Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Torsdag den 17. september

Professionsfestival 2026

Glæd dig til Professionsfestivalen 2026!

Faglighed, fællesskab og festival på tværs af UC SYDs campusser

Professionsfestivals logo

Torsdag den 17. september slår Syd- og Sønderjyllands største uddannelsesinstitution dørene op for sjette gang! 
DU er inviteret, og vi glæder os til at se dig! 

Oplev en dag fyldt med inspirerende foredrag, spændende faglige oplæg, live musik, aktiviteter og ægte festivalstemning på campusserne i Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa.

Det er helt gratis at deltage, så sæt kryds i kalenderen, og glæd dig allerede nu til at fejre professionerne sammen med os! 

Professionsfestival 2026 – hvor faglighed, fællesskab og festival mødes.
Gå på opdagelse i programmet og se alt det, du kan opleve af oplæg, events, musik og aktiviteter gennem dagen!

Aabenraa - Find hele programmet og alle detaljerne lige her 

Glæd dig til en dag fyldt med spændende aktiviteter og underholdning for hele familien. Blandt højdepunkterne finder du: 

Er jeg (også) psykopat?

13.00 - 14.30

Det har altid været Geos største frygt at minde om sin psykopatiske far. Igennem mange år har tanken om hans og farens mulige ligheder opslugt ham fuldstændigt – er han også psykopat?
I Geos foredrag kommer du med på en crazy, rørende og humoristisk rejse, hvor Geo ser tilbage på et med en opvækst præget af farens løgne, vold og mordtrusler og om groteske handlinger og absurde situationer, hvor ikke kun farens men også Geos egne grænsesøgende adfærd har overrasket ham.

Lokale følger senere. 

Hvad skal vi med fritidspædagogikken i 2026?

9.30 - 11.00

Paneldebat om fritidspædagogikkens rolle og opgave nu og i fremtiden. Er fritidspædagogikken i krise? Og hvad er overhovedet dens op-gave og formål i 2026? Et panel bestående af politikere, pædagogiske praktikere og ledere vil komme med deres bud på, hvilken rolle SFO’er og klubber kan og bør spille i børn og unges liv. 
Publikum vil også kunne deltage i debatten med holdninger og spørgsmål til panelet.

Lokale følger senere. 

Esbjerg - Se hele programmet og alle detaljerne lige her

Glæd dig til en dag fyldt med spændende aktiviteter og underholdning for hele familien. Blandt højdepunkterne finder du:

Oplæg af adfærdsdesigner Henrik Dresbøll

Lokale: E-4100

14.00 - 15.00

Henrik Dresbøll er en af Danmarks førende formidlere inden for adfærd, vaner og forandringer. Med afsæt i forskning i psykologi og adfærdsdesign giver han konkrete og praksisnære perspektiver på, hvordan vi omsætter gode intentioner til handling – både som mennesker og organisationer.

Henrik Dresbøll er forfatter til blandt andet Få det til at ske og arbejder med adfærdsdesign og forandringsprocesser i både offentlige og private organisationer.

Fra drøm til babyovn

Lokale: E-4176

13.00 - 13.45

Nanna Brandt, medvirkende i DR-dokumentaren Far, Far og Børn, fortæller om sin rejse som surrogat, hvor hun bar og fødte tvillinger for et andet par. Foredraget kommer omkring overvejelserne bag surrogasi, den amerikanske screeningproces samt følelser, sammenhold og udfordringer under graviditeten, fødslen og tiden efter. 
Nanna sætter også fokus på den danske lovgivning og perspektiverne i en kommende dansk model for surrogasi – herunder hvad den kan betyde for samfundet og sundhedspersonalet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Haderslev - Her finder du programmet

Glæd dig til en dag fyldt med spændende aktiviteter og underholdning for hele familien. Blandt højdepunkterne finder du:

Har du sagt tak til din opvaskemaskine for nyligt?

Arrangementet foregår i Hallen (Clausensvej 1, lige overfor campus)

12.00 - 13.30

Hvorfor siger vi tak til ChatGPT, men ikke til opvaskemaskinen? 

Mød psykolog og simulationsdesigner Anders Colding-Jørgensen til et spændende og provokerende oplæg om kunstig intelligens. 

Hvad er AI egentlig, har ChatGPT bevidsthed, og hvordan bruges teknologien allerede i dag? Bliv klogere på mulighederne med AI – og på et af de helt store spørgsmål: Hvorfor skal vi overhovedet tænke selv, når vi kan få AI til det?

Arrangementet er åbent for alle

Soldaten, samfundet og sikkerheden

Vi byder soldater og øvrige interesserede borgere velkommen til en dag, hvor vi sammen retter blikket mod de sikkerhedspolitiske udfordringer og professionelle krav, der præger Forsvaret i 2026/27.

Læs mere om dagen her - Det er gratis, men kræver tilmelding

Kolding - Lyder det spændende? Så finder du hele programmet og alle deltaljerne lige her

Store Lederdag

Hvordan leder man stærke fagprofessionelle i en tid med reformer, stigende forventninger og voksende kompleksitet?

På Store Lederdag 2026 sætter vi fokus på faglig ledelse, dømmekraft og ledelse af professioner. Mød bl.a. Klaus Majgaard og professor Lene Tanggaard, deltag i paneldebat med kommunale topledere, og vælg mellem workshops med konkrete perspektiver og greb til din egen ledelsespraksis.

Læs mere og se programmet her

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding

Morgensang med Signe Juhl Trio

Atriet

9.15 - 9.30

Begynd festivaldagen med fælles morgensang sammen med Signe Juhl Trio. Signe Juhl (vokal), Bo Møller (guitar) og Niels Kvist (bas) leder deltagerne gennem 2–3 sange, som er nemme at synge med på. Musikken har rødder i jazz, amerikansk folkemusik og den danske sangskat. Find sangteksterne på din telefon, og vær med til en varm, musikalsk start på dagen.

Arrangementet er for alle.

Hvad kan du opleve? 

Se videoen fra forrige års Professionsfestival

Se billederne fra vores tidligere professionsfestivaler 

Hvem er vi? 
UC SYD er Syd- og Sønderjyllands største uddannelsesinstitution, og vi uddanner til en lang række vigtige professioner inden for blandt andet velfærd. Vi vil gerne udbrede viden og kendskabet om vore professioner og lave debat om fremtiden for vores fag, og derfor vil Professionsfestival 2025 være åben for alle vores studerende, medarbejdere, lokalsamfundet, stakeholders og alle andre, der kunne tænke sig at kigge forbi en af vore smukke campusser i Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa. 

Har du spørgsmål? Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til Professionsfestivalen.