Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

23 vil studere på pædagoguddannelsen i Tønder

Publiceret:

23 studerende har søgt ind som 1. prioritet på den nye pædagoguddannelse på UC SYD i Tønder. Det første hold begynder efter sommerferien
Onsdag den 5. juli kl. 12.00 var sidste chance for at søge ind på en videregående uddannelse via den koordinerede tilmelding. I alt har 23 studerende søgt ind på pædagoguddannelsen som 1. prioritet på UC SYD i Tønder.

Ansøgertallene viser, at der er mange unge mennesker, der ønsker at tage en pædagoguddannelse i Tønder. Rektor, Alexander von Oettingen, glæder sig over, at så mange har valgt den nye pædagoguddannelse som førsteprioritet:

- Vi er utroligt glade for at så mange unge mennesker vil læse til pædagog på UC SYD i Tønder. Med den nye uddannelse opfylder vi vores regionale forpligtelse om at uddanne flere dygtige pædagoger i Syd- og Sønderjylland, siger en glad Alexander von Oettingen – rektor ved UC SYD.

Den nye pædagoguddannelse i Tønder opstarter sit første hold efter sommerferien 2023.
 

Uddannede pædagoger
Borgmester i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen, glæder sig også over det fine ansøgertal på den spritnye pædagoguddannelse. 

- Det er fantastisk, at det sammen med UC SYD er lykkes at bringe pædagoguddannelsen til Tønder, og vi synes, det er rigtig dejligt, at så mange studerende har valgt Tønder til. Vi råder over mange arbejdspladser inden for det pædagogiske område, så job- og praktikmulighederne er gode for de studerende i Tønder Kommune.

- Med den nye uddannelse håber vi at sikre, at dygtige og uddannede pædagoger i fremtiden vil blive ved med at tilvælge Tønder Kommune som arbejdsplads. Vi glæder os i hver fald til at byde de nye studerende velkommen i Tønder Kommune efter sommerferien, slår Jørgen Popp Petersen – borgmester i Tønder Kommune - fast.
 

Aabenraa
På UC SYD har man været spændt på det pædagogiske optag i Tønders betydning for optagelsestallene på i Aabenraa.

- Vi har været spændte på, om det ville betyde et mindre optag på UC SYD i Aabenraa. Vi kan med glæde konstatere, at det ikke er tilfældet. Det betyder, at vi i Tønder har skabt et nyt uddannelsessted, der kan tiltrække endnu flere dygtige studerende til vores pædagoguddannelser i Syd- og Sønderjylland, fortæller Alexander von Oettingen.
 

Mindre fald i antal ansøgninger generelt
Til trods for de fine tal på optaget i Tønder kan UC SYD konstatere en mindre tilbagegang i antallet af ansøgere, der har søgt ind på UC SYDs uddannelser som førsteprioritet.

Det kan derfor konstateres, at den negative, nationale udvikling, der de seneste år har kendetegnet interessen for en række samfundsvigtige professionsuddannelser, fortsætter.
 

Fakta:
I alt har 45 studerende har søgt om optagelse på pædagoguddannelsen ved sommeropstart på UC SYD i Tønder. 23 ansøgninger er søgt som 1. prioritetsansøgning.

På UC SYD i Aabenraa har pædagoguddannelsen i 2023 modtaget 119 1. prioritetsansøgninger imod 116 i 2022.

28. juli får ansøgere gennem kvote 1 og 2 besked på, om de er optaget på en videregående uddannelse. I samme ombæring offentliggør UC SYD på ucsyd.dk, hvilke uddannelser der har ledige pladser med start i september 2023 og februar 2024.
 

Pressekontakt
Rektor: Alexander von Oettingen, avoe@ucsyd.dk, tlf. 7266 5209
Borgmester: Jørgen Popp Petersen, jrp@toender.dk, tlf. 21429074