Publiceret:
I foråret 2022 har Kolding Kommune været praktiksted for et lille hold administrationsbachelorstuderende. Koblingen mellem teori og praksis har givet værdifuld læring for både praktikpladserne og os som administrationsbachelorstuderende.
Teori møder praksis
Vi har som administrationsbachelorstuderende forud for praktikforløbet gennemgået 2½ års teoretisk uddannelse. Den i alt 3½-årige administrationsbacheloruddannelse klæder os på til at løse administrative-, drifts-, planlægnings- og udviklingsopgaver på tværs af professioner og sektorer.
Vi har afprøvet og omsat uddannelsens samfundsvidenskabelige teorier og metoder til konkrete resultater i Kolding Kommune, og vi har fået værdifuld erfaring med at arbejde i en offentlig organisation.
En administrationsbachelorstuderende ser på opgaven på en ny måde
Administrationsbachelorpraktikanten kommer ind som et frisk pust og ser opgaven på en ny måde,« siger vejleder Ina Hviid (CF Indkøb og Forsikring) og Louise Kvisgaard Brandt (SSF Digitalisering og Nexus).
Ina tilføjer, at du kan få løst udviklingsopgaver, som du ikke selv har tid til i det daglige. Vejleder Tina Faldt Nørager (BUF) oplever også, at både praktikanten og vejlederne får meget ud af hinanden.
-Det handler om at finde nogle områder, hvor det giver mening for både afdelingen og administrationsbachelorpraktikanten, at administrationsbachelorpraktikanten er med i opgaveløsningen. Opgaverne må ikke kræve at den studerende har erfaring eller specialviden, ligesom opgaverne ikke må være for simple, siger Niels Brøndahl Henriksen fra CF HR, som også oplever, at en administrationsbachelorstuderende kan se idéer og muligheder for forbedringer i både proces og opgaveløsning.
Kolding Kommune som attraktiv praktikplads
Vi er som administrationsbachelorstuderende blevet mødt med åbenhed, nysgerrighed og en positiv forventning til os. Vi har selvstændigt og gennem samarbejde løst mangeartede opgaver til gavn for organisationen, og vi drømmer om, at vores arbejde har en afsmittende effekt på borgerne i Kolding Kommune.

Vores gode erfaringer med Kolding Kommune som praktikplads gør, at vi håber, at Kolding Kommune også i fremtiden vil være praktiksted for kommende administrationsbachelorstuderende.
Efter praktikken skriver vi bachelorprojekt, og i januar 2023 er vi færdiguddannede administrationsbachelorer, hvor vi for alvor er klar til at indtage det offentlige maskinrum.
Interesseret i at være meduddannere af kommende administrationsbachelorer?
Godt! I kan allerede nu og senest i september tage kontakt til studiekoordinator v/administrationsbacheloruddannelsen UC SYD Nanna Hougaard Nielsen på mail nhni@ucsyd.dk eller tlf. 7266 2263.