Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning

UC SYD Forskning

Forskningsprogrammet for dagtilbud og skole

Skoleledelse

Skoleledelse i Danmark indeholder pædagogisk, faglig, administrativ og strategisk ledelse. Skolelederens arbejde udfolder sig i en praksis med bureaukrati, centraliseret styring, markedsorientering og professionel selvorganisering. Derfor bør danske skoleledere have et reflekteret og nuanceret vidensgrundlag for at bedrive skoleledelse i samtidens danske folkeskole.
01

Introduktion

Offentlige organisationer må vise vilje og evne til omstilling og fornyelse for at imødekomme samtidens tendes til øget moderniserings- og reformtiltag. Tiltagene stiller krav til offentlige ledere om at være omstillingsparate implementeringsteknikere (Moos, 2016), som er i stand til at gennemføre forandringer og fornyelse i offentlige organisationer. 

Indenfor den danske uddannelsessektor har moderniserings- og reformtiltagene senest materialiseret sig i reformer om inklusion og øget læring og trivsel i folkeskolen. Det skaber nye rammebetingelser og succeskriterier for skoleledere i den danske folkeskole. Skolelederen skal f.eks. skabe forståelse og engagement blandt skolens personale til at implementere uddannelsesreformer og indfri øvrige politiske forventninger. Skolelederen får derfor en central rolle i implementeringen.

Skoleledelse kræver et reflekteret og nuanceret vidensgrundlag 

Indenfor uddannelsesfeltet materialiserer moderniseringsambitioner sig også i nye pædagogiske og organisatoriske idéer såsom professionelle læringsfællesskaber eller Synlig læring.

Skolelederne står derfor over for en lang række nye ledelsesbeslutninger for organisationen i forhold til hvordan den enkelte folkeskole som helhed skal kunne reagere resolut på udefrakommende krav om budgetjusteringer, nye pædagogiske idéer og politiske målsætninger. Samtidig skal de udefrakommende krav give intern mening blandt folkeskolen fagprofessionelle; elever, forældre. 

Skoleledelse i Danmark i dag er en mange facetteret størrelse, som indeholder pædagogisk ledelse, faglig ledelse, administrativ ledelse og strategisk ledelse. Skolelederens arbejde udfolder sig i en praksis med bureaukrati, centraliseret styring,  markedsorientering og professionel selvorganisering (Mossfeldt Nickelsen, 2015; Sandgaard, 2019).

Samlet medvirker de øgede forventninger til danske skoleledere, at de bør have et reflekteret og nuanceret vidensgrundlag for at bedrive skoleledelse i samtidens danske folkeskole.
 

02

UC SYD's eksperter

Vil du vide mere om skoleledelse, er du velkommen til at kontakte vores eksperter på området.

Anders Sandgaard

Adjunkt

Anders Sandgaard (ASAN)

Forsker og underviser i organisation og ledelse

Anders er særligt optaget af organisationspsykologiske og organisationssociologiske temaer med udgangspunkt i psykologiske, sociomaterielle og institutionelle teorier.

Thomas Albrechtsen

Docent

Thomas Rohde Skovdal Albrechtsen (TRSA)

Ekspert i didaktik og pædagogisk organisationsforskning.

Thomas er docent for Forskningsprogrammet dagtilbud og skole.

03

Til dig, der arbejder med skoleledelse i hverdagen

Omgivelsernes forventninger til skoleledelse i folkeskolen er store i forhold til hvilke komponenter og kompetencer folkeskoler og skoleledere bør være i besiddelse af. Det kommer eksempelvis til udtryk i publikationen Ledelse af den nye folkeskole fra Undervisningsministeriet i 2015, som beskriver  følgende ledelsesfelter:

  • Ledelse af læringsmiljøer med udgangspunkt i vision og mål for skolen
  • Ledelse af strategi og forandringsprocesser
  • Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning med henblik på at øge elevernes læring og trivsel
  • Ledelse af kapacitets- og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i skolen
  • Ledelse af fag- og tværprofessionelt samarbejde med fokus på elevernes læring og trivsel
  • Ledelse af trivsel, motivation og engagement hos det pædagogiske personale, elever og forældre
  • Ledelse med fokus på involvering af skolens omverden

Ét afgørende spørgsmål

Publikationen tegner en kompetenceprofil af skoleledelse og et situationsbillede af, hvad en skoleledelse skal håndtere i den danske folkeskole efter den seneste folkeskolereform.

Ud fra både politiske, praktiske og teoretiske perspektiver fører situationsbilledet frem til det afgørende spørgsmål: Hvordan du som skoleleder formår at lede i en praksis med bureaukrati, centraliseret styring, markedsorientering og professionel selvorganisering? 

Marionetdukke eller dirigent?

