Gå til hovedindhold

Sygeplejerskerne til kulturnat i Sønderborg

Publiceret:

Traditionen tro vil UC SYDs sygeplejerskeuddannelse deltage i kulturnatten i Sønderborg. I år er datoen den 23. august, og man kan finde standen ved Havnekajen, Sønder Havnegade, fra kl. 17 til 23.

Besøgende kan teste deres viden om sygeplejerskefaget ved at tippe en tier, og der er som tidligere år en gevinst på to biografbilletter på højkant.

Kulturnat i Sønderborg 2018

Under kulturnatten i 2018 gik Mia Jønsson Petersen (tv.) og Louise Birk Thomsen (th.) rundt og uddelte postkort med teksten "Bliv studerende for en dag". Unge, der er nysgerrige efter, hvad det vil sige at læse til sygeplejerske, kan få lov til at komme og være studerende for en dag.

På uddannelsens stand kan interesserede blive kloge på både uddannelsen og arbejdet som sygeplejerske, ligesom man kan få en snak med studerende på uddannelsen.

Og de kan tilbyde unge, der er nysgerrige efter, hvad det vil sige at læse til sygeplejerske, at komme og være studerende for en dag for at se, om uddannelsen er noget for dem.