Forskningsprogrammet: Socialt arbejde, forvaltning og socialpædagogik

Kravene til dokumentation er stigende for at sikre, at indsatserne virker. Samtidig befinder institutioner, professionelle og borgere sig i en foranderlig virkelighed, som de dokumenteret virkningsfulde metoder skal indpasses i.

Digitalisering, data og teknologiunderstøttede arbejdsgange er med til at udvikle og ændre socialt arbejde og socialpædagogikken som fagområder.

Det muliggør nye sociale og pædagogiske metoder i indsatsen over for den enkelte borger og effektiviserer en række arbejdsgange. Men det betyder også, at samspillet mellem forvaltning, socialrådgivere, pædagoger og borgere transformeres.

Samspillet mellem borgere og professionelle ændrer sig. Mange initiativer og metoder efterstræber at understøtte borgerens egen problemhåndtering og handlekapacitet.

Det kræver nytænkning af den professionelle rolle og udvikling af fremgangsmåder uden at det fører til professionel ansvarsfraskrivelse og pligtforsømmelse. 

Mange socialt udsatte har komplekse problemer, og ofte følger sundhedsmæssige problemer med sociale problemer. Det skaber metodiske udfordringer, som endnu ikke er løst.

Komplekse problemer skaber også behov for samarbejde på tværs af professioner, sektorer og mellem forvaltning og socialrådgivere, pædagoger og andre professionelle.

Vi fokuserer på samspillet mellem dokumentation, metodeudvikling, teknologiunderstøttelse, digitalisering og praksisudvikling.
Vi bidrager med ny evidens og dokumentation inden for socialt arbejde og socialpædagogik.

Vi forsker i, hvad der virker, og hvordan praksis kan udvikles. Det sker ud fra en bred forståelse af videnproduktion med fokus på at sætte professionelle og borgere bedre i stand til at håndtere sociale udfordringer.

Arbejde med socialt udsatte, beskæftigelse, funktionsnedsættelse og socialpædagogik kræver i dag andre tilgange til samarbejdet med borgerne end tidligere.

Vi udvikler viden om understøttelse af borgernes handlekapacitet og bedre mulighed for borgerne og frivillige. Vi forsker i viden og forståelse af, hvordan komplekse problemstillinger håndteres bedre.

Om projektet

Der ansøges om støtte til at formidle empirisk viden i artikelform om fysisk og mental sundhedsfremme på voksen udsatte-området med særligt fokus på hvordan den sundhedsfaglige profession kan spille sammen med den socialpædagogiske praksis på væresteder og  bosteder. Projektet er tværgående mellem mindst 3 uddannelser på UC SYD og leverer, udover empiri fra projekt under Sundhedsstyrelsen, også et forskningsreview over viden om fysisk og mental sundhedsfremme på voksne udsatte området.

Projektmedarbejdere

Tina Harlev Nielsen
Kristoffer Thorn Poulsen
Tine Hedegaard Bruun
Christina Prinds

Projektmedarbejdere

Mona Kjær Ditlevsen
Line Højfeldt Jensen

Om projektet

Projektet kortlægger og bidrager med viden til ’den gode netværksanbringelse’ og dermed viden til de mange aktører, der har direkte betydning for denne og selve sagsforløbet, herunder om betydningen af at der arbejdes netværksinddragende gennem hele sagsforløbet? Roskilde Kommune deltager som pilotkommune.

Projektmedarbejdere

Bo Morthorst Rasmussen
Sabina Jæger
Mette K Rasmussen

Om projektet

Projektet er en empirisk mixed-methods undersøgelse i perioden 2019- 20 af betydningen af og sammenhængen mellem den formelle og uformelle kommunikation i samarbejdet mellem sygeplejersker, jordemødre og andre professionelle på svangre-barselsafsnit eller patienthoteller med udgangspunkt i tværfaglig teori, modeller og undersøgelses metoder udviklet til og anvendt i analyse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger i folkeskolen.        

Projektmedarbejdere

Bo Morthorst Rasmussen
Helle Bjerresgaard
Rikke
Dorte Larsen

Om projektet

Forskningsprojektet har til hensigt at undersøge, hvordan pædagogisk faglighed udvikles og udfoldes i det pædagogiske handlerum, som rammesættes af borgernes ønsker, socialpolitiske målsætninger og kommunale styringselementer (Voksenudredningsmetoden, Bestiller- udfører-modellen og §141handleplaner). Konkret tilrettelægges projektet som et kvalitativt (kritisk) casestudie med anvendelse af feltstudiemetoden som primær data-indsamlingsmetode. Konkret tages udgangspunkt i et kommunalt Bo- & Aktivitetscenter for mennesker med funktionsnedsættelser, som har medvirket i projekt; Metoder i Botilbud.      

Projektmedarbejdere

Jonna Nøttrup
Kristoffer Thorn Poulsen
Jens Astrupgaard

Om projektet

Forskningsprojektet ´én plan som grænseobjekt´ har til formål at afdække hvordan praksis er i kommunerne ift. at skabe sammenhænge på tværs af forvaltninger med den nye lov ´en plan´. Forskningsprojektet ligger derfor i forlængelse af projekt ´handleplaner som grænseobjekter´. Forskningen gennemføres i 2019-2010, ud fra et mixed-method design hvor forskellige niveauer af aktører inddrages for at udlede implementeringsmuligheder og -barrierer i arbejdet med én handleplan.

