkeligheden.

Jeg havde en forestilling om, at nogle ting ville jeg bare ikke kunne håndtere. Men så kom jeg ud i praktik, og der blev jeg meget klogere på mig selv. Pludselig havde jeg ikke de samme forbehold, for nu var mit fokus at hjælpe det menneske, jeg stod overfor.

Maria Thorup

Sygeplejerskestuderende i Aabenraa

Foto af sygeplejerskestuderende

Hver gang Maria har været i praktik, har hun lært mere om sygeplejefaget. Hun har fået en større forståelse for sygeplejerskens rolle og de forskellige arbejdsopgaver, der er på en afdeling. Og derfor ser hun store fordele i den sammenhæng, der er mellem praktik og teoretisk undervisning.

Det er en helt anden oplevelse, når man kommer ud i den virkelige verden. Det giver en anden forståelse – som man også kan tage med tilbage til undervisningslokalet.

Maria Thorup

Sygeplejerskestuderende i Aabenraa

Foto af sygeplejerskestuderende

Elsker simulationsundervisning

campus er der simulationslokaler, hvor Maria og hendes medstuderende kan øve sig på det at være sygeplejerske. Her er der eksempelvis en dukke, som underviserne kan styre fra et lokale ved siden af – de kan tale gennem dukken, styre tallene på skærmen, og der kan komme blod gennem årene. Det gør det meget virkelighedstro - og Maria glæder sig altid til, at der står simulationsundervisning på skemaet.

Jeg elsker simulationsundervisning. Man går fuldstændig ind i rollen, når man får sit sygeplejersketøj på. Og så har vi mange dygtige undervisere, der virkelig brænder for deres fag.

Maria Thorup

Sygeplejerskestuderende i Aabenraa

Vil læse videre

Marias drøm er at blive sundhedsplejerske, og derfor ved hun allerede nu, at hun vil læse videre og gå efter at få denne drøm opfyldt. Men hun har i løbet af sin uddannelse også fået øjnene op for andre områder, som hun førhen var overbevist om, at hun ikke skulle arbejde med.

Vi havde en ’akutdag’ i vores simulationslokaler, hvor en sygeplejerske var inde og spille syg. Det var vildt spændende, og det fik mig til at overveje at prøve kræfter med en akutafdeling.

Maria Thorup

Sygeplejerskestuderende i Aabenraa

Foto af sygeplejerskestuderende

Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen

På UC SYD kan du læse til sygeplejerske i Esbjerg og Aabenraa. Du har også mulighed for at læse til sygeplejerske på netuddannelsen.