Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Studerende med mere end et 12-tal

Publiceret:

Tre deltidsstuderende på UC SYDs socialrådgiveruddannelse i Esbjerg formåede at få mere end et 12-tal for deres afsluttende eksamensopgave. Bachelorprojektet fik også en såkaldt udmærkelse, og er dermed vurderet til at være noget helt særligt.

Eksamensresultatet er i sig selv imponerende, men resultatet bliver ikke mindre imponerende, når det afsløres at de tre kvinder, Karina Christensen, Lene Petra Østergaard og Tine Pollard, alle har passet et job ved siden af deres studier. Den er den mulighed deltidsstudiet giver, men som også kræver en ekstraordinær arbejdsindsats af de studerende, som her overgår karakterskalaen.

I begrundelsen for at tildele de tre udmærkelse hedder det blandt andet:

Projektet afspejler de studerendes høje faglige ambitioner og at de formår at komme i mål med dem.  De studerende har udmærket sig, da de undersøger et nyt og relevant område i socialt arbejde – ny udsathed. Ydermere forholder de sig til, hvordan socialrådgiveren kan arbejde med problemstillingen på innovativ vis.

Dimittender med udmærkelse socialrådgiver


De tre kvinder med deres nyvunden eksamensudmærkelse er fåmælte, når det gælder om at sætte ord på deres egen succes. Til gengæld vil ordene ingen ende tage, når det gælder om at beskrive deres eksamensprojekt. Og så har projektet født en drøm ved de tre:

- Det er vores drøm, ønske eller håb at kunne skabe en form for konsulentvirksomhed ved siden af vores arbejde, lyder det samstemmende fra de nye socialrådgivere.

Udover eksamensbeviset og udmærkelsen fik de tre også en lille gave af studieleder på UC SYDs socialrådgiveruddannelse i Esbjerg Britta Martinsen, som hun overrakte ved de studerendes dimission.

- Jeg er glad på de studerendes vegne. Det er meget stort at få udmærkelse for et eksamensprojekt, så de skulle selvfølgelig også have en lille gave, så denne dag altid vil stå som noget særligt for dem i deres uddannelse, siger Britta Markussen.

Vil du vide mere om socialrådgiveruddannelsen på deltid?

Med deltidsuddannelsen til socialrådgiver får du fuld fleksibilitet.

Kilder:

  • Britta Martinsen (BMAR) Studieleder - Socialrådgiveruddannelsen
    Telefon: +4572662969
    E-mail: BMAR@ucsyd.dk