Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Bragende bomber og itusprængte lemmer: Jes og Frederik er militærsygeplejersker

Som militærsygeplejerske bliver du sendt ud til verdens brændpunkter. Der, hvor eksplosionsskaderne er flest. Men også dér, hvor du kan få nye kompetencer – og finde venskaber for livet.

Publiceret:

Blodet fosser ud på briksen. Flyder ud over kanten. Og styrter ned i den røde sø, som har samlet sig på gulvet.

Det er næsten ikke til at se den hvide knogle, som stikker frem mellem alt det røde. Den hvide knogle, som engang har været en del af mandens arm. Nu er der kun arterier og vener tilbage. Arterier og vener, som hænger i slappe tråde. 

Det ligner noget fra en film. Men det her er virkelighed. Jes Haberlandts og Frederik Munthes virkelighed.

Blodbadet er deres arbejde. De er begge uddannede sygeplejersker og har meldt sig frivilligt til at blive udsendt med Forsvaret. De skal være med til at sikre, at den itusprængte arm ikke bliver manden på briksens død.

Jeg er gået ind til jobbet som militærsygeplejerske med et naivt og idealistisk håb om at gøre en forskel. For hvis der ikke er nogen, som gør noget, så sker der aldrig nogen forandringer.

Jes Haberlandt

Militærsygeplejerske

Portræt af militærsygeplejerskerne Frederik Munthe og Jes Haberlandt.
Da Frederik (tv.) som sygeplejerske kommer til at arbejde med en tidligere chef i flyvevåbnet, får han interesse for at prøve sin faglighed af i Forsvaret. Gennem sit frivillige job i Røde Kors møder Jes (th.) en kvindelig sygeplejerske, der har været udsendt til Afghanistan, og her bliver hans interesse for at være sygeplejerske vakt.

Det bedste fra begge verdener

Til hverdag er Frederik anæstesisygeplejerske på rigshospitalet, mens Jes holder til på skadestuen i Kolding. Og selvom begge beskæftiger sig med den akutte sygepleje – og netop Jes står ansigt til ansigt med traumer på skadestuen – er skaderne sjældent af samme kaliber som dem, de møder på missionerne. 

-Jeg har set ting som udsendt, som jeg ikke ser herhjemme. Svært lemlæstede mennesker med bortsprængte arme og ben. Der er langt imellem eksplosionsskaderne på sygehuset i Kolding. Heldigvis, forklarer Jes og fortsætter: 

Men dén viden og de oplevelser, jeg får som udsendt, kan jeg bruge herhjemme. Der skal noget til at ryste mig, og jeg føler mig forberedt, hvis og når jeg ser noget voldsomt oppe på sygehuset. Som forhåbentlig kan gøre, at jeg holder hovedet koldt.

Jes Haberlandt

Militærsygeplejerske

For Jes er det givende at blive revet væk fra den velkendte hverdag på sygehuset. Men også at få lov til at komme lidt tættere på patienterne, for på skadestuen er de hurtigt inde og ude af døren igen. Den tætte patientkontakt er også én af de ting, som Frederik fremhæver:

-Jeg kan godt lige variationen i at skifte fra ”den hvide” til ”den grønne” verden. Som anæstesisygeplejerske er min fornemmeste opgave på blot fem minutter at finde ud af, hvem min patient er, og hvad hans eller hendes frygt er, fordi det har stor betydning, når vedkommende vågner op fra operation, siger han og fortsætter:

Som udsendt kommer jeg tættere på mine patienter, fordi det er mine kolleger, men her er det våben og potentiel fare, som giver en ekstra faktor til den virkelighed, jeg står i. På den måde får jeg det bedste fra begge verdener.

Frederik Munthe

Militærsygeplejerske

Sygeplejerske med våben

Som sygeplejerske har Jes og Frederik været sendt afsted til verdens brændpunkter. Til Mali, Kosovo, Afghanistan og Irak. Men vejen dertil er blevet brolagt med grundig forberedelse. 

Militærsygeplejerske Jes Haberlandt i ørkenen i Afghanistan - med pistol rundt om benet.
Jes i Afghanistans ørken tilbage i 2009. Bag ham en lang kolonne af militære køretøjer, som slanger sig gennem ørkenen.

For at blive militærsygeplejerske kræver det i første omgang en militær basisuddannelse. Den sikrer, at sygeplejersken får den nødvendige fysisk stærke krop, men lærer også ham eller hende at forsvare sig selv.

Som sygeplejerske må du ikke deltage i kamp, men du skal kunne forsvare dig selv og din patient. Derfor har du en pistol under mission, som du skal være klar til at bruge, hvis det bliver nødvendigt.

Jes Haberlandt

Militærsygeplejerske

Et våben kan tage liv. Også livet på en sygeplejerske, selvom alt sundhedspersonale er beskyttet af Geneve-konventionen. Men konventioner er sjældent dét, som står øverst på fjendens prioriteringsliste. 

Derfor skal sygeplejersker forholde sig døden. Og ligesom soldater også gør det, skal de udfylde brevet ”Min sidste vilje”.

-Selvom jeg ved, at ingen danske sygeplejersker er blevet dræbt i tjeneste, er det aldrig sjovt at skrive de her breve. At tænke over, hvordan jeg vil begraves, om jeg vil have blomster, og hvilken sang der skal spilles i kirken. Men omvendt tvinger brevet mig til at forholde mig til, hvad jeg egentlig har gang i. Og hvad der er vigtigt for mig, forklarer Jes.

Militærtræning i Randers Regnskov

Sygeplejersker går aldrig ind til en mission uden at blive grundigt forberedt på dét, som venter. For ingen mission en ens, og det betyder, at hver mission kræver særlig træning.

Du kommer afsted på et par ugers uddannelse med den enhed, som du skal udsendes med. Så laver I nogle øvelser i fællesskab og lærer hinanden at kende. Men du skal også afsted på enkeltmandskursus, hvor du får noget historisk og kulturel viden om dét sted, du skal til.

Frederik Munthe

Militærsygeplejerske

-Jeg har for eksempel prøvet at være på øvelse i Randers Regnskov, fordi vi i min enhed skulle uddannes til at være og kunne yde behandlinger i en jungle. Hvor der er kakerlakker, der kravler over alt, og slanger, som kan angribe. Det hele handler om at kunne adoptere sig til de omgivelser, man er i, uddyber Jes.

Vil du vide mere om at være sygeplejerske i Forsvaret?

Så kan du læse mere på Forsvarets hjemmeside.

Styrkede kompetencer med hjem til Danmark

Som militærsygeplejerske agerer du sammen med en udsendt dansk læge praktiserende lægeklinik. Det er dig, som soldaterne skal komme til – med både stort og småt. Dét kræver tillid. Og fordi soldaterne er udsendt af seks måneder ad gangen, mens du som sygeplejerske er afsted i tre måneder, skal du ned og erstatte en anden, som allerede har sat sit personlige aftryk.

-Du skal virkelig være tillidsvækkende som sygeplejerske, fordi du skal ned og tage over for én, som måske har været meget dygtig, og som har skabt et bånd til soldaterne. Og fordi du sommetider er den eneste sygeplejerske i lejren, er det vigtigt, at alle soldater føler, de kan komme til dig, siger Jes og tilføjer:

For du er jo ikke kun sygeplejerske. Du er også en samtalepartner, som soldaten kan vende stort og småt med.

Jes Haberlandt

Militærsygeplejerske

-Jeg har prøvet, hvor en amerikansk soldat kom til mig og sagde, at han hørte stemmer. Han var mega bange. Jeg skulle formå at imødekomme ham og give ham en tryghed, selvom jeg stod i en uvant situation, hvor han samtidig kunne have våben på sig. Det var en kæmpe udfordring, men også dét, som gør det spændende og har givet mig nogle ekstra kompetencer, fortæller Frederik.

Rent kommunikativt og sprogligt er der også meget at hente ved at være udsendt. Evnen til at kommunikere med sygeplejersker og læger fra andre lande bliver styrket, når arbejdet er afhængigt af, at det foregår så fejlfrit og hurtigt som muligt. 

Men langdistancekontakten til de pårørende kan også kaste noget værdifuld erfaring af sig.

-Du lærer, hvordan du skal kontakte pårørende, når du ikke kommer til at stå ansigt til ansigt med dem, som du ellers gør herhjemme. Du lærer, hvad du skal sige, men vigtigst: i hvilken rækkefølge du siger det i, forklarer Jes. 

Et stærkt socialt sammenhold

Når de to sygeplejersker skal sige, hvad der er sværest ved at være udsendt, er der ingen tvivl. Savnet. Det er altoverskyggende. Men heldigvis bliver noget af tomrummet udfyldt af kollegerne. For fællesskabet fylder meget, når du er udsendt.

Militærsygeplejerske Jes Haberlandt sidder og spiller skak med en kollega.
Pauserne som militærsygeplejerske bliver for Jes fyldt ud med skak. Her ses han med sin amerikanske skakmakker, som han håber at besøge i USA en dag.

Du får et stærkt sammenhold med de andre i lejren, fordi man er afhængige af hinanden på en anden måde, end man er herhjemme. Man er sammen uafbrudt, og man kommer tæt på hinanden. Og jeg har også kolleger, jeg har mødt som udsendt for over 10 år siden, som jeg stadig snakker med i dag.

Jes Haberlandt

Militærsygeplejerske

KFUM har i flere lande lavet soldaterhjem. En slags café, hvor udsendte kan komme og hygge med hinanden – væk fra lejren. Her har Jes tilbragt meget tid. Blandt andet til onsdagsbanko, hvor der hver gang er en lagkage på spil. Det er en uskreven regel, at vinderen deler med resten af deltagerne.

-På caféen lægger man sin rang udenfor. Det betyder ikke noget, om man er chef eller menig – det handler om at opbygge et socialt sammenhold. Derfor er jeg blandt andet faldet i snak med en amerikansk narkoselæge, som jeg er blevet rigtig gode venner med, siger Jes og fortsætter:

-Vi spillede skak hver dag mellem traumerne. Jeg savner faktisk rigtig meget at spille skak med lige nøjagtigt ham.    

Jes’ og Frederiks gode råd, inden du melder dig

  • Ha’ mindsettet : Du skal gøre op med dig selv, om du kan klare at være i områder, som er farlige.
  • Ha’ opbakning hjemmefra : Du skal ikke beslutte dig hovedløst for at gå ind i Forsvaret. Din familie skal være okay med det, for det er dobbelt så hårdt for dem som efterladte.
  • Vær’ social : Du skal være klar på at indgå i et fællesskab. For hvis du isolerer dig selv, bliver du skør i hovedet.

Sætter livet i perspektiv

De faglige og sociale gevinster ved at være militærsygeplejerske er mange. Men både Jes og Frederik kan mærke, hvordan udsendelserne til verdens brændpunkter også har rykket på deres indstilling til livet.

For når du står der i en lejr i 40-50 graders varme og skal arbejde på en stue, der ikke er steril, og hvor rotterne piler over gulvet, og det regner ned gennem taget, får du sat livet i perspektiv.

-Ved at komme væk fra alt det trygge og blive revet ud af min dagligdagstrummerum får jeg sat mit liv i perspektiv. Jeg får mærket efter, og jeg kommer til at savne. Og det, synes jeg, er sundt. Det er fedt at glæde sig til at komme hjem, og det gør måske også, at du får nogle nye prioriteter i livet, siger Jes.

Der er ikke nogen tvivl hos Jes. Han skal afsted igen. Det skal Frederik også. For på trods af alle udfordringerne, de møder, handler det hele om dén forskel, de kan gøre. Og dén erfaring, de kan få.

Jeg har netop gentegnet endnu en fireårig kontrakt med Forsvaret, fordi jeg som udsendt får lov til at prøve min faglighed af i et miljø, som jeg ikke finder noget andet sted i verden.

Frederik Munthe

Militærsygeplejerske

-Og hvis du spørger mig lige nu, så vil jeg til enhver tid gentegne igen, slutter han.

Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen

På UC SYD kan du læse til sygeplejerske i Esbjerg og Aabenraa. Du har også mulighed for at læse til sygeplejerske på netuddannelsen.