Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Sofie vil læse i Haderslev

En af de mange, der besøgte grafisk kommunikation ved åbent hus på UC SYD er nu helt sikker: Hendes fremtid ligger på uddannelsen i Haderslev.

Publiceret:

grafisk kommunikation summede hele bygningen i lørdags af nysgerrige besøgende og fortællelystne studerende og undervisere, da UC SYD endnu engang slog dørene op til Åbent hus.

En af mange besøgende i mængden var 20-årige Sofie Brixen, der havde taget sin mor under armen og rejst fra Aarhus til Haderslev for at høre mere om uddannelsen. 

Sofie, besøgende til Åbent hus på grafisk kommunikation

(Billedtekst: Til daglig går Sofie på Aarhus designskole, hvor hun tager et kursus i grafisk design og visuel kommunikation, der skal styrke hendes kreative kompetencer.)

- Jeg var her også sidste år, siger Sofie og fortsætter: Men i år er jeg her for at blive bekræftet i, at jeg gerne vil gå her og for få svar på nogle af de spørgsmål, som jeg efterfølgende har tænkt på.

Svar på spørgsmål gav afklaring

Rundt omkring i bygningen stod undervisere og studerende fra grafisk kommunikation klar til at gøre de besøgende klogere på uddannelsen. Og dén mulighed lod Sofie ikke passere. 

- Åbent hus har gjort, at jeg nu har fået svar på alle mine spørgsmål, og jeg ved alt det, jeg egentlig gerne vil vide om uddannelsen. Så nu er jeg helt afklaret med, at jeg godt kunne tænke mig at gå her, siger Sofie.

LÆS OGSÅ: Uddannelsestvivlen forsvandt til Åbent hus i Esbjerg

Tvungen flytning

Kommer Sofie ind på grafisk kommunikation, skal hun flytte fra Aarhus til Haderslev. Men det tager hun bare med et smil på læben.

- Jeg kommer fra en lille by mellem Horsens og Vejle, så jeg har ikke noget imod at flytte til Haderslev. Faktisk kan jeg godt lide, at det er sådan lidt mere lokalt, som det virker til at være her. Og så har jeg kun hørt godt om byen, så jeg tænker, at det egentlig lyder rigtig hyggeligt at bo hernede, fortæller Sofie.

Fakta 

Sidste år modtog grafisk kommunikation 132 ansøgninger og optog 35 studerende. Ansøgningsfristen for at søge ind på uddannelsen er den 15. marts 2019 kl. 12. På nuværende tidspunkt holder uddannelsen til i Haderslev, men når UC SYD har bygget ny campus i Kolding, vil den fremover husere der. 

LÆS OGSÅ: UC SYD fastholder succes

Stemningsbilleder fra dagen

Studerende, der fortæller om at gå på grafisk kommunikation

(Lokalet var fyldt og stemningen god, da undervisere og studerende fra grafisk kommunikation på UC SYD fortalte de besøgende om uddannelsen.) 

Færdige produkter, der er lavet af studerende fra grafisk kommunikation

(De studerende viste blandt andet deres kreative produkter frem, så de besøgende kunne få et bedre indblik i, hvad man laver og lærer på grafisk kommunikation.)  

Studerende, der fortæller potentielle studerende om at gå på grafisk kommunikation

(Her fortæller studerende fra uddannelsen om det pladecover, de har designet til et band.) 

Studerende fra grafisk kommunikation fortæller en besøgende om uddannelsen

(Der var rig mulighed for at få en snak med de studerende - og det var der mange, der benyttede sig af.)