Tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde

01

Tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde

Velfærdsprofessioner som socialrådgivere, pædagoger og lærere er meget specialiserede og løser hver deres velfærdsopgave. Men specialiseringen betyder også, at der er brug for samarbejde og koordinering på tværs af professioner for at skabe helhed og sammenhæng for og med borgeren. Det er bl.a. en del af socialrådgivernes arbejde.

Det er ikke nødvendigvis nogen nem opgave, da der er permanente udfordringer med styring, koordinering og integration af samarbejdet, der løbende bør håndteres.

De store spørgsmål er både hvornår og hvordan professionerne bør samarbejde, hvad de bør samarbejde om og med hvilken forventet effekt. Det samtidig handler også om, hvordan vi kan forstå og håndtere de løbende mikrofaglige udfordringer, som fagpersonerne oplever i samarbejdet på tværs.

02

UC SYDs eksperter

Vil du vide mere om tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde, er du velkommen til at kontakte vores eksperter.

Docent

Bo Morthorst Rasmussen (BMRA)

Telefon: 7266 4454
E-mail: bmra@ucsyd.dk
LinkedIn: bo-morthorst-rasmussen-b2770676

Ekspert i samarbejde på tværs, professionsudvikling, og følgeskab og udvikling af det sociale og socialpædagogiske arbejde.

Bo er docent for Forskningsprogrammet socialt arbejde, forvaltning og socialpædagogik

Læs mere

Lektor

Anne-Marie Tyroll Beck (AMTB)

Telefon: 7266 4235
E-mail: amtb@ucsyd.dk

Ekspert i tværprofessionelt samarbejde, borgerinddragelse, udsathed og sundhed.

Anne-Marie Tyroll Beck har solid erfaring med forsknings-praksis samarbejdsprojekter. I sin ph.d.-afhandling forskede hun i samarbejdskonstruktioner ud fra et casestudie om tværfaglig praksis og stilladseret læring.

Læs mere

03

Til dig, der arbejder med tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde i hverdagen

Samtlige kommuner, institutioner og fag-personer samarbejder på tværs i dagligdagen. Og de fleste har både strategier og planer for samarbejdet, men det betyder ikke, at det altid lykkes lige godt.

Når det ikke lykkes eller kunne blive bedre til gavn for de børn og voksne det handler om, så kan UC SYD hjælpe med at inddrage den aktuelt bedste viden på området og få den koblet til den aktuelle praksis.

De sidste 20 års forskning og udvikling på UC SYD viser, at der ikke findes et samarbejdes quick fix eller én model, der kan løse alle samarbejdets udfordringer. Men forskningsviden om særlige samarbejdsformer, samarbejdsmodeller, den virksomme kommunikation, fælles sprog, hotspots, grænseobjekter, tværfaglig etik, ledelse og følgeskab og reduktion af faglig usikkerhed kan være et godt udgangspunkt for lokal forandring og nytænkning.

Sådan arbejder vi med tværfagligt samarbejde

På UC SYD arbejder vi med tværprofessionelt samarbejde på flere måder. Her får du fire eksempler på hvordan vi griber det an:

For det første arbejder vi på socialrådgiver- pædagog- og administrationsbachelor-uddannelserne med en undersøgende tilgang til praksis, hvor de studerende lærer at forholde sig professionelt til empiriske data, som de selv eller andre har indsamlet. Og de deltager alle i tværprofessionelle forløb, hvor de samarbejder med studerende fra de andre uddannelser.
For det andet er vi optaget af, hvordan du som professionel på tværs af fag, uddannelse, institutioner og sektorer kan samarbejde og lære af andre fag-personer for at styrke velfærden hos samfundsborgerne.
For det tredje forsker vi i det tværprofessionelle samarbejdes mange forskellige udfordringer for dig som fag-person, dine ledere og din institution.
For det fjerde arbejder vi med tværprofessionelt samarbejde ud fra et forvaltnings- og ledelsesmæssigt perspektiv, hvor vi også ser på, hvordan ledere og forvaltninger kan være med til at optimere samarbejdet på tværs.

Vi underviser i, holder oplæg om og forsker i tværprofessionelt samarbejde og er på denne måde med til at understøtte de kommuner og fag-personer, som ønsker at arbejde i denne retning.

Tre gode råd i forbindelse med tværprofessionelt samarbejde

Tværprofessionelt samarbejde handler om at gøre hinanden gode

Det er helt afgørende, at I som samarbejdspartnerne ikke kun har et ønske om at gøre hinanden gode i samarbejdet, men også at I taler om hvordan I kan gøre hinanden gode og faktisk forsøger at gøre det i praksis.

