Syd- og Sønderjyllands største uddannelsesinstitution står bag en ny 113 sider lang rapport om idrætsundervisningen i folkeskolen. Den viser blandt andet en bolddiskurs, interessant viden om det obligatoriske bad og at afskaffelsen af afgangsprøven i idræt bør give anledning til flere overvejelser. 

Nogle børn elsker det, andre har det stikmodsat. Få fag i den danske folkeskole fremkalder så stærke følelser som idræt. Samtidig er faget også det eneste, hvor krop, bevægelse og praktiske erfaringer udgør selve omdrejningspunktet for elevernes læring og deltagelse. Derfor er idræt et vigtigt fag i den danske folkeskole og derfor er resultaterne af den nyeste SPIF-rapport (Status på idrætsfaget) også meget relevante. Bag rapporten står professionshøjskolen UC SYD. Det er femte gang på 15 år, at rapporten udarbejdes. Den er et vidensgrundlag, som skal understøtte refleksion, dialog og beslutninger mellem blandt andre lærere, skoleledere, kommuner, professionshøjskoler og politikere. 

SPIF 2026 viser da også, at der er masser at både reflektere og tale om, når det gælder idrætsundervisningen i folkeskolen. 

Et eksempel er idrætstimernes indhold. Fra 2018 til 2026 ses en udvikling, hvor de enkelte undervisningsforløb er blevet kortere samtidig med, at der i særlig grad fokuseres på de mere kendte aktivitetsformer som boldspil og fysisk træning. Således ses en tilbagegang i anvendelsen af andre områder som for eksempel løb, spring og kast, redskabsaktiviteter og dans og udtryk. 

- Resultaterne af undersøgelsen peger på en udfordring i forhold til at sikre bredde og variation i idrætsfaget i folkeskolen. Det kan have betydning for elevernes læringsudbytte og fagets potentiale til at understøtte blandt andet de kropslige og sociale kompetencer hos børnene, siger Julie Dalgaard Guldager, docent i sundhedsfremme og forebyggelse ved UC SYD og en af drivkræfterne bag rapporten. 

Faldet i undervisningens variation konstateres samtidig med, at folkeskolens afgangselever ikke længere skal til eksamen i idræt. 

- Prøven blev afskaffet i skoleåret 2025/2026, så det er meget nyt, men det er væsentligt at have opmærksomhed på, om variationen og bredden i idrætsundervisningen kommer under yderligere pres, når prøven nu er fjernet og eleverne dermed ikke længere skal kunne gå til eksamen i for eksempel dans og udtryk, siger Julie Dalgaard Guldager, der også hæfter sig ved, at undersøgelsen tegner et billede af en overgangsfase, hvor afskaffelsen af idrætsprøven endnu ikke fuldt ud har ført til etableringen af nye, bredt forankrede evalueringspraksisser. 

Det svære bad
Den nye SPIF-undersøgelse kigger også nærmere på badet efter idræt, der ikke længere er så obligatorisk som før i tiden. De seneste fire år er der sket en stigning i antallet af lærere, der oplever udfordringer i forhold til elevernes bad. Særligt i udskolingen, hvor 51 procent af lærerne i undersøgelsen vurderer, at der i høj grad er udfordringer.  

- Undersøgelsen viser meget interessante nuancer i forhold til bad, for spørger man eleverne på mellemtrinnet fortæller de, at badet efter idræt for mange er en helt naturlig del af idrætsundervisningen, og at omklædningsrummet kan være et vigtigt socialt rum. For nogle elever er badet dog forbundet med en betydelig kropslig usikkerhed. De er utilpasse ved at vise deres krop frem eller bekymrede for andres blikke og forsøger derfor for eksempel at både før de andre, gemme sig eller på anden måde begrænse eksponeringen, forklarer Julie Dalgaard Guldager. 

Vil du vide mere? 
SPIF-26 er baseret på spørgeskemadata fra idrætsundervisere (lærere eller pædagoger) samt interviews med skoleelever på mellemtrinnet.

Er du nysgerrig på hele undersøgelsen, så kan SPIF-rapporten 2026 læses her. Du har også mulighed for at deltage i gratis webinar omkring undersøgelsens mange spændende resultater. Læs mere her