Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

FVU-undervisning i digitale færdigheder for voksne

Styrk din FVU-undervisning i digitale færdigheder for voksne

  • Lær, hvordan du laver differentieret undervisning i digitale færdigheder baseret på trinplacering

Næsten alle jobfunktioner kræver digitale færdigheder i dag, og med dette modul får du metoder og didaktisk viden til at undervise voksne, som har brug for at udvikle deres digitale færdigheder. Modulet er en del af uddannelsen til FVU-digitallærer.

Da alle kursister på FVU-forløb i digitale færdigheder har forskellige arbejdsmæssige- eller uddannelsesbehov, så er det vigtigt, at du kan tilpasse undervisningen og har indsigt i digitale løsningers indflydelse på arbejdslivet. Det kræver også en vis kritisk og konstruktiv tilgang til digitale teknologier, herunder digital teknologiudvikling. 

Dette vil du alt sammen få på modulet i FVU-undervisning i digitale færdigheder for voksne. Men du vil også kunne anvende en mere eksperimenterende tilgang, hvor afprøvning af de digitale værktøjer er i højsædet.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Få indsigt i bekendtgørelsen for FVU og prøvegrundlaget for FVU-digital
  • Hvordan du omsætter viden om voksendidaktik, voksenlæring og teori om transfer til praksis
  • Lær om digitale løsningers indflydelse på arbejdslivet 
  • Bliv klædt på til at vurdere didaktiske problemstillinger og perspektiver ud fra teorier om og erfaringer med digitale teknologier.

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Du vil gerne være FVU-digitallærer eller have styrket din voksendidaktiske viden om undervisning i digitale færdigheder for voksne. 

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Læringsmål

Den studerende

  • Kan planlægge, gennemføre og evaluere differentierede undervisningsaktiviteter i FVU-digital på baggrund af trinplacering af kursister
  • Kan tilpasse undervisningen til den enkelte deltagers arbejdsmæssige og personlige uddannelsesbehov
  • Kan indgå i et fagligt og tværprofessionelt samarbejde med relevante fagpersoner om udvikling af digital praksis gennem virksomhedsforlagt undervisning
  • Har indsigt i bekendtgørelsen for FVU og prøvegrundlaget for FVU-digital samt tilknyttede undervisningsvejledninger
  • Har viden om voksendidaktik, voksenlæring og teori om transfer
  • Har indsigt i digitale løsningers indflydelse på arbejdslivet
  • Kan forholde sig kritisk og konstruktivt til digitale teknologier herunder digital teknologiudvikling
  • digitale teknologier
  • Kan anvende eksperimenterende arbejdsformer, hvor afprøvning af de digitale værktøjer bliver fremherskende.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

FVU-undervisning i digitale færdigheder for voksne

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information