De seneste politiske reformer på folkeskoleområdet har haft intentioner om at øge skolernes ledelsesrum. Intentionen om øget handlefrihed kombineret med øget målstyring på folkeskoleområdet giver dig  som skoleleder valget mellem to veje (Storm Pedersen & Aagaard, 2015): 

  1. Hvis du som skoleleder indtager en reaktiv rolle, så risikerer du at ende som en marionetdukke i et politisk-administrativt styringsspil. Konsekvensen er, at ændrede succeskriterier og rammebetingelserne ikke bliver bearbejdet af skoleledelse.

    Derimod bliver den reaktive skoleleder en leder, som videreformidler de udefrakommende ideer til de fagprofessionelle uden at bearbejde ideerne til intern mening. Det øger sandsynligheden for at implementeringsvanskeligheder i den specifikke organisation (Storm Pedersen & Aagaard, 2015). 
     
  2. Hvis du som skoleleder indtager en proaktiv position i et politisk-administrativt styringsspil, så øger du sandsynligheden for, at du kan blive dirigent med mulighed for at sætte af præg på den enkelte folkeskole.

    Det betyder at du som leder tester og bearbejder de udefrakommende ideer i forhold til din specifikke organisation. Derved medtænker og udvikler du som leder den eksisterende organisations tilpasningsevne til de nye succeskriterier og rammebetingelser.

    Det betyder, at du som skoleleder vurderer, at du kan påvirke det politisk-administrative styringsspil, og at du kan fortolke og bearbejde de udefrakommende idéer og succeskriterier til intern mening i din specifikke organisation. (Storm Pedersen & Aagaard, 2015). 

En del af oversættelseskæden 

De to scenarier udspringer af et teoretisk perspektiv som peger på, at ledere i offentlige organisationer har agens til at bearbejde udefrakommende idéer.

Det teoretiske perspektiv tilbyder tilgange, hvor du som leder kan bearbejde og oversætte de udefrakommende idéer til et meningsfuldt element for den specifikke organisation (Boxenbaum & Strandgaard Pedersen, 2009; Czarniawska & Sevón, 1996; Gond & Boxenbaum, 2014; Røvik, 2007Røvik, 2016). 

I den teori øger du som skoleleder sandsynligheden for at blive dirigent ved, at du bliver en del af oversættelseskæden i det institutionelle landskab, og hvor du som skoleleder kan vurdere udefrakommende idéer i forhold til den specifikke folkeskole, som du er leder af.

Redskabet i det teoretiske perspektiv er teoretiske begreber, der giver dig mulighed for at reflektere over måder hvorpå du som skoleleder bearbejder de udefrakommende idéer uanset om det er politiske idéer eller organiseringsidéer. 

04

Det siger forskningen om skoleledelse

Forskning i skoleledelse knytter an til organisations- og ledelsesteoretiske perspektiver, som er indlejret i både organisationspsykologiske og organisationssociologiske traditioner. Derfor er forskning i skoleledelse et stort forskningsgenstandsfelt, der på forskellige vis undersøger eksempelvis: 

Skoleledelse er den næstmest betydningsfulde faktor for elevers skolegang 

Internationalt set har skoleledelse været et forskningsfelt, som igennem de sidste 20 år har fået et mere internationalt præg. På tværs af den internationale forskningslitteratur har skolelederne forskellige opgaver og rammebetingelser indenfor grundskoleområdet, og derfor kan det være vanskeligt at overføre den forskningslitteratur til en dansk kontekst.

På et overordnet plan kan forskningsinteresserne i de sidste 20 år sammenfattes til at have fokuseret på: Hvordan man bedre kan forstå rammernes indflydelse på skolelederes arbejde og om hvorvidt skolelederen har en betydning for den pædagogiske praksis på den enkelte skole. 

Forskningen i skoleledelse har tidligere ikke kunne påvise nogen entydigt sammenhæng mellem skoleledernes og den pædagogiske praksis i klasseværelse, men vi ser nu en tendens i forskningen som påviser, at skolelederen har en markant betydning for skolens pædagogiske praksis. 

Den tidligere tendens i forskningen illustreres ved, at Hallinger og Heck (1996) lavede et review over 43 undersøgelser af skolelederens rolle i perioden 1980 til 1995. Efterfølgende har Hallinger og Heck (2014) foretaget en multilevel longitudinal undersøgelse, som indeholdte empirisk materiale fra 60 skoler i en stat i Amerika, og på baggrund af dette empirisk materiale konkludererede Hallinger og Heck (2014), at der var en klar sammenhæng mellem skolelederens arbejde og den pædagogiske praksis i klasseværelserne. 

