”Er det i dag, vi skal lave Hoppeline?” råber børnene, så snart de ser Mette Nielsen træde ind ad døren i Resen Naturbørnehave.

Mette smiler stort. For ja, i dag er dagen, hvor hun og børnene skal på nye bevægelseseventyr med den hoppende kanin, Hoppeline. Og vennerne Frækkefrø, Mariehønen, Sally Sukkertop og Larvemobilen. Ud af højtaleren strømmer straks musik:

”Hvor er dine fødder? 
De er lige her.
Hvad kan du gøre med dem? 
Jeg kan trampe trampe…”

Børnene og Mette tramper løs med fødderne. Lige indtil det er blevet hofternes tur. Nu skal de vrikke, og lige om lidt skal armene vinke.

Fangende fortællinger og fantastisk fællesskab

Da sangen slutter, bliver der spidset ører. For nu snakker Marie - mariehønedukken, som sidder på Mettes hånd. Hun fortæller om dengang, Sally Sukkertop smed slikpapir i naturen, og Hoppeline og Frækkefrø gjorde alt for at stoppe hende. Børnene er helt stille, når de lytter til Marie.

Nu beder Marie halvdelen af børnene om at være Sally Sukkertop, der drejer rundt og rundt, mens de skynder sig væk. Og resten om at være Hoppeline og Frækkefrø, der med samlede ben hopper hastigt efter Sally Sukkertop.

-Børnene går virkelig til den, og det er fedt at se, at alle har lyst til at deltage på hver deres måde. Der opstår et helt særligt fællesskab, når vi laver Hoppeline. Vi mærker, at vi er en del af en gruppe, og at vi har det godt sammen. Den slags øjeblikke gør, at jeg får lyst til at stoppe tiden, forklarer Mette.

I Resen Naturbørnehave er Hoppeline blevet en fast gæst, som hver tirsdag og torsdag formiddag indtager legepladsen. Og det er hun, fordi Mette og personalet kan se fordelene i et materiale, som er simpelt og gratis at bruge, men samtidig kombinerer både bevægelse, leg og læring.

Kommer omkring alle læreplanstemaer

Det er Lise Hostrup Sønnichsen, som er mor til Hoppeline. Hun er oprindeligt uddannet ergoterapeut med speciale i børn, har en kandidatgrad i pædagogik og er nu ansat i UC SYDs forskningsafdeling. Det er også i Lises tid på UC SYD, at Hoppeline er blevet til. Sammen med resten af Hoppeline-holdet har hun haft fokus på at gøre materialet så brugbart for daginstitutioner som muligt, og derfor er det skabt til at puste sammenhæng mellem de seks læreplanstemaer.

Tilbage på legepladsen har Hoppeline og Frækkefrø fanget Sally Sukkertop. Men ikke langt derfra råber en af skovens trolde efter hjælp. Han er klistret fast til et træ, fordi han har rørt ved det lyserøde tyggegummi, som Sally Sukkertop har kastet. Marie fortæller børnene, at de nu er trolden, der skal prøve at vriste sig fri ved at bevæge resten af kroppen så meget, som de kan. Børnene både hopper, danser og ryster med numsen.

Børnene vokser med Hoppeline

Selvom alle seks læreplanstemaer er tænkt ind i Hoppeline-materialet, er krop og bevægelse det centrale tema. Og med god grund, mener Mette, som understreger, at det både er godt for indlæringsevnen, men også for humøret.
 
-I en tid, hvor der bliver stillet store krav til børn, er det pædagogens vigtigste – og fornemmeste – opgave at lade børnene lege, mens de lærer. Derfor er det fantastisk, at Hoppeline er pakket ind i leg og bevægelse. For det er nok, at vi voksne ved, at der er en masse ting, vi skal nå at lære dem, inden vi afleverer dem ved skoledøren. Men det behøver børnene hverken at vide eller at mærke. Det skal være sjovt at være barn, uddyber hun.

Ganske rigtigt griner børnene, mens de forsøger at bevæge alle kropsdele, som ikke er dækket af Sally Sukkertops lyserøde tyggegummi. Og de mange forskellige bevægelser styrker motorikken, mener Mette:

Men også mentalt er der sket meget med børnene. Når Marie beder dem om at vise, hvordan en sur, trampende trold ser ud, kommer de alle med hver deres bud. Selv de børn, som før har været meget generte.

-Jeg kan se, at vores mere stille børn er blevet modigere til at vise, hvad de kan. De er ikke bange for at træde frem og demonstrere, at de også har en masse at byde ind med. Og selvom nogle få af børnene måske trækker sig lidt ud i siden og er med i periferien, får de lige så meget ud af det som dem, der står lige foran og hopper, siger Mette og fortsætter:

-Omvendt ser jeg også, at de børn med ekstra krudt bagi virkelig får lov til at brilliere. Men samtidig er det ikke længere så synligt, at de har sværere ved at holde sig i ro, fordi alle børn er en del af det bevægende fællesskab. På den måde bliver de en mere integreret del af gruppen.

Styrker fantasi og arbejdsglæde

Men det er ikke kun børnene, som har udviklet sig med Hoppeline. Også Mette kan mærke de positive effekter af at arbejde med materialet. I første omgang har det styrket hendes fantasi, for selvom der til hver bevægelsesfortælling følger et oplæsningsark med, er det op til hende at se muligheder i omgivelserne.

Hoppeline kræver ikke nogen særlige materialer eller kostumer – udover lige handskedukken Marie. Af Mette kræver det til gengæld en særlig indlevelse at lægge stemme til mariehønen, og også dét har styrket hendes forestillingsevne.

-Jeg har følt mig lidt fjollet, de første par gange jeg har leget Marie og lavet stemmen om. Det er en side af mig selv, som jeg lige har skullet finde frem igen. Men jeg kan mærke, at børnene elsker hende, og nu er jeg så meget inde i den rolle, at nogle af de store børn af og til kommer hen til mig og spørger: ”Mette, du ved godt, at det bare er en dukke, ik’?” siger Mette og griner.

Pædagoger digter videre på Hoppeline-universet

Mettes begejstring for Hoppeline har givet hende lyst til at digte videre på universet. Derfor har hun forvandlet børnehavens sædvanlige Halloween-fejring til en bevægelsesfortælling om Draculine, og dengang heksen Hikse stjal hendes mælketand. Inspireret af børnehavebørnene, som på dét tidspunkt havde tabt mange rokketænder.

-Det var fedt at gøre Hoppeline til vores eget ved at tage udgangspunkt i noget, børnene kunne relatere til, og så samtidig lade deres velkendte venner Hoppeline og Frækkefrø redde dagen. Og børnene tog så godt imod bevægelsesfortællingen, så det har bare givet mig blod på tanden til at lave endnu flere, forklarer Mette.

Og sammen med andre pædagogers personlige bidrag er Mettes Halloween-historie nu landet på hoppeline.dk. Her ligger i forvejen de oprindelige Hoppeline-historier, musik og andet læringsmateriale, og det bliver det ved med. Også selvom Hoppeline-projektet officielt udløber i slutningen af marts 2021. Holdet bag håber nu, at landets pædagoger – ligesom Mette – vil digte videre på universet.

-Det kan godt ske, det er fjollet, at man sidder der og klippeklistrer som 42-årig, men jeg kan varmt anbefale det. For det giver simpelthen bare en kæmpe stolthed, at det er noget, jeg selv har lavet, siger Mette og tilføjer: