Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau
  • Korte forløb og konsulentydelser For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere eller konsulentydelser

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Konference om fremtidens digitale kompetencer

Publiceret:

I 2018 godkendte byrådet i Aabenraa Kommune en ny strategi for it og digitalisering i folkeskolen. Den peger på, hvor arbejdet med digitalisering i skolerne skal føre hen de kommende år.

I samarbejde med UC SYDs læreruddannelse og forskningsafdeling arbejder kommunen i perioden 2020-2024 på at give lærere, vejledere og skoleledere kompetenceudvikling i forhold til it og digitalisering. Det er en udvikling, der skal give eleverne i folkeskolen mulighed for at udvikle fremtidens kompetencer i nutidens skole.

Det sker i regi af universitetsskolen, som er en måde at bedrive læreruddannelse og forskning på i UC SYD i tæt samarbejde med hverdagspraksis ude i folkeskolen, og som skal sikre en læreruddannelse endnu tættere på skolens virkelighed.

Kommunen holder nu i samarbejde med UC SYD en konference om dette projekt og om fremtidens digitale kompetencer i nutidens skole:

Torsdag 4. august, kl. 10-13 i Arena Aabenraa.

Pressen er velkommen.

Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør ved Politiken, vil styre deltagerne gennem dagens program. Du kan bl.a. møde Vincent F. Hendricks, professor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, og Alexander von Oettingen, rektor ved UC SYD.

I november 2019 bevilligede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal et beløb på 9,4 mio. kroner til projektet under navnet ”Universitetsskolen – dannende undervisning og læring i et fagdidaktisk perspektiv”.

Se programmet her.

Flere informationer
Rektor Alexander von Oettingen, 72 66 52 09.