Et samarbejde handler om at bidrage og modtage viden, handlinger og institutionel støtte til både ens egen og den fælles opgave. Og det er der brug for at I har en løbende refleksiv praksis omkring.

Få kendskab til de permanente vanskeligheder og hvordan I håndterer dem

I vil løbende have udfordringer bl.a. med koordinering, kommunikation, styring, ledelse, ansvar, afbud, prioritering, osv. Et godt råd er, at I tager fat på de fælles spilleregler og udfordringer løbende for at få et velfungerende samarbejde.

Ellers risikerer I et disfunktionelt samarbejde, hvor det er vanskeligt at få det til at fungere.

Ledelse og følgeskab har en afgørende betydning for samarbejdets kvalitet

Jeres samarbejde på tværs har ikke brug for mindre, men mere ledelse end monoprofessionelt samarbejde og det gælder både udefra og inde i selve samarbejdet.

I har brug for klare mål, rammer og forventninger til hinanden, så gensidigheden mellem ledelse og følgeskab kommer til at fungere.

Få del i den nyeste viden

Den forskningsviden, vi udvikler på UC SYD, bliver en del af undervisningen på vores diplom- og akademiuddannelser. Her vil du møde undervisere, der også forsker og deler deres viden med dig.

Er du interesseret i nye kompetencer og viden indenfor det sociale område, kan du læse mere om dine muligheder og se moduler og specialiserede fagområder under Den sociale diplomuddannelse.

04

Det siger forskningen om tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde

Tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde er et stort forskningsfelt med bidrag fra forskere indenfor næsten alle forskningsdiscipliner, der alle publicerer i hver deres tidsskrifter. Så der findes ikke en samlet forskningsoversigt, men mange.

Det væsentligste store review er stadig WHO’s Framework for Action on interprofessional Education and Collaborative Practice fra 2010. WHO finder evidens for at det gode tværprofessionelle samarbejde har stor betydning for effekten af velfærdsprofessionernes praksis. Samtidigt identificerer de en række mekanismer, der har betydning for praksis og kommer med en række anbefalinger.

På UC SYD er det især de evidensbaserede læringstemaer, hvor kompetencer indenfor bestemte temaerne fører til det gode tværprofessionelle samarbejde, som vi bør forske og undervise i. Det er bl.a. temaerne: teamwork og ledelse, roller og ansvar, kommunikation, læring og kritisk refleksion, relationer og anerkendelse af borgernes behov, og etisk praksis.

UC SYDs forskningsmæssige bidrag om tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde

Ingen tværprofessionel ledelse uden et følgeskab

Der er ikke brug for mindre, men mere ledelse i det tværprofessionelle. I praksis er det ikke muligt at styre eller lede uden et følgeskab, hvis ledelse handler om at realisere mål gennem andre.

Det gælder også den horisontale som vertikale ledelse i det tværprofessionelle samarbejde, hvor der typisk er et ledelseslag, der har sat ledere eller ansatte under dem til at samarbejde.

På begge niveauer foregår der komplekse parallelle processer af ledelse og følgeskab, hvoraf en del ikke foregår ansigt-til-ansigt på fælles møder, men på distancen. Ledelsens målrealiserings kæde indgår i en række gensidigt afhængige forhold, der fordrer mere og anderledes ledelse.

Den uformelle kommunikation er oftest dybt professionel, foregår i særlige hotspots og et tværprofessionelt samarbejde kan ikke fungere uden.

Flere af vores undersøgelser viser, at det er ved kaffemaskinen, i frokoststuen, på gangene, lige før og efter møderne i den uformelle kommunikation, at de professionelle får løst deres små og store faglige udfordringer. De kan ikke vente til de formelle møder, men de skal have dem løst lige her og nu.

Den faglige sparring og dannelse foregår ligeledes i den uformelle kommunikation. Så den uformelle kommunikation er ofte dybt professionel og uundværlig i et tværfagligt samarbejde og selv den private samtale fungerer som et socialt kit på arbejdspladsen.

Men ikke alle medarbejdere deltager lige meget og ikke al kommunikation er lige god for opgaveløsningen. Noget af den bør løftes til de formelle fora, men det fordrer en opmærksomhed på og en forståelse for den uformelle kommunikation.

I kan med fordel sondre mellem teamsamarbejdet og sagssamarbejdet

Sagsamarbejdet har en anden karakter end teamsamarbejdet og foregår i høj grad på distancen og via centrale grænseobjekter.

Der er meget forskel på samarbejdets udfordringer og deres håndtering, hvis vi sammenligner et tværprofessionelt samarbejde i en handikapsag og samarbejdet i et tværprofessionelt team på et bosted eller på en operationsstue.

Socialrådgiveren mødes måske kun 1-2 gange om året med samarbejdspartnerne og en stor del af kommunikationen er skriftlig og herudover på distancen.

Lærerne og pædagogerne i skolen er f.eks. i et team sammen. De mødes ofte dagligt og nogle gange underviser de sammen og de har en daglig relation med eleverne.

De kan løbende håndtere det tværfaglige samarbejdes permanente udfordringer med koordinering, styring og integration, hvor sagssamarbejdet må løses en del på distancen f.eks via grænseobjekter som handleplaner, statusredegørelser osv.

Handleplaner som grænseobjekter skal indeholde hvad samarbejdspartnerne har brug for

Handleplaner forstået som grænseobjekter, der forbinder social og faglige verdner på distancen, bliver sjældent aktive og virksomme, med mindre der står det som samarbejdspartnerne har brug for.

Handleplaner har mange formål og funktioner og der produceres ifølge Deloitte (2017) cirka 900.000 individuelle planer om året.

Men spørgsmålet er, hvordan de kan blive aktive og virksomme i det tværfaglige sagssamarbejde såvel som teamsamarbejdet og det monoprofessionelle samarbejde med borgerne.

Ifølge vores undersøgelser fordrer det inddragelse af alle aktører og en koordinerende socialrådgiver for bordenden, der kan facilitere integrerende sagsprocesser og få det ’brugbare’ skrevet ind i grænseobjekterne.

Der er brug for en fælles tværprofessionel etik

Professionernes etik lukker sig om sig selv og deres borgere, patienter, elever, børn og borgere. Her er der er brug for en fælles tværprofessionel etik.

UC SYDs undersøgelse af professionernes etik viser, at

de stort set ikke forholder sig til den etiske dimension i samarbejdet med de andre professioner,
de primært anvender dyds- og pligtetikken
deres værdier er såkaldt integritetsværdier med et fravær af loyalitetsværdier.

Vores forskning viser, at der er brug for en fælles tværfaglig etik både i mødet med borgerne og mødet med hinanden. Vi har lavet et udkast til en tværfaglig etik på baggrund af professionernes aktuelle etik og grundlæggende værdier.

05

Relateret viden

De uformelle møder gør forskellen. Rasmussen, Bo Morthorst (2017). Artikel i Vejlederforum nr 1. 2017. København: Schultz Forlag

Professionsdannelse og tværprofessionel teori og forskning. Rasmussen, Bo Morthorst (2017). Artikel i antologien red. Hjermitslev, Albrechtsen og Rasmussen. Professionsdannelse på tværs. København: DJØF Forlag.

Den uformelle kommunikation har stor betydning for det tværprofessionelle samarbejde i skolen. Bjerresgaard, Helle og Rasmussen, Bo Morthorst (2017) Artikel i antologien red. Hjermitslev, Albrechtsen og Rasmussen. Professionsdannelse på tværs. København: DJØF Forlag.

Ingen ledelse og målrettet tværprofessionel samarbejde uden følgeskab. Rasmussen, Bo Morthorst og Bjerresgaard, Helle (2017). Artikel i antologien red. Hjermitslev, Albrechtsen og Rasmussen. Professionsdannelse på tværs. København: DJØF Forlag.

Tværprofessionelt samarbejde. Rasmussen, Bo Morthorst (2019) . Kbh: DJØF Forlag. Artikel i antologien Velfærdsprofessioner red. Hans Henrik Hjermitslev. Kbh: DJØF Forlag

Etik i samarbejdet på tværs -det handler om at gøre hinanden gode. Rasmussen, Bo Morthorst (2019). Kbh: Reitzel Forlag. Artikel i antologien Professionsetiske udfordringer i socialt arbejde red Hemme, Christine. Kbh: Reitzels Forlag

Socialfaglig ledelse – Socialfaglig usikkerhed er måske den største ledelsesudfordring. Rasmussen, Bo Morthorst (2019). Odense: Artikel i Tidsskriftet Social Udvikling nr. 5, 2019.

06

Kontakt

Vil du vide mere om tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde, er du velkommen til at kontakte os.

Docent

Bo Morthorst Rasmussen (BMRA)

Telefon: +4572664454
E-mail: bmra@ucsyd.dk
LinkedIn: linkedin.com/in/bo-morthorst-rasmussen-b2770676

Resumé

Ekspert i samarbejde på tværs, professionsudvikling, og følgeskab og udvikling af det sociale og socialpædagogiske arbejde.

Bo er docent for Forskningsprogrammet socialt arbejde, forvaltning og socialpædagogik

Læs mere