Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Professionel vejledning i uddannelsesinstitutioner (tidligere "Vejledning i uddannelsesinstitutioner")

Lær at organisere og udvikle vejledningsindsatsen i en uddannelsesinstitution

  • Tilpas din egen praksis og vejledningsindsatsen i forhold til uddannelsessystemets organisering.
  • Forstå konkrete problemstillinger i forhold til gennemførelse, frafald, overgange, individuel vejledning og kompetenceafklaring.  

Skab den bedste vejledningspraksis med udgangspunkt i de særlige forudsætninger, som gør sig gældende i en uddannelsesinstitution.

På dette modul får du viden til at understøtte og motivere folk til at gennemføre en uddannelse. Du vil få en forståelse for strategier og udvikling af karrierekompetencer som du vil kunne bruge til at støtte den vejledte med.

Endelig får du koblet din egen vejledningspraksis og anvendte strategier med de nyeste tiltag inden for vejledningsområdet, blandt andet når det gælder overgange mellem uddannelser og læringsmiljøer. Du kan dermed selvstændigt håndtere udviklingen og organiseringen af vejledningsindsatsen i en uddannelsesinstitution.

Det får du indsigt i på dette modul: 

  • Hvordan uddannelser organiseres, og hvordan du kan skabe motivation og karrierekompetencer hos de vejledte indenfor de rammer.
  • Hvordan du vælger og begrunder strategier og handlinger i forhold til gennemførelse af uddannelse og karrierevalg.
  • Din rolle og ageren i en politisk styret organisation, hvor du skal arbejde på tværs af fag og somme tider mellem uddannelsesinstitutioner.

Modulet er et valgmodul på Diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, men kan også tages selvstændigt. 

Hvem henvender modulet sig til? 

Modulet er for dig, der arbejder professionelt med eller er interesseret i vejledning af børn og unge på en uddannelsesinstitution. Med dette modul får du kompetencer til at organisere og udvikle vejledning i den konkrete organisatoriske kontekst.

Adgangskrav

For at følge dette modul skal du mindst have en relevant uddannelse på niveau med en akademiuddannelse (KVU) eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse.  

Det står der i studieordningen

Læringsmål:

Viden:

  • Skal have viden om og reflektere over vejledningens rammer, vilkår og organisering i uddannelsesinstitutioner.
  • Skal kunne forstå og reflektere over forskellige vejlederroller og -positioner i relation til vejledningens formål, målgrupper og samarbejdsrelationer.


Færdigheder:

  • Skal kunne vurdere problemstillinger knyttet til vejledningsopgaven og -indsatsen i uddannelsesinstitutioner samt vælge relevante tilgange og handlinger og fagligt begrunde disse.
  • Skal kunne udvælge og anvende forskellige vejledningsaktiviteter, metoder og organiseringsformer, der understøtter vejledtes trivsel og deltagelsesmuligheder.
  • Skal kunne professionelt begrunde og formidle organisatoriske vejledningsstrategier både internt og eksternt i forhold til at understøtte vejledtes karrierekompetencer.


Kompetencer:

  • Skal kunne indgå i og facilitere fagligt og tværprofessionelt samarbejde både internt i uddannelsesinstitutionen og eksternt.
  • Skal kunne forholde sig til og håndtere etiske dimensioner som vejleder, i forhold til vejledningens praksis, organisering og udvikling i en uddannelsesinstitution.
  • Skal kunne udvikle egen professionelle vejledningspraksis i rammerne af en uddannelsesinstitution.


Indhold

  • Vejledningens formål, opgaver, organisering, rolle og synlighed i uddannelsesinstitutioner.
  • Vejlederens position og rolle i institutionen, herunder krydspres, magtpositioner og den professionelle vejledningsetik.
  • Vejlederens opgaver og relationsarbejde med elever og studerende.
  • Uddannelsessociologiske- og psykologiske perspektiver på elever og studerendes deltagelsesmulig-heder i uddannelsesforløb.
  • Tværprofessionelt samarbejde med interne og eksterne samarbejdsaktører.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Professionel vejledning i uddannelsesinstitutioner (tidligere "Vejledning i uddannelsesinstitutioner")

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information

Har du spørgsmål? Kontakt os

Anne Maria Rønholt

Studievejleder

Anne Maria Rønholt (AMRO)

Er du i tvivl, om du skal vælge en akademi- eller en diplomuddannelse? Har du brug for en individuel kompetencevurdering? Eller har du spørgsmål til tilmeldingsfrister, optagelseskrav, dokumentation, SVU eller ECTS? Så kontakt vores studievejleder. Tager hun ikke telefonen, så send en mail. Så vender hun tilbage hurtigst muligt.