Tilsvarende i England har Day et al. (2014) ved hjælp af et mixed method undersøgelesdesign fundet frem til, at skolelederen har betydning for elevernes skolegang. Leithwood et al. (2008) opridser en række påstande om, hvad der virker indenfor skoleledelse ud fra empiriske undersøgelser. Eksempelvis konkluderer de, at skoleledelse er den næstmest betydningsfulde faktor for elevers skolegang, og er kun overgået af lærernes betydning for elevernes skolegang (Leithwood et al., 2008). 

Skolelederen som oversætter

Ifølge Leithwood et al. (2008) er kvalificeret skoleledelse kendetegnet ved at demonstrere agtpågivenhed over for skolens kontekstuelle forhold fremfor at lade sig diktere af omgivelserne. Dernæst kan skolelederen forbedre den pædagogiske praksis i klasseværelserne på en indirekte måde gennem deres indflydelse på medarbejdernes motivation, engagement og arbejdsvilkår (Leithwood et al., 2008, s. 27-28). 

Cuban (1990, 2013b, 2013a) har analyseret implementeringen af amerikanske skolereformer. Studiernes konklusionen er, at reformbølgerne ikke har fået nogen fundamental reformerende betydning. Det er de fagprofessionelle og skoleledelserne, der påvirker reformers udfald (Tyack & Cuban, 1996), og derfor afhænger reformernes implementering af blandt andet skolelederens oversættelse af reformerne. 

Så skolelederen har en betydning for den pædagogiske praksis i klasseværelse, og dermed en betydningsfuld faktor for elevernes trivsel og læring i grundskolen. 

Skoleledelse i en dansk kontekst

I en dansk kontekst har VIVE (2018) analyseret skoleledernes oplevelser af reformaktivitet på folkeskoleområdet, og VIVE (2018) konkluderer blandt andet at danske skoleledere oplever en betydelig handlefrihed til at bearbejde og prioritere dele af de nye politiske målsætninger med folkeskolen. Handlefriheden udfordres dog af den øget målstyring på folkeskoleområdet.

På baggrund af de nævnte  forskningsresultater har vi i UC SYD produceret viden om, hvordan skoleledere kan tilpasse sig de omskiftelige rammebetingelser og succeskriterier for at få en betydning for den pædagogiske praksis i klasseværelserne i den danske folkeskole (Sandgaard, 2019). 

Vi har taget udgangspunkt i og videreudviklet viden om, om skolelederen har agens til at bearbejde og gøre udefrakommende ideer til meningsfulde elementer i den enkelte folkeskole. UC SYD´s forskning indenfor skoleledelse handler om hvordan samtidens politiske reformidéer og organiseringsidéer mobiliseres i uddannelsesfeltet (Sandgaard, 2019) - f.eks.: 

  • Synlig Læring
  • Vurdering for læring
  • Professionelle læringsfællesskaber
  • Øget inklusion
  • Læring og trivsel
  • Dataformeret skoleledelse 

Alle idéerne bliver mobiliseret i uddannelsessektoren af  forskellige aktører såsom: 

  • Chefer og konsulenter i skoleforvaltninger
  • Interne konsulenter i kommunale forvaltninger
  • Eksterne konsulenter fra private organisationer
  • Undervisere fra videregående uddannelsesinstuitioner. 

Danske skoleledere absorberer enten frivilligt disse idéer for at fremstå moderne eller bliver ufrivilligt eksponereret for alle disse idéer på grund af forvaltningsmæssige eller politiske beslutninger og begrundelser (Sandgaard, 2019). Uanset om mødet med idéen er et krav eller ej, så skal skolelederen navigere; sortere og oversætte de udefrakommende idéer til intern mening. 

UC SYD´s forskning viser at mange kommunerne og skoleforvaltninger tager samtidens idéer til sig på meget forskellige vis og at der findes mange forskellige måder hvorpå politiske reformidéer og organiseringsidéer mobiliseres og styres i de danske kommuner (Sandgaard, 2019). Andre skoleledere lader sig frivilligt eksponerer af idéerne for at fremstå moderne. Det stiller forskellige implementerings- og oversættelseskrav til de danske skoleledelser (Sandgaard, 2019). 

Skolelederens betydning som implementeringstekniker

Vi stiller skarp på hvordan skoleledernes implementerings- og oversættelsesaktiviteter kan øge sandsynligheden for sammenhæng mellem omgivelsernes forventninger til folkeskolen og de fagprofessionelles arbejde med børn og unge i folkeskolen (Sandgaard, 2019).

Dermed knytter UC SYD´s forskning an til den eksisterende forskning i skoleledelse, som fremhæver skolelederens betydning som implementeringstekniker (Moos, 2016), der er i stand til at aflæse omgivelsernes forventninger og omsætte det til intern mening blandt folkeskolens fagprofessionelle. 

I vores forskning fokuserer vi på, hvordan skoleledere kan indtage en mere proaktiv position i et politisk-administrativt styringsspil via specifikke implementerings- og oversættelsestilgange (Sandgaard, 2019). Forskningen viser, at det er muligt for samtidens skoleledere at indtage en ’dirigent-position’ på trods af den øget målstyring indenfor folkeskoleområdet (Sandgaard, 2019). Den form for skoleledelse har nogle særlige karakteristika, som eksempelvis er kreative og modige måder at implementere og oversætte udefrakommende idéer på (Sandgaard, 2019). 

Kreativiteten medvirker til at de mange udefrakommende idéer kan sameksistere og supplere hinanden i den enkelte folkeskole, og derved øges sandsynligheden for at de udefrakommende idéer kan materialisere sig som meningsfulde blandt folkeskolens fagprofessionelle (Sandgaard, 2019). 

Overordnet set har vi en ambition om at videreudvikle begreber indenfor ledelse i offentlige organisationer, som tilbyder muligheder for at begribe og begrunde ledelsesmæssige valg (Sandgaard, 2019).

05

Relateret viden

Beyond Decoupling: Rethinking the Relationship between the Institutional Environment and the Classroom. Coburn, C. E. (2004). Sociology of Education, 77(3), 211–244. 

Inside the black box of classroom practice: change without reform in American education. Cuban, L. (2013a). Cambridge, Mass: Harvard Education Press. 

Translating organizational change (Vol. 56). Czarniawska, B., & Sevón, G. (1996). Berlin: Walter de Gruyter.

Social network theory and educational change. Daly, A. J. (2010). Cambridge, Mass: Harvard Education Press. 

Cultures built to last: systemic PLCs at work. DuFour, R., & Fullan, M. (2013). Bloomington, Ind: Solution Tree Press. 

The principal: three keys to maximizing impact (Vol. Firstition). Fullan, M., McKenzie, W. B., Getty, & Hamilton, J. (2014). San Francisco, California: Jossey-Bass. 

Micro-strategies of Contextualization: Glocalizing Responsible Investment in France and Quebec. Gond, J.-P., & Boxenbaum, E. (2014). In G. S. Drori, M. A. Höllerer, & P. Walgenbach (Eds.), Global Themes and Local Variations in Organization and Management - Perspectives on Glocalization.

Modeling the longitudinal effects of school leadership on teaching and learning. H. Heck, R., & Hallinger, P. (2014). Journal of Educational Administration, 52(5), 653–681. 

Reassessing the Principal’s Role in School Effectiveness: A Review of Empirical Research, 1980-1995. Hallinger, P., & Heck, R. H. (1996). Educational Administration Quarterly, 32(1), 5–44.

When things come undone: the promise of dissembling education policy. Koyama, J. (2014b). In Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education, 1.

Seven strong claims about successful school leadership. Leithwood, K., Harris, A., & Hopkins, D. (2008). In School Leadership & Management, 28(1), 27–42.

Pædagogisk ledelse i en målstyret skole? (Vol. 1). Moos, L. (2016). Hans Reitzel Forlag.

Reformstau og mobilisering: upåagtede virkninger af selvforvaltning i folkeskolen. Mossfeldt Nickelsen, N. C. (2015). In G. Battrup, M. Dean, G. Gjelstrup, P. Kongshøj Madsen, N. C. Mossfeldt Nickelsen, K. Villadsen, & K. Villadsen (Eds.).

Kommunerne i krydsild (pp. 245–266). Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Trender og translasjoner: ideer som former det 21. århundrets organisasjon. Røvik, K. A. (2007). Oslo: Universitetsforlaget.

Knowledge Transfer as Translation: Review and Elements of an Instrumental Theory: Knowledge Transfer as Translation. Røvik, K. A. (2016). In International Journal of Management Reviews, 18(3), 290–310.

Using mixed methods to investigate school improvement and the role of leadership: An example of a longitudinal study in England. Sammons, P., Davis, S., Day, C., & Gu, Q. (2014). In Journal of Educational Administration, 52(5), 565–589.

Inklusion som reformidé: spredning, oversættelse og implementering af reformidéen om inklusion. Sandgaard, A. (2019). Syddansk Universitet.

Dirigent eller dukke?: lederen i reformstaten. Storm Pedersen, J., & Aagaard, P. (2015). Kbh: Gyldendal.

Ledelse af den nye folkeskole. Undervisningsministeriet. (2015).

Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år – En kortlægning. VIVE. (2018).

06

Kontakt

Er du interesseret i mere viden om skoleledelse eller har du spørgsmål, er du velkomme til at kontakte os.

Anders Sandgaard

Adjunkt

Anders Sandgaard (ASAN)

Forsker og underviser i organisation og ledelse

Anders er særligt optaget af organisationspsykologiske og organisationssociologiske temaer med udgangspunkt i psykologiske, sociomaterielle og institutionelle teorier.