Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau
  • Korte forløb og konsulentydelser For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere eller konsulentydelser

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Ny forskningschef på UC SYD

Publiceret:

Lene Mosegaard Søbjerg (46) tiltræder pr. 1. juni 2019 som ny forskningschef ved professionshøjskolen UC SYD. Hun afløser Keld Thorgaard, der har fået job som institutleder ved Aalborg Universitet.

Billede af Lene Mosegaard Søberg

Lene Mosegaard Søbjerg kommer fra en stilling som forsknings- og udviklingsleder ved VIA University College i Århus. Hun har en ph.d. fra Statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor hun også er uddannet cand. scient. pol. Lene Mosegaard Søbjerg har tidligere arbejdet som forsker inden for folkesundhed og kvalitetsudvikling i Region Midtjylland, og som ekstern lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol og Forsvarsakademiet.

Lene Mosegaard Søbjerg ser frem til det nye job:

-Forskning er vigtig for uddannelserne og for de fag, UC SYD uddanner bachelorer til. Min ambition er at styrke sammenhængen mellem uddannelse og forskning endnu mere. Forskning inden for vores fagområder er endnu en relativt ny disciplin, så jeg vil også arbejde med at udvikle og modne forskningen i tæt samarbejde med praksis. 

Prorektor Alexander von Oettingen, UC SYD, siger:
-Vi er midt i en god udvikling. hvor vi har sat professionerne og uddannelserne i fokus i forskningsstrategien. Det arbejde er Lene Mosegaard Søbjerg den rette til at videreføre og videreudvikle. Jeg glæder mig til samarbejdet.

Fakta: UC SYD er med 6.000 studerende på 14 professionsbacheloruddannelser Sydjyllands største uddannelsesinstitution. UC SYD udfører forskning indenfor dagtilbud og skole, det sociale område, sundhed, sundhedsfremme og læring.  Læs mere om UC SYD her: ucsyd.dk

Kilder:

  • Lene Mosegaard Søbjerg – tlf. 8755 1751 Alexander von Oettingen – tlf. 7266 5209 Hans Christian Nedobrowsky, Kommunikationschef, tlf. 7266 2041