Når eleverne bliver eksperter i deres eget naturfaglige arbejde

Et besøg på Sønderskov-Skolens forældredag viste, hvordan undersøgelser, modeller og elevernes egne forklaringer kan gøre naturfaglig læring synlig.

Hvor mange ben har et insekt? Hvad adskiller edderkopper fra insekter? Og hvordan kan man kende forskel på de smådyr, vi finder i skovbunden?

Det var nogle af de spørgsmål, der kom i spil, da jeg i forbindelse med SENK-projektet besøgte Sønderskov-Skolens forældredag.

Her blev jeg vist rundt af en elev fra 2. klasse, som med stor begejstring fortalte om de smådyr, klassen havde undersøgt. Hun kunne ikke blot fortælle om de dyr, de havde fundet, men også forklare, hvordan de forskellige dyregrupper kunne kendes fra hinanden. Hun brugte både de udstillede modeller, tegninger og de indsamlede materialer til at understøtte sine forklaringer.

Det var imponerende at opleve, hvordan en elev i 2. klasse kunne formidle sin naturfaglige viden så sikkert og engageret.

Naturfag på tværs af klassetrin

Sønderskov-Skolen arbejder med LEAPS, hvor eleverne gennem længerevarende, projektorienterede forløb arbejder med faglige problemstillinger og udvikler produkter, som kan præsenteres for andre.

På forældredagen var naturfagene tydeligt repræsenteret.

I 2. klasse havde eleverne arbejdet med smådyr og deres levesteder. De havde undersøgt og kategoriseret dyr, lavet detaljerede tegninger og fremstillet tredimensionelle modeller. På udstillingen kunne man blandt andet se modeller af edderkopper, insekter og andre smådyr samt opstillinger, der illustrerede forskellige levesteder.

I 3. klasse var det solsystemet, der var i centrum. Her havde eleverne fremstillet modeller af planeterne og arbejdet med at repræsentere vores solsystem visuelt.

I 5. klasse havde eleverne arbejdet med katapulter. Her kunne man se både elevernes skitser, deres overvejelser om konstruktionerne og de færdige modeller. Eleverne havde blandt andet arbejdet med, hvordan elastikker, konstruktioner og forskellige mekaniske løsninger havde betydning for katapulternes funktion.

Fælles for forløbene var, at eleverne ikke blot havde fremstillet produkter. De stod også selv for at vise rundt og fortælle om deres arbejde.

Når modeller bliver afsæt for faglige forklaringer

Som naturfagsdidaktiker var det særligt interessant at se, hvordan modellerne blev anvendt.

En model af en edderkop er ikke blot et kreativt produkt. Den kan også være et udtryk for elevens forståelse af dyrets opbygning og kendetegn. Tilsvarende kan en skitse af en katapult synliggøre elevens forestillinger om, hvordan konstruktionen fungerer, og hvorfor den måske skal ændres.

Modellerne bliver dermed både noget, eleverne tænker med, og noget, de kan forklare ud fra.

Det interessante er ikke nødvendigvis, hvor flot modellen er, men hvilke faglige overvejelser der ligger bag, og hvordan eleven kan anvende den til at forklare et fænomen.

Fra formativ evaluering til synlig faglig forståelse

Besøget gav mig også anledning til at tænke over forholdet mellem formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisningen.
Undervejs i et undersøgende forløb kan læreren bruge elevernes spørgsmål, skitser, modeller og forklaringer til at få indblik i deres forståelse og støtte deres videre arbejde. Her har evalueringen en formativ funktion.

Men hvad sker der, når eleverne efterfølgende skal præsentere deres arbejde for andre?

På Sønderskov-Skolen blev elevernes viden synlig på en anden måde. Da eleven fra 2. klasse viste mig rundt, kunne jeg høre, hvordan hun anvendte naturfaglige begreber, skelnede mellem forskellige dyregrupper og forklarede, hvad de havde undersøgt.
Det var ikke en traditionel prøve, men situationen gav mulighed for at få indblik i, hvad eleven havde lært og kunne forklare på baggrund af forløbet.

Her ligger en interessant pointe: De samme modeller og elevprodukter, der undervejs kan understøtte formativ evaluering, kan også indgå i en afsluttende vurdering af elevernes faglige forståelse.

Det forudsætter naturligvis, at vi ikke alene vurderer det færdige produkt, men også interesserer os for elevernes forklaringer, begrundelser og refleksioner.

Når eleverne får noget at fortælle

Det, jeg især tog med mig fra besøget, var elevernes ejerskab til deres arbejde.

De havde noget at vise frem, men vigtigere endnu havde de noget at fortælle. De kunne tage udgangspunkt i deres egne undersøgelser og modeller og forklare deres faglige arbejde til et publikum, som ikke havde været med i undervisningen.

Det er måske en af de væsentlige styrker ved denne form for afslutning på et naturfagligt forløb.

Når eleverne skal forklare deres arbejde for andre, bliver det ikke alene et spørgsmål om, hvad de har lavet, men også om, hvad de har forstået.

Og netop det er værd at tage med sig, når vi planlægger og evaluerer naturfagsundervisning.