Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Hvad er en professionsbachelor?

En professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor undervisning og erfaring går hånd i hånd

Hvad er en professionsbachelor?

En professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor du får erfaring, allerede mens du læser. Undervisningen hænger sammen med det, der sker ude i virkeligheden. På en professionsbacheloruddannelse kommer du nemlig til at arbejde med konkrete udfordringer på arbejdspladser, ligesom du kommer i praktik. 

Det kan være en god idé at overveje, hvilken type af bacheloruddannelse, der passer bedst til dig. 

Hvad er forskellen på en professionsbachelor og en universitetsbachelor? 

En bacheloruddannelse er en fælles betegnelse for mellemlange videregående uddannelser. Der findes to typer bacheloruddannelser.

En professionsbachelor læses typisk på en professionshøjskole. Her er der fokus på praktikken og at lære at anvende og omsætte teorien i praksis. En professionsbachelor varer typisk 3,5 år.

En akademisk bachelor læses typisk på universitet, og her er det teoretiske i fokus. En universitetsbachelor tager typisk tre år.

Begge bachelortyper giver adgang til videregående uddannelser som f.eks. kandidatuddannelser.

Hvorfor skal du overveje en professionsbachelor?

Profession

Du uddanner dig til en bestemt profession. Det vil sige, at du uddanner dig til et bestemt fag eller erhverv. Du ved altså, hvad du 'bliver' og kan derfor også nemmere sælge dig selv, når du en dag er færdiguddannet og skal have et arbejde.

Praktik

Du bliver ikke kun klædt på med teori, du skal også ud og afprøve teorierne i den virkelige verden løbende igennem uddannelsen. Det gør, at du som færdiguddannet professionsbachelor er rustet til at gå direkte ind i dit første job. Du har nemlig allerede en masse erfaring.

Videreuddannelse

En professionsbachelor giver dig direkte adgang til en vifte af kandidatuddannelser. Ønsker du på et tidspunkt at læse videre, kan du derfor til enhver tid gøre dette.

Det er fedt det her med, at jeg allerede har noget erfaring gennem praktikken, selvom jeg er helt nyuddannet.

Nikolaj, fysioterapeutstuderende på UC SYD

Hvem er UC SYD?

står for University. C står for College. UC SYD er region SYD's University College. Et University College er det samme som en professionshøjskole.

Hvad er en professionshøjskole?

En professionshøjskole er en uddannelsesinstitution for mellemlange, videregående uddannelser. Uddannelserne varer mellem 3 og 4 år. Uddannelserne giver dig titlen som professionsbachelor.

Hvad betyder profession?

Profession betyder i bred forstand det arbejde, som en person lever af eller er uddannet til at udføre.

Profession kan dog også betyde et erhverv/et fagområde/et job, som udføres af mennesker med samme uddannelsesmæssige baggrund (og derfor samme faglige kompetencer).

UC SYD's uddannelser er professionsuddannelser, fordi vi uddanner sygeplejersker, pædagoger, jordemødre, lærere osv., som alle har særlige faglige kompetencer til at arbejde indenfor et bestemt fagområde: Sygeplejersken uddanner sig til at arbejde inden for sundhedsområdet, læreren til at arbejde indenfor skole- og undervisningsområdet osv. 

Andre erhverv, fx direktører, arbejdsledere, butiksassistenter og rengøringsassistenter, har ingen fælles uddannelsesmæssig baggrund og kan derfor ikke i snæver forstand betegnes som professioner.

Find din uddannelse

Lad os hjælpe dig med at finde den uddannelse, der passer til dig.