Projektmedarbejdere

Anne- Marie Tyroll Beck
Tina Harlev Nielsen
To studerende fra socialrådgiveruddannelsen
Bo Morthorst Rasmussen som sparringspartner   

Om projektet

Forskningsprojektet er en kvalitativ undersøgelse af, hvad et community psykologisk perspektiv er i klubtilbud og hvilke kendetegn på community psykologi, der kan identificeres. Projektet bygger på triangulering af data fra interviews, observationer og fokusgruppeinterview af klubpædagoger i tre klubtilbud. Forskningsprojektet bidrager med viden om, hvilken betydning pædagogens kompetencer spiller, og hvilke potentialer der ligger i en community psykologisk tilgang.

Projektmedarbejdere

Brian Mørk
Lena Knudsmark
Annette Knudsen

Om projektet

Esbjerg Kommune er en af de kommuner i Danmark, der laver flest familierådslagninger og her er tale om et af de største      forskningsprojekter på dette område, der involverer en række delundersøgelse fx en løbende kvantitativ undersøgelse med spørgeskemaer for hver familierådslagning og opfølgning, der kombineres med data fra DUBU og kontoplanerne. Der er ligeledes en kvalitativ undersøgelse af børneperspektivet i familierådslagning, mfl. Al databehandling foregår internt i kommunen med hjælp fra deres specialister.        

Projektmedarbejdere

Bo Morthorst Rasmussen
Anne-Mette Sandgaard, Medforsker fra Esbjerg Kommune 

Om projektet

Projektet har til formål at kortlægge hvordan borgere og tværprofessionelle samarbejdspartnere oplvere at blive inddraget i handleplansarbejdet og anvender handleplanerne som grænseobjekter. Projektet har desuden til formål at analyse, udvikle og afprøve hvordan handleplaner kan blive et aktivt og myndiggørende grænseobjekt for borgere og tværfaglige samarbejdspartnere. Aabenraa og Esbjerg Kommuner indgår i projektet med cases fra Børn og Unge-, Handicap-, Udsatte- og Arbejdsmarkedsområdet til komparative studier.

Projektmedarbejdere

Anne-Marie Tyroll Bech
Bo Morthorst Rasmussen
Tina Harlev Nielsen

Om projektet

Forskningsprojektet har fokus på børn- og familiemyndighedens metodiske og tværprofessionelle tilgang i afdækningen og inddragelsen af barnets/den unges familie og netværk i løsningsmodeller med særligt fokus på far, bonusfar og deres familie og netværks inddragelse. Der er tale om et empirisk mixed methods studie, der indeholder en komparativ kvalitativ og kvantitativ analyse af tre kommuners praksis.

Projektmedarbejdere

Bo Morthorst Rasmussen
Dorthe Ludvigsen
Sabina Jæger

Om projektet

Landets kommuner er i gang med en omlægning af og nyorientering inden   for   den   sociale   og   socialpædagogiske   indsats   bl.a.   i.f.t. netværksinddragelse og familierådslagning. I et samarbejde med Kolding, Varde og Faaborg-Midtfyn kommuner har vi fokus på bl.a. Hvad motiverer familierne/netværket til at sige ja til familierådslagning? Hvad sker der i familierne, når de har sagt ja til deltagelse, og hvilken betydning har det? Hvordan skabes en god FRS og netværksmøde?

Projektmedarbejdere

Bo Morthorst Rasmussen
Sabina Jæger

Om projektet

Dette projekts udgangspunkt er behovet for og ambitionen om at ændre socialfaglig praksis i forhold til at anvende et bredere og ressourceorienteret sundhedsperspektiv. Den gennemgående ide bag projektet er, at socialrådgivernes tilgang til egen praksis skal ændres ved, at praksis bliver identificeret, diskuteret og reflekteret både ved at beskrive denne, men også ved at andre aktører forholder sig til deres oplevelse af og syn på denne raksis. Problemformulering: Hvordan kan sundhedsperspektiver i et ressourceperspektiv kvalificere det sociale arbejde med børn og unge?

Projektmedarbejdere

Jørn Henrik Enevoldsen
Anette Nielsen

Om projektet

Forskningsprojektet har til formål at undersøge hvordan den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) i praksis understøtter elevernes deltagelse i sociale fællesskaber. Projektet er tilrettelagt som en case baseret undersøgelse af, hvordan det institutionelle niveau er medvirkende til at stilladsere elevernes deltagelse i sociale fællesskaber på team- og individuelt niveau.        

Projektmedarbejdere

Anne-Marie Tyroll Beck
Jonna Nøttrup
Samuel Jones

Om projeket

I WHO’s store review af forskningen i tværfagligt samarbejde fra 2010 præciseres et behov for en tværfaglig etik og på forskerkonferencen ‘Together for better health’ i Oxford 2016 var et af de store diskussioner behovet for forskning i og præcisering af en tværfaglig etik. Forskningsprojektet sammenligner de danske velfærdsprofessiones etik og formulerer på denne baggrund med inddragelse af den internationale forskning et udkast til tværprofessionel etik.

Projektmedarbejder

Bo Morthorst Rasmussen