Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

UC SYD fastholder succes

Søgningen til UC SYD’s uddannelser er fortsat stor.

Publiceret:

Fredag den 5. juli kl. 12.00 udløb ansøgningsfristen til de videregående uddannelser gennem kvote 1.

UC SYD har i år modtaget i alt 2273 ansøgninger fra unge, der har valgt UC SYD som deres første prioritet. Det er et mindre fald på 4% sammenlignet med sidste år.

Dermed fastholder UC SYD et stabilt ansøgertal til uddannelserne i Esbjerg, Haderslev, Kolding og Aabenraa, og det glæder Birthe Friis Mortensen, rektor på UC SYD.

Billede af rektor


-Det er virkelig glædeligt, at vi kan fastholde vores ansøgertal på trods af, at ungdomsgenerationen er faldende.

FLERE VIL VÆRE LÆRER
315 unge har valgt læreruddannelsen som deres første prioritet. Det giver en stigning i ansøgertallet på 6,4% sammenlignet med sidste år.

-Med den store lærermangel, der er lige nu, er det positivt, at vi kan fastholde unges interesse i at blive lærere. Samfundet har brug for dygtige lærere, der kan være med til at forme børn og unges fremtid, udtaler Birthe Friis Mortensen.

ERNÆRING OG SUNDHED OVERRASKER
Særligt bemærkelsesværdigt er det, at uddannelsen i ernæring og sundhed har fået hele 27% flere ansøgere sammenlignet med sidste år. 71 unge har ansøgt om at komme ind på uddannelsen, som holder til i Haderslev.

SKATTESUCCES
Også den ny skatteuddannelse, som havde sit første hold af studerende i sommeren 2018, har fået markant flere første prioritets ansøgere sammenholdt med sidste år. Ansøgertallet er gået fra 13 til 21, hvilket svarer til en stigning på 61%.

- Det glæder mig meget, at de unge har fået øjnene op for skatteuddannelsen, for vi har en god uddannelse med en høj faglighed, og også en uddannelse, hvor dimittenderne kommer til at være meget attraktive for arbejdsmarkedet, udtaler rektoren.

LEDIGE PLADSER
Har du ikke søgt ind på en uddannelse endnu, så fortvivl ej. I midten af juli kan du på ucsyd.dk se, hvilke uddannelser der har ledige pladser med start i september og februar.

FAKTA
UC SYD er det sydlige Jyllands største uddannelsesinstitution med 6.000 studerende, der uddanner sig til professionsbachelorer. De bliver for eksempel lærere, pædagoger, sygeplejersker eller grafiske designere. Mange af dem vender tilbage til UC SYD for at videreuddanne sig senere i livet. Der er cirka 5.000 studerende på videreuddannelsen. Samtidig forsker UC SYD i professionernes felter og driver udviklingsprojekter i blandt andet børnehaver, skoler og på sygehuse. Sammenhængen mellem uddannelse, forskning og udvikling er vigtigt for UC SYD.   
Der er 700 ansatte på fire campusser i Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa. Læs mere på ucsyd.dk.  

INFO OG KONTAKT
Skema over ansøgertal fordelt på uddannelser og campusser

  • Rektor Birthe Friis Mortensen, tlf. 72266 2024 eller bfmo@ucsyd.dk
  • Institut for læreruddannelse, institutchef Lars Breinholt, tlf. 7266 5003 eller lbso@ucsyd.dk
  • Institut for sundhedsuddannelse, institutchef Heidi Have, tlf. 7266 8441 eller hhav@ucsyd.dk
  • Institut for samfundsfag og kommunikation, institutchef Anette Nicolaisen, tlf. 7266 2923 eller anic@ucsyd.dk
  • Institut for pædagogik, institutchef Jesper Wiese, tlf. eller 7266 2523 eller jwie@ucsyd.dk