Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Case: Sygeplejerske

Casens titel: Patient indlægges med pneumoni

Patient indlægges med pneumoni

Jens er 71 år. Han blev enkemand for seks år siden. Jens bor i en lejlighed i stueetagen. Han sætter en stor ære i at klare sig selv, men det er udfordrende, da han oplever synsbesvær og nedsat bevægelighed i flere led grundet artrose. Som følge af de fysiologiske ændringer i hans funktionsniveau er det svært for ham fortsat at deltage i aktiviteter som krolf og den daglige gåtur med vennerne, som han tidligere har nydt. De manglende aktiviteter med vennerne giver indimellem Jens en oplevelse af ensomhed.

Jens er nu indlagt på lungemedicinsk afdeling på grund af pneumoni og har en besværet respiration. Jens hoster, har feber og har svært ved at tale på grund af den besværede vejrtrækning.

Under indlæggelsen måler sygeplejersken Jens’ værdier og hjælper ham med mobilisering og personlig pleje. Jens har fået anlagt et kateter, da han er afkræftet og i øjeblikket ikke selv kan komme på toilettet. Jens kan heller ikke selv hente sin mad i buffeten, og sygeplejersken skal derfor vejlede Jens i mulige kostformer samt servere maden for ham.

Sygeplejersken har, i samarbejde med Jens, planlagt, hvilke behov han har brug for hjælp til. Der er anvendt professionel kommunikation med fokus på omsorg og medinddragelse af patienten. Sygeplejersken har løbende dokumenteret sygeplejen, aftalerne og den fremadrettede plan i patientens journal i dokumentationssystemet EPJ for at sikre kvalitet, sammenhæng og patientsikkerhed i sygeplejen.

Værdier:

  • Højde: 176 cm
  • Vægt: 60 kg
  • Respirationsfrekvens: 26
  • SAT: 92
  • Temperatur: 38,3
  • Blodtryk: 140/90
  • Puls: 84

Opgaver for sygeplejersken:

  • Observation
  • Planlægning af sygeplejen
  • Anlæggelse af kateter
  • Mobilisering
  • Kommunikation
  • Måling af værdier
  • Medicinering, herunder injektion
  • Ernæring

Bliv klogere på sygeplejersken

Hvad laver en sygeplejerske egentlig? Og hvordan bliver man sygeplejerske?
På UC SYD kan du læse til sygeplejerske i Esbjerg, Aabenraa og online.