⚠️Kurset er tilskudsberettiget
Dette kursus er tilskudsberettiget fra Den Kommunale Kompetencefond
BEMÆRK
Tilmeldingen er bindende, når vi har modtaget den. Det er derfor nødvendigt, at du har din betalers accept, inden du tilmelder dig.
Bliver du forhindret, skal vi bede dig melde afbud. Vi refunderer ikke kursusudgiften ved afbud/fravær, men skolen har mulighed for at give pladsen til en anden.
Kurset giver dig indsigt i den nyeste forskning inden for økosystemer, biodiversitet og miljøpåvirkninger – og hvordan denne viden kan omsættes til engagerende, praksisnær naturfagsundervisning. Du får konkrete redskaber til at anvende læremidler og didaktiske metoder, der styrker elevernes kompetencer gennem aktiv deltagelse.
Med økosystemer som omdrejningspunkt arbejder vi undersøgende, modellerende og perspektiverende med temaer, der belyser samspillet mellem levende organismer, deres omgivelser og menneskets påvirkning af naturen. Kurset lægger vægt på praksisfaglighed og viser, hvordan du kan planlægge undervisningen ud fra tilgængelige læremidler. Vi arbejder desuden med, hvordan du som naturfagsunderviser kan understøtte elevernes sproglige udvikling i naturfagene.
Gennem hands-on-aktiviteter, refleksion og kollegial sparring får du inspiration til at skabe meningsfulde læringsforløb, hvor eleverne aktivt udforsker og formidler naturfaglige problemstillinger.
Mål/udbytte
- Du kan forklare centrale sammenhænge i økosystemer og biodiversitet med fokus på betydningen af menneskets påvirkning.
- Du kan planlægge praksisfaglige undervisningsforløb, hvor eleverne aktivt undersøger og modellerer økosystemers dynamik.
- Du kan anvende didaktiske greb og læremidler, der styrker elevernes forståelse af systemer, udvikler kompetencer og giver dem mulighed for at reflektere over handlemuligheder.
Målgruppe: Biologilærere.
Pris: 2.075 kr.
Sted: Campus Esbjerg
Dato: 10-09-2026 kl. 09:00-15:00
Tilmeldingsfrist: 10-08-2026
[ TILMELD / ANSØG ]