Materialevalg november 2025
Her er en oversigt over de læremidler vi har valgt at indkøbe. Når et materiale er klar til booking, kan du låne det i mitCFU, hvis din skole hører til vores dækningsområde.
OBS: Materialerne bliver løbende klar til udlån.
Vær blandt de første som får besked når materialet kan bookes i mitCFU.
- Tilmeld dig nyhedsbrevet og vælg fag/interesseområder.
- Hvis du allerede er tilmeldt, skal du blot opdatere dine fag/interesseområder ved at vælge "Rediger din profil" nederst i nyhedsbrevet.
Vi sender dig en kort infomail når et materiale til dit fag frigives til booking.
----
Engelsk
Listen and Read - billedbøger af Julia Donaldson (2.-4. klasse)
Materialesættet består af 5x5 forskellige titler fra Julia Donaldson's billedbogsunivers og lydafspillere, som kan afspille bøgernes autentisk oplæsning og sange.
The Gruffalo's Child (1.-4. klasse)
En vild og blæsende nat adlyder the Gruffalo's Child ikke sin fars advarsler og vover sig ud i sneen. Den store stygge mus eksisterer nok alligevel ikke i virkeligheden ... vel?
The Snail and the Whale Story Sack (2.-4. klasse)
En story sack til The Snail and the Whale, den populære klassiker af det kendte makkerpar Julia Donaldson og Alex Scheffler. Bogen
byder på hendes særlige flydende rim og Axel Schefflers smukke illustrationer. Formatet er meget velegnet til oplæsning, sang og rap og andet arbejde med rim, og bogen kan indgå i temaer som Protect Nature, Friendship, Travelling around the World, Life in the Sea.
Room on the Broom - fingerdukker (2.-4. klasse)
Pose med fingerdukker til Room on the Broom.
The Road to After (7.-8. klasse)
The Road to After er en rørende og poetisk versroman, der skildrer en ung piges vej mod frihed og heling efter et liv præget af psykisk kontrol og isolation. Romanen er fortalt i korte digte med et enkelt, men billedrigt sprog, hvor naturens skift og rytmer spiller en central rolle i hovedpersonens indre udvikling.
Dansk
Læsekasse - 4.a på lejr (3.-4. klasse)
Overgangen fra 3. til 4. klasse kan være lidt hård, især for de fagligt svage elever og de fysisk lidt umodne børn. Man får klasselokale sammen med de store på mellemtrinnet, man får nyt undervisningsmateriale, der er mere tekstbaseret, og man får en ny klasselærer – og skal sige farvel til den lærer, man kender. Alt det er med til at skabe utryghed hos mange elever i begyndelsen af 4. klasse. Det handler serien meget om.
Monsterkasse - fortæl, tegn og lær (0.-3. klasse)
Et klassesæt som kan bruges til fælles læsning, makkerlæsning og stationsarbejde. Derudover 10 tegnebøger som ligeledes kan bruges i stationsundervisning eller i arbejdet med emnet monstre.
Omar & Dagmar får noget til at gro (0.-1. klasse)
Bogen er oplagt til brug i samtaler om natur, fællesskab og bæredygtighed – både i hjemmet, i SFO'en og i indskolingen på tværs af fagene. Den kan inspirere børn til selv at undersøge naturen og opdage glæden ved at få noget til at gro.
Først i aften, Kiko (0. klasse)
Et klassesæt som kan bruges til fælles læsning, makkerlæsning og stationsarbejde. Bogen tematiserer børns oplevelse af afsavn og ventetid, når voksne har travlt. Den åbner op for samtaler om tid, prioriteringer og relationer - både mellem børn og voksne og mellem nye, uventede venskaber. Kiko og Kurt viser, hvordan nysgerrighed og hjælpsomhed kan føre til refleksion over livets værdier.
LIV (7.-9. klasse)
Liv er en graphic novel om vores fælles fremtid i skyggen af klimanødsituationen. Pigen Felicia klarer sig ikke godt i skolen. Men hvad med at få indopereret en chip i hjernen – som de andre børn har fået? Desværre har operationen bivirkninger. Der er noget galt med Felicia. Hun føler sig mærkelig, og mareridtsagtige syner plager hende.
Trådløs mikrofon (4.-10. klasse)
Med dette mikrofonsæt kan du hæve lydkvaliteten på din mobilvideo. Tilslut den modtagerdelen til din smartphone eller videokamera. Lad intervieweren stå med mikrofonen mens eleven bag kameraet optager video med den bedst mulige lyd.
Lyd i fællesskaber (0.-10. klasse)
Med dette klassesæt kan I skabe unikke lydoplevelser uden at forstyrre omgivelserne.
Sættet består af trådløse høretelefoner, der modtager lyd direkte fra en sender. I stedet for højttalere oplever deltagerne lyden individuelt, hvilket gør det ideelt til både små og store grupper. Senderen kan oplades og tages med på farten og holde strøm i op til 6 timer, så man kan tage sættet med udenfor, eller andre steder hvor der ikke er strøm.
Silent Disco åbner op for kreative og engagerende måder at arbejde med lyd, læring og fællesskab i skolen.
DSA
Mig og min verden (5.-9. klasse)
Materialekassen "Mig og min verden" inviterer flersprogede elever til at læse og skrive om deres egen verden. Gennem fagbøger om lande, huse, mennesker, mad og fritidsinteresser får eleverne inspiration til at udtrykke sig personligt og kreativt. Kassen støtter arbejdet med identitet, sprog og kultur i Dansk som andetsprog Basis.
Tysk
Freiheit … du große Wundertüte (7.-10. klasse)
Frihed præger vores liv. Det er en grundlæggende rettighed, men på ingen måde en selvfølge. Frihed skal ofte kæmpes hårdt for, og for mange er den uopnåelig. Denne bog hjælper med at forstå, hvad det store ord betyder.
Der süßeste Bruder der Welt … und andere Irrtüme (8.-10. klasse)
Dani, der selv er blevet til ved hjælp af en sæddonation, ønsker sig intet mere end et søskende. Men hendes enlige mor er imod det. En dag snuser Dani rundt i mors dating-app og swipper ved en fejltagelse til højre på en pinlig fyr, som hendes mor forelsker sig i. Med sig har den nye mand sin søn, en mærkelige goth-type, som slet ikke svarer til Danis drøm om en sød lillebror. Plan B må på plads: Måske har Danis donorfar avlet flere børn? Den søde Elton i hendes nye klasse har i hvert fald mange ligheder med hende...
Bilder-Bingo (5.-7. klasse)
Bilder-Bingo er det velkendte bingospil, der er perfekt til at øge ordforrådet hos deltagerne. I spillet er der 100 basale ord på tysk, som eleverne skal huske. Ordene relaterer sig til dyr, farver, former, mad, husholdning, skole, legetøj, tøj, natur, vejr og transport.
Deutschland - Was ist was (7.-9. klasse)
Hvor ligger Hunsrück, Taunus og Eifel? Hvem regerer Tyskland? Og hvad er egentlig »typisk tysk«? Fra Vadehavet til Alperne får eleverne de vigtigste fakta om Tyskland med dets flora og fauna, bjerge og floder, delstater og mennesker, traditioner og seværdigheder.
SSF
Alkohol (6.-10. klasse)
I denne bog kan I læse om alkohol. Bogen arbejder med et bredt fokus på alkohol ved at tage perspektiver op omkring det fysiologiske, historiske, kulturelle og psykologiske. Der ud over tager den aktuelle myter op samt nyere begreber som Asian flush og Sober curious. Bogen er blevet til i et tæt samarbejde mellem forfatter og ungekonsulenter.
Stoffer (6.-10. klasse)
I denne bog kan I læse om stoffer. Bogen går i detaljer om hash, syntetisk hash, kokain, MDMA, lattergas, opioider, benzodiazepiner, ketamin og krokodil, men den arbejder også med afhængighed, drugging, statistik, økonomi og hjælpende perspektiver. Bogen er blevet til i et tæt samarbejde mellem forfatter og ungekonsulenter.