De plejer normalt at rekruttere fra de klassiske uddannelser. Dem med "Jura" og "Statskundskab" på eksamensbeviset. Hvor man kender til kundskaberne, og hvad de kan bruges til. 

Men de danske styrelser har ændret sig. I takt med at de statslige arbejdspladser er blevet flyttet ud i landets afkroge – til byer, hvor de klassiske uddannelser ikke altid er i nærheden - er behovet for nye medarbejdere steget. En ny type medarbejder, vel at mærke. 

Administrationsbachelorer til styrelserne

Hos Energistyrelsen i Esbjerg er de også blevet nødt til at kigge andre veje i jagten på nye kolleger. Og her har de fået øjnene op for en ny uddannelse. Professionsbacheloren i offentlig administration.

For et par år siden tog Energistyrelsen deres første administrationsbachelor ind på Niels Bohrs Vej i Esbjerg – og siden er én blevet til seks. Én fastansat og fem studentermedhjælpere, hvor to af medhjælperne også har været i praktik i styrelsen. Ifølge Mira Uthayasanger er det en klar fordel, at de snuser til styrelsen så tidligt som muligt.

-I Energistyrelsen har vi nydt godt af, at vi har kendt de to praktikanter i forvejen. Vi har haft en tillid fra start til, at de kan selv. Selvfølgelig er de blevet sat godt ind i tingene. Men fordi vi allerede kender deres styrker, har de fået lov til at kaste sig over nogle store opgaver. De har for eksempel selvstændigt beskæftiget sig med sagsbehandlinger, forklarer Mira Uthayasanger.

Dygtige studerende baner vejen for nye

Selvom styrelserne er flyttet ud i landet, tikker der stadig mange ansøgninger ind. Derfor er det heller ikke hvem som helst, som får et job i Energistyrelsen. Det kræver både kundskaber og kemi – den slags, som opstår mellem en arbejdsplads og en medarbejder – men det er også en fordel at have evnen til at tænke nyt. Og også dét har administrationsbachelorerne.

Lige nu arbejder flere stærke kræfter på at få jurauddannelsen til Esbjerg. Hvis det bliver en realitet, vil Energistyrelsen igen have de jurastuderende tæt på. Som i meget tæt på. Og selvom Mira Uthayasanger mener, at visse arbejdsopgaver stadig løses bedst i hænderne på en jurist, er det ikke dårligt nyt for administrationsbachelorerne. 

-Det er nogle virkelig dygtige administrationsbachelorer, vi har, og de har indfriet vores forventninger. Derfor tænker vi nu, at det ikke altid behøver være en jurastuderende eller en uddannet jurist, som vi ansætter, men at vi ser på andre uddannelser afhængig af opgavens karakter. Det er jo gået godt indtil nu med administrationsbachelorerne, så hvorfor skulle det ikke blive ved med at gøre det, spørger Mira Uthayasanger retorisk.