Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Ny grundbog og opslagsværk til fysioterapeuter og fysioterapeut studerende  

Den 7. januar udkom Fysioterapeutisk undersøgelse, der giver en komplet præsentation af den fysioterapeutiske undersøgelse – fra teori til praksis. 

Publiceret:

Bogen er primært til studerende og nyuddannede fysioterapeuter, bygger på nyeste viden inden for området og tager udgangspunkt i en bred vifte af cases fra praksis. Den er tænkt som en grundbog til fysioterapeutstuderende og har et mål om ikke at komplicere fysioterapien unødigt. 

En faglig, bred fundering

Fysioterapeutisk undersøgelse forsøger at samle den fysioterapeutiske undersøgelse i en bog. Det er ikke sket siden Holstebroskolen udgav en pjece kaldet ”den fysioterapeutiske undersøgelsesmodel", som er en gammel sag fra 1980'erne og dermed en del af det fysioterapeutiske arvesølv. 

I grundbogen beskæftiger vi os med noget af det mest grundlæggende i faget, og derfor har en del af strategien for arbejdet med bogen netop været at få så mange bidragsydere på banen som muligt for at sikre en bred fundering i professionen.

Gitte Frydenlund

Medforfatter og medredaktør til Fysioterapeutisk undersøgelse

Gitte Frydenlund er underviser på Fysioterapeutuddannelsen på UC SYD
Gitte Frydenlund er underviser på Fysioterapeutuddannelsen på UC SYD og ser frem til bruge bogen i sin undervisning, der giver både studerende og undervisere et godt afsæt til at opbygge viden og kompetencer.

Grundbogen er således et kvalificeret og gennemarbejdet bud på at gøre modellen fra 1980´erne lidt mere opdateret. 

Et bidrag, der kan udvikle faget

I al ydmyghed gør redaktørerne også opmærksom på, at det ikke er det endelige svar på hvordan den fysioterapeutiske undersøgelse bør være nu og i al fremtid. Men et bud på hvordan det ser ud i dag og et håb om, at bogen kan være med til at udvikle faget.

Bogen introducerer dig til undersøgelsesmetoder på en simpel måde, som kan hjælpe især vores fysioterapeutstuderende med at danne sig et nødvendigt overblik over de metoder og færdigheder, der er mest relevante i mødet med patienter og borgere, som skal undersøges og diagnosticeres.

Charlotte Aagaard Nielsen

Forfatter til et af bogens kapitler

Gitte Frydenlund og Charlotte Aagaard Nielsen underviser på Fysioterapeutuddannelsen på UC SYD og ser frem til bruge bogen i deres undervisning, der giver både studerende og undervisere et godt afsæt til at opbygge viden og kompetencer. 

Charlotte Aagaard Nielsen
Charlotte Aagaard Nielsen er underviser på Fysioterapeutuddannelsen på UC SYD og har bidraget med et kapitel om ICF i den fysioterapeutiske undersøgelse i den nye grundbog.

Fakta om Fysioterapeutisk undersøgelse

  • Bogen kan læses i rækkefølge fra start til slut, men kan også anvendes som opslagsværk efter behov.
  • Gitte Frydenlund er medredaktør på bogen sammen med to andre undervisere fra UCL og Absalon. 
  • I alt har 30 forfattere bidraget til bogen med enten et kapitel eller en case. Forfatterne er valgt ud fra et forsøg på at dække bredt inden for fysioterapifaget – dels fra praksis og dels fra forskellige undervisningsmiljøer, heriblandt undervisere fra UC SYD, Via, UCN, Absalon, KP og UCL.

Du finder bogen hos Forlaget Munksgaard fra den 7. januar 2021. 

Du kan også tage et kig i indholdsfortegnelse og læse det første kapitel.