Kære Skolepædagog
Du inviteres hermed til en inspirerende mini-kursus om Co-teaching og Universal Design for Learning (UDL) – med fokus på, hvordan vi kan skabe inkluderende læringsmiljøer i skolen, hvor alle børn får bedre muligheder for deltagelse.
Kurset afholdes på pædagoguddannelsen ved UC Syd i Kolding og henvender sig til pædagoger, der arbejder i skolen og ønsker inspiration til, hvordan samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan styrke inkluderende praksis.
På kurset vil du få viden om hvordan et stærkt professionelt samarbejde mellem lærer og pædagog kan understøtte inkluderende undervisning. Derudover vil co-teaching strukturerne omsættes til hvordan pædagogerne kan bidrage med deres faglighed i samarbejdet. I den forbindelse vil konferencen også sætte fokus på Universal Design for Learning (UDL) – en didaktisk tilgang til at planlægge læringsmiljøer, der fra starten tager højde for børns forskellige forudsætninger, deltagelsesformer og læringsbehov.
Du kan blandt andet få inspiration til:
• hvordan pædagoger kan bidrage aktivt i undervisningen i co-teaching samarbejdet
• hvordan UDL kan bruges til at planlægge mere inkluderende læringsmiljøer
• hvordan vi kan skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle børn
Undervejs i kurset vil der veksles mellem oplæg, dialog og praksisnære refleksioner, så du kan tage konkrete idéer og perspektiver med tilbage til din egen skole.
Tid og sted
Pædagoguddannelsen, UC Syd – Kolding
Dato og tidspunkt: 26 august, fra 16.30 til 18.30
Målgruppe
Pædagoger, der arbejder i skolen.
Underviser: Cristina Gulløv (crgu@ucsyd